“Eliors sang.” Den længe ventede efterfølger til “Lysets datter” er retur fra redigering, og nu venter det hårde arbejde. Den skal tilpasses de ændringer, jeg lavede i etteren efter tyve års skuffetid, og den skal strammes op på mange punkter, nogle karakterer skal have mere scenetid, nogle mindre, og nogle temaer skal mere frem i lyset. Som med alt hårdt arbejde, er der ikke andet at gøre end at gå i gang og tage det skridt for skridt.

Enilia går endegyldigt mod krigen, den mulige opfyldelse af sagnet om lysets børn. Hun er langt fra Tinbys had og isolation, og hun skal finde sit ståsted der, hvor hun altid har drømt om at være. Hun er splittet i sin kærlighed, splittet mellem at turde eller ikke turde tro, at hun er noget værd. Hun bliver nødt til at tage stilling til, hvem hun ønsker at være. Om hende står Elior, Mevarn, Ebira, Laino, de ældre med al deres ro, og de unge, der ligesom hende frygter krigen. Og når al den gru er ovre, venter endnu mere af det ukendte.

Ja ja, jeg skal nok skynde mig … !