Den skønneste anbefaling af “Lysets datter”.

“Lysets datter” har fået den flotteste anmeldelse på Lyngby Bibliotekerne og i Lyngbys lokalavis af Louise Moerman Henriksen

Den skønne læser skriver:


Det er en helt fantastisk oplevelse at læse denne bog, fordi man er til stede med karaktererne på en måde, man sjældent oplever. Beskrivelserne er levende og smukke og skaber rammen for en historie, der ikke kun bliver læst men forlader siderne og bliver virkelige. Universet der er komplekst, gennemført og velbeskrevet, giver også et naturligt og realistisk syn på karaktererne og deres personlighed. Ainatunari er et utrolig smukt og yndefuldt folk. De har deres eget sprog, hvilket jeg håber at se mere af i næste bind, og skikke. På grund af beskrivelserne er det ikke en historie med højt tempo, men derimod oplever læseren alt, som var det virkeligt. Alt fra planter til sanseoplevelser bliver mere end ord på sider, det er en verden som bogen er nøglen til. Bogens levende univers får mig til at tænke på J. R. R. Tolkiens ‘Ringenes Herre’ og Christopher Paolinis ‘Eragon’ – det simpelhen den liga bogen befinder sig i.

Det er nok den flotteste anbefaling, jeg nogensinde har fået. Du kan læse den her:

https://www.lyngbybib.dk/nyheder/ugens-anbefaling/lysets-datter-af-louise-h-trankjaer

Nu er “Lysets datter” ude som lydbog!

All good things …

Længe ventet og ofte efterspurgt! Nu er “Lysets datter” endelig ude på lyd.

Jeg har lyttet de første par sider, og åh, Jesper Platz gør det altså godt.

Så skynd dig ind og smæk en god historie i ørerne. Hvis du ikke har en streamingtjeneste, kan du finde link til Nextory herinde på skrivforlivet.dk og lytte gratis i 45 dage. Eller brug bare koden ‘louise’, når du opretter dig.

Og fortæl mig endelig, hvad du synes om lydbogsudgaven. Jeg er så glad for, at den endelig er kommet.

lysetsdatter #syvstjernesagaen #superlux #danskfantasy #merefantasytilfolket #lytenbog #nextory #tålmodbærerlønnenisigselvellernoget #lydbog #lyttelæsning

Sæt kryds i kalenderen på lørdag kl. 20!

Sæt kryds i kalenderen på lørdag kl. 20!

Der går jeg live på Instagram med Michelle og Louise, bogbiens_eventyr og boglabyrinten og vi skal snakke om Lysets datter, om de kommende bøger, Syvstjernesagaens univers og alt andet, der hører med til at være fantasyforfatter.

Jeg glæder mig helt vildt, og jeg håber, du har lyst til at kigge med 😀

#syvstjernesagaen #lysetsdatter #superlux #merefantasytilfolket #danskfantasy #meredanskfantasy #fantasyforfatter #danskeforfattere @superluxdk @danskfantasy

Mens vi venter …

Mens jeg venter på den sidste finpolering af ‘Eliors sang’, kan jeg godt mærke, at jeg får lidt kildren i maven. Der er sket mange ting, siden jeg skrev den oprindeligt, men stadig lever eventyret i mig næsten lige så stærkt som dengang. Jeg kigger allerede så småt mod treeren (sig det ikke til Josephine, så får hun stress), og jeg glæder mig usigeligt til at dele den med jer. Der sker vilde ting for Enilia og de andre, når vi springer fra toeren til treeren, og jeg kommer til at skulle holde tungen lige i munden, når den skal redigeres, da det jo skal sammenholdes med de ændringer, jeg lavede i de to første.
Hele denne udgivelsesproces er sjov, vild og hård, og så giver det virkelig sommerfugle i hele kroppen, når det pludselig er nærved og næsten at bogen skal ud og deles med jer derude! 😮

#syvstjernesagaen#lysetsdatter#eliorssang#superlux#fantasy#danskfantasy#meredanskfantasy#fantasyserie#litteratur#danskeforfattere#enilia#louisehatrankjær#meredanskfantasy#dklit#author#authorlife#forfatterliv#bookstagram#bogsnak@superluxdk@josephines_skriblerier@danskfantasy

Isslag og dårlige anmeldelser

Køerne var ikke helt vågne, da jeg løb forbi dem klokken syv i morges, men nu er de oppe og i gang med fredagsgræsningen. Fem kilometers løb på isslag er knap så sjovt, måtte jeg erkende, men jeg kom i mål til trods for en lettere dårlig tid. Og sådan kan det nogle gange være både godt og dårligt på samme tid.

Det er sjældent, at noget er enten eller. Blandede følelser med mange nuancer, ligesom med anmeldelser og læsere. En bog kan have noget, men mangle noget andet. En god historie, der er dårligt skrevet, eller et forunderligt sprog bundet om en kedelig handling. Eller måske bare noget, der ikke rigtigt griber, fordi man ikke kan relatere til det.

Indenfor de sidste par uger har “Lysets datter” mødt to læsere med hver sin mening. Den ene kunne slet ikke forholde sig til Enilia og syntes, at hendes kamp mod sit lave selvværd og den manglende tillid til andres gode intentioner skabte en karakter, der var utroværdig. Den anden læser fandt bogen tryllebindende. Det er umuligt at falde i alles smag.

Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.

Og jeg gør det jo selv. Jeg anmelder andres værker, læser, elsker eller hader. Der er ofte bøger, jeg ikke bryder mig om, og derfor lægger hen i min ‘gæstestak’, som er en bunke bøger, mine gæster kan kigge i og tage fra, når de kommer på besøg. (Jeg har planer om et bogskab, der skal stå ude ved vejen. Jeg skal bare lige finde en tømrer.)

Den kritik, jeg har fået på “Lysets datter” bruger jeg konstruktivt, mens jeg redigerer “Eliors sang.” Jeg kan ikke ændre på, at der er nogen, der ikke kan lide Enilia, hun er den, hun er, men der er ting, jeg kan arbejde på, såsom kapitellængde og bedre forklaringer af dimensioner, reinkarnation, hjerte til hjerte-snak og karakterer, som nogle læsere synes mangler scenetid.

Samtidig sidder jeg og skeler forlegent til stakken af bøger, som jeg mangler at anmelde. Jeg lover, det kommer snart. I hvert fald inden den vælter ned fra skrivebordet. Jeg skal være færdig med at redigere, det er førsteprioritet, og så snart det er gjort, skal jeg i gang med den næste storslåede oversættelse for Svane & Bilgrav. Åh, hvor jeg dog elsker deres bøger. De er så fyldt med sjæl og varme, altid med noget vigtigt på hjerte. Det betyder også så meget for mig, når jeg skriver.

Det er fredag, weekenden truer forude, jeg skal til yoga efterfulgt af fredagsfamiliehygge, og lørdag formiddag skal jeg mødes med den skønne venindekollegaforfatter Rikke Alrø, så vi kan planlægge oplæg og foredrag om #stærkekvinder i fantasy. Måske får jeg også sneget lidt arbejde ind. Vi får se.

God weekend derude 🙂

Redigering af “Eliors sang”

“Eliors sang.” Den længe ventede efterfølger til “Lysets datter” er retur fra redigering, og nu venter det hårde arbejde. Den skal tilpasses de ændringer, jeg lavede i etteren efter tyve års skuffetid, og den skal strammes op på mange punkter, nogle karakterer skal have mere scenetid, nogle mindre, og nogle temaer skal mere frem i lyset. Som med alt hårdt arbejde, er der ikke andet at gøre end at gå i gang og tage det skridt for skridt.

Enilia går endegyldigt mod krigen, den mulige opfyldelse af sagnet om lysets børn. Hun er langt fra Tinbys had og isolation, og hun skal finde sit ståsted der, hvor hun altid har drømt om at være. Hun er splittet i sin kærlighed, splittet mellem at turde eller ikke turde tro, at hun er noget værd. Hun bliver nødt til at tage stilling til, hvem hun ønsker at være. Om hende står Elior, Mevarn, Ebira, Laino, de ældre med al deres ro, og de unge, der ligesom hende frygter krigen. Og når al den gru er ovre, venter endnu mere af det ukendte.

Ja ja, jeg skal nok skynde mig … !

Kommer du på Fantasyfestival?

Nu er der ikke længe til, at årets fantasyfestival finder sted i Esbjerg. Det sker nemlig næste weekend, d. 18. – 19. september.

Sidste år udkom “Lysets datter”, den første bog i Syvstjernesagaen, på fantasyfestivalen d. 17. september, men grundet corona blev det ikke afholdt, så den store udgivelsesfest blev kogt ned til en online reception.

Det råder jeg bod på i år. Ses vi?

Lørdag d. 18/9 kl. 15:30 kan du se mig i paneldebat om “De fejlbarlige helte” i Våbenkammeret sammen med Pernille Neergaard og Henriette Hesselholdt.

Søndag d. 19/9 kl. 12:30 er jeg på Superlux’ stand, hvor jeg gladelig signerer “Lysets datter” og byder på lidt sødt. Der vil også være mulighed for at købe merchandise fra Syvstjernesagaen til fine messepriser.

Søndag d. 19/9 kl. 15:15 går jeg på scenen i Mørkekammeret og fortæller om “Lysets datter” og de kommende bøger i Syvstjernesagaen.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted, og jeg håber virkelig, at vi ses derovre!

#EniliasBogrejse – tanker om Lysets datter

I dag drager min bog ud på sin helt egen rejse, hvor den skal hjem og besøge syv* nysgerrige læsere. Jeg har pakket den godt ned sammen med lidt lækkerier, og jeg bliver helt vemodig ved tanken om det eventyr, den har været, og det eventyr, den endnu vil byde på.

Som nogle af jer måske ved, begyndte min og Enilias historie for cirka sytten år siden. Jeg har skrevet romaner både før og siden, men Syvstjernesagaen er noget ganske særligt stadig væk. Historien fulgte mig gennem en vild del af mit liv, hvor jeg prøvede mig selv af i verden, fandt mit eget ståsted og oplevede en masse personlige eventyr, som nu er en del af den, jeg er. Ligesom Enilia er en ung kvinde, der skal ud og finde sig selv i Syvstjernesagaen, var den periode af mit liv også en periode, hvor jeg prøvede til og fandt mig selv.

For mange er de første år i tyverne en vanskelig, men spændende tid. Det er da, at hver dag er knitrende ny og fyldt med muligheder. Man møder nye mennesker hele tiden, flytter rundt, uddanner sig, skifter jobs eller kærester og går fra at være ung til at være voksen sådan rigtigt. Man er ikke længere teenager, og man skal finde ud at passe ind i den identitet, hvor man forventes at kunne tage ansvar og egne beslutninger. Verden er stadig eventyrlig og funklende. Man har stadig al tid foran sig.

Enilia begynder sin rejse i Tinby, hun er for første gang hele alene i Laru (verden), og hun skal forholde sig, ikke bare til andre mennesker og ainatunari, men til sig på en helt ny måde, nemlig i forhold til andre, der anerkender hende som en ung og selvstændig voksen. Hun har ingen erfaring med forhold til andre, hverken venner eller partnere grunden isolationen med Marian og Elior i Tinby, og det kaster hende i nogle voldsomme følelser, da hun har tilbragt hele sin ungdom med at føle sig udenfor og mindre værd. Og netop følelsen af mindreværd er en, som mange kan relatere til, og jeg håber, at Enilias historie og erfaringer kan give andre en af følges med på rejsen gennem sig selv frem mod at finde fodfæste i en stormfuld verden. At føle sig mindre værd eller udenfor er en af de hårdeste følelser for et menneske, og det er voldsomt svært at komme igennem. Det kan både Enilia og jeg skrive under på. Enilia bevæger sig mod krigen mod mørket, men samtidig er hun i krig med sig selv og tankerne om, at hun ikke er god nok, og hun er ude af stand til at tage imod andres kærlighed og tillid. Og hvad betyder det for en ung jani?

Igennem Syvstjernesagaen modnes og vokser Enilia, og det gør alle vi andre også. Vi lærer og erfarer, slår os på verden og kommer på benene igen, og det er ikke usædvanligt, at livet giver nogle gevaldige knubs. Vi lærer at værdsætte vores familie og venner, vi lærer at værdsætte os selv. Og netop det sidste er så uendeligt betydningsfuldt, for hvis du ikke kan elske dig selv, kan du heller ikke mærke andres kærlighed eller værdsætte den. Det er en vigtig rejse, en kamp mod mørket i sig selv, en rejse mod lyset.

Enilia og jeg voksede sammen i vores tidlige tyvere. Jeg husker hende så tydeligt, og ind imellem savner jeg hende og den vilde, turbulente tid, hvor bølgerne gik højt hver eneste dag, og alting gnistrede af magi og muligheder, også selvom det gjorde ondt med mellemrum. Enilia voksede op, og det samme gjorde jeg, men nogle gange prikker hun stadig til mig med latter i blikket, og så husker vi det hele sammen i nogle timer over en kop kaffe.

Jeg ønsker Enilia den vildeste, mest eventyrlige, bogrejse, og jeg håber, at I allesammen derude vil følge med og elske hende, som jeg gør det.

* Tallet syv er vigtigt i Syvstjernesagaen. Først og fremmest på grund af den syvtakkede stjerne, som symboliserer lys, liv, magi, jord, luft, ild og vand – de tre magiske og de fire jordiske elementer. Derefter er alt andet med syv også magisk: de syv farver i regnbuen, de syv chakraer, syv i de forskellige religioner, heptomaderne, tallet syv som totaliteten, månens fire faser af syv dage, syv symboler for Buddha, den syvende bølge på havet, osv, osv.

Du må aldrig opgive din drøm

Fra skriblerier i en notesbog til smuk hardback …

I mine tidlige teenageår begyndte jeg at drømme om at blive forfatter. Mine første bøger skrev jeg med grøn tusch og bandt dem sammen med rødt garn.  Forsiderne lavede jeg med udklippede billeder fra kulørte magasiner. Min far forærede mig en lille gul skrivemaskine, som jeg skrev de sidste par bøger på. Jeg har dem endnu gemt godt væk i en gammel brun kassette. Siden blev jeg mere professionel, anskaffede computer og gemte alle mine skriverier på floppydisks. De fleste af dem er desværre blevet væk gennem tiden.

Jeg nåede op i tyverne, før jeg blev rigtig alvorlig med mine skriverier. Før det var jeg lidt en drømmer, den slags, der tænkte, at en forfatter skal opdages på den måde, at en dygtig forlægger bryder ind, finder de fantastiske manuskripter i skrivebordsskuffen og tvinger den ydmyge forfatter til at lade sig udgive. Med alderen blev jeg klogere …

I mine tyvere skrev jeg en fantasyserie. Før det skrev jeg mest socialrealistisk, det, som jeg i dag kalder teenageskriverier, lidt drømmende, lidt søgende og gerne med en tragisk heltinde, masser af tårer og drama og en god portion reddende kærlighed. Da jeg begyndte at skrive fantasy, var det som om, alt det ændrede sig. Jeg skrev for min egen skyld, men også med den tanke, at jeg ville have det udgivet. Hen over fem år skrev jeg fem tykke romaner, alle sammen i en serie med samme persongalleri og tema. Da jeg var midt i processen, begyndte jeg at sende de første ind til forlagene.

Det gik slet ikke som forventet. Jeg modtog afslag på afslag, ubegrundede og kolde, og jeg forstod pludselig, at det ikke bare var ligetil at blive udgivet. Alligevel blev jeg ved med at forsøge. Set i bagklogskabens klare lys var jeg oppe imod høje odds. Fantasy var dengang ikke særlig velset, det blev sjældent udgivet, medmindre det var bedstsælgende oversættelser fra det store udland, og det var slet ikke noget, man satsede på, fra en debutant. Ved et af mine sidste forsøg hos en af landets mastodonter fik jeg den besked, at de sådan set gerne ville have udgivet det, hvis jeg bare havde været udgivet før. Det var mere nedslående end de ubegrundede afslag, for hvad skulle jeg stille op med nærved og næsten?

Jeg pakkede bøgerne væk i min digitale skrivebordsskuffe og prøvede at glemme dem, mens mit liv susede videre. De blev dog altid ved med at rumstere, for jeg syntes, det var en god historie, de havde kostet mig blod, sved og tårer, og jeg syntes virkelig, de fortjente at få et liv.

Der gik næsten tyve år, før det skete. Og det er netop min pointe. Du må aldrig give op. Hvis du har en drøm, så hold ved. Søg det, lev det, bliv ved og ved. Jeg skrev andre bøger, gik andre veje, men til sidst blev det alligevel virkelighed. Min første udgivelse blev noget helt andet, nemlig en roman i USA, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig. Det skete ad omveje ved, at jeg i en snak med en god ven, der er forfatter i USA, blev inspireret til en historie, som jeg gik i gang med at skrive, selvom jeg egentligt var alt for travl med at passe tre år gamle tvillinger og skrive speciale.

Romanen blev skrevet, og jeg fik skrevet kontrakt med et forlag i USA. Så var den der pludselig, kontrakten, helt officielt, og jeg kunne med rette kalde mig forfatter. Det var uvirkeligt, og jeg var overlykkelig. Nu sker det, tænkte jeg, nu går alle mine drømme i opfyldelse, alt, hvad jeg har kæmpet mig hen imod gennem alle de år, alle de lange nætter ved skrivemaskinen, de vågne drømme, skrivekramperne, notesbøgerne og tankerne om alt, der kunne ske.

Det varede kun nogle måneder, bogen nåede at være ude i nogle dage, så blev jeg uenig med forlaget om nogle af deres krav, og så brød jeg kontrakten og fik mine rettigheder tilbage. Det var en mærkelig tom følelse. Jeg valgte at bruge alt materialet og selv udgive den igen via Amazon, men det var ikke helt det samme. Det var ikke rigtigt.

Sideløbende havde jeg afsluttet min kandidat i litteraturvidenskab og var godt i gang med at arbejde som redaktør. Jeg udvidede mit felt mere og mere indenfor litteraturen, begyndte at anmelde, oversætte og tekstforfatte. Jeg arbejdede med det, jeg elskede, og det betød alt. Det gør det stadig. Og så meldte Torkild sig på banen med en udfordring: Strø dit guld og din glasur over dette manus og lad os se, hvad der sker. Jeg havde arbejdet som hans redaktør før, og han var blevet mopset over nogle af mine kritikpunkter, så nu ville han se, hvad jeg kunne. Jeg tog udfordringen op. Det blev til Stalingrads engel, som blev udgivet på DreamLitt.

Pludselig tog det fart. Nogenlunde samtidig skrev jeg kontrakt med Superlux om udgivelsen af Syvstjernesagaen, som jeg havde fundet frem, støvet af, redigeret og sendt afsted, for nu var fantasy pludselig blevet rigtig populært i vores lille land. Og samtidig var jeg gravid med mit tredje barn. Det gik så stærkt, det hele, og fra ingenting stod jeg nu med to forlagskontrakter i hånden.

Det tog tyve år, faktisk næsten tredive, hvis man regner fra drømmens spæde start, men det lykkedes, og det er ikke slut endnu. Det er kun lige begyndt. Hvad gjorde jeg, for at det skulle lykkes? Jo, jeg blev ved. Jeg søgte det, jeg kunne lide, arbejdede med det, jeg drømte om, omend måske fra bagsiden, men jeg havde stadig fingrene dybt i litteraturen, kunne leve det hver eneste dag, og jeg blev ved med at forsøge, jeg skrev, skrev om, skrev noget andet, prøvede noget tredje, blev ved med at udvikle min stil, ændre på noget, skrue på noget andet, tage udfordringer op og ikke mindst læse, læse, læse.

Bliv ved. Du må ikke give op. Det betyder ikke noget, om du er fjorten eller halvtreds år gammel. Hvis det er din drøm, så hold fast og kæmp videre. Det er ikke umuligt. Intet er umuligt for den, der tør blive ved. Fra det støvede lyserøde teenageværelse med den gule skrivemaskine til mit store kontor med bøger fra gulv til loft og væg til væg og en masse arbejde med litteratur, det kan blive virkelighed, hvis du bare holder ved og lader dig selv tro på det.

 

If you can dream it, you can do it.

~Walt Disney

 

Vind et signeret eksemplar af “Lysets datter”

Kære følger

 

I forbindelse med udgivelsen af min nye roman “Lysets datter” udlodder jeg et signeret eksemplar af bogen.

For at vinde skal du bare fortælle mig, hvorfor det netop skal være dig, der skal modtage bogen i din postkasse. Gå ind på dit foretrukne af mine medier og skriv en kommentar. Konkurrencen løber på Instagram, Facebook, LinkedIn og Twitter. Du vælger bare, hvor du vil være med, hopper derind og efterlader din sensationelle begrundelse.

Jeg trækker en vinder efter den officielle udgivelse d. 17. september, hvor du kan opleve mig helt balstyrisk live på Fantasyfestivalens online stream, hvor jeg læser højt fra “Lysets datter.” Det må du ikke gå glip af, det er faktisk meget sjældent, man får chancen for at se mig på slap line på den manér 😉