Tag: Eliors sang

Coverreveal – Eliors sang

At skrive en bog er så meget mere end at skrive en bog.

Når den er skrevet, skal den redigeres.

Igen.

Og igen.

Måske igen.

Så skal den korrekturlæses.

Så skal korrekturen tjekkes.

Så skal den sættes op.

Så skal der tjekkes satskorrektur.

Så skal der skrives bagsidetekst.

Og så skal der laves forside.

Og så skal hele den opsætning tjekkes.

Så skal den trykkes …

Og endelig læses.

Her er afsløringen af forsiden til Eliors sang.

Det sidste punktum

‘Tis done!

Den sidste, færdigredigerede udgave af Eliors sang er endegyldigt sendt afsted her til morgen.

(indsæt en regn af konfetti)

Så mangler vi korrektur, forside, kort over Laru og illustration inden september og fantasyfestival. Det er vildt og lækkert.

‘Second star to the right and straight on ’til morning’

syvstjernesagaen #lysetsdatter #eliorssang #superlux #fantasy #danskfantasy #merefantasytilfolket #udgivelse #danskeforfattere

Eliors sang – redigeringsrunde to

Hvordan er det lige, når man får sit manus tilbage fra redaktøren til runde to?

Reaktioner:

1) Sådan. Der kan ikke være meget at komme efter. Nu skal det bare lige tilrettes, så er det afsted.

2) Læser følgemail. Hm, den er lang …

3) Okay. Det er bare lidt omskrivning. Lad mig se på kommentarerne. Der kan ikke være mange!

4) Okay. Ros, ros … hov, skal der skrives til? Nej, hvorfor vil hun slette det. Jamen, hvorfor skal det uddybes? Det er nok bare lige starten …

5) Okay. Det bliver ved … hvad pokker … Nej, det vil jo tage virkelig lang tid, det der. Hvorfor synes hun det skal laves om?

6) Lukker manus. Venter. Åbner igen. Scroller.

7) Lukker manus.

8) Okay. Jamen, så skal jeg bare lige en uge i sommerhus med Rikke og skrive hele min bog om igen.

forfatterliv #skrivskrivskriv #syvstjernesagaen #eliorssang #redigering #minredaktørerond #superlux #danskfantasy #meredanskfantasy #fantasy #lavmerekaffe #sendmeretid #36timeridøgnet #ineedabreak #rødestregeroveralt

Mens vi venter …

Mens jeg venter på den sidste finpolering af ‘Eliors sang’, kan jeg godt mærke, at jeg får lidt kildren i maven. Der er sket mange ting, siden jeg skrev den oprindeligt, men stadig lever eventyret i mig næsten lige så stærkt som dengang. Jeg kigger allerede så småt mod treeren (sig det ikke til Josephine, så får hun stress), og jeg glæder mig usigeligt til at dele den med jer. Der sker vilde ting for Enilia og de andre, når vi springer fra toeren til treeren, og jeg kommer til at skulle holde tungen lige i munden, når den skal redigeres, da det jo skal sammenholdes med de ændringer, jeg lavede i de to første.
Hele denne udgivelsesproces er sjov, vild og hård, og så giver det virkelig sommerfugle i hele kroppen, når det pludselig er nærved og næsten at bogen skal ud og deles med jer derude! 😮

#syvstjernesagaen#lysetsdatter#eliorssang#superlux#fantasy#danskfantasy#meredanskfantasy#fantasyserie#litteratur#danskeforfattere#enilia#louisehatrankjær#meredanskfantasy#dklit#author#authorlife#forfatterliv#bookstagram#bogsnak@superluxdk@josephines_skriblerier@danskfantasy

Isslag og dårlige anmeldelser

Køerne var ikke helt vågne, da jeg løb forbi dem klokken syv i morges, men nu er de oppe og i gang med fredagsgræsningen. Fem kilometers løb på isslag er knap så sjovt, måtte jeg erkende, men jeg kom i mål til trods for en lettere dårlig tid. Og sådan kan det nogle gange være både godt og dårligt på samme tid.

Det er sjældent, at noget er enten eller. Blandede følelser med mange nuancer, ligesom med anmeldelser og læsere. En bog kan have noget, men mangle noget andet. En god historie, der er dårligt skrevet, eller et forunderligt sprog bundet om en kedelig handling. Eller måske bare noget, der ikke rigtigt griber, fordi man ikke kan relatere til det.

Indenfor de sidste par uger har “Lysets datter” mødt to læsere med hver sin mening. Den ene kunne slet ikke forholde sig til Enilia og syntes, at hendes kamp mod sit lave selvværd og den manglende tillid til andres gode intentioner skabte en karakter, der var utroværdig. Den anden læser fandt bogen tryllebindende. Det er umuligt at falde i alles smag.

Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.

Og jeg gør det jo selv. Jeg anmelder andres værker, læser, elsker eller hader. Der er ofte bøger, jeg ikke bryder mig om, og derfor lægger hen i min ‘gæstestak’, som er en bunke bøger, mine gæster kan kigge i og tage fra, når de kommer på besøg. (Jeg har planer om et bogskab, der skal stå ude ved vejen. Jeg skal bare lige finde en tømrer.)

Den kritik, jeg har fået på “Lysets datter” bruger jeg konstruktivt, mens jeg redigerer “Eliors sang.” Jeg kan ikke ændre på, at der er nogen, der ikke kan lide Enilia, hun er den, hun er, men der er ting, jeg kan arbejde på, såsom kapitellængde og bedre forklaringer af dimensioner, reinkarnation, hjerte til hjerte-snak og karakterer, som nogle læsere synes mangler scenetid.

Samtidig sidder jeg og skeler forlegent til stakken af bøger, som jeg mangler at anmelde. Jeg lover, det kommer snart. I hvert fald inden den vælter ned fra skrivebordet. Jeg skal være færdig med at redigere, det er førsteprioritet, og så snart det er gjort, skal jeg i gang med den næste storslåede oversættelse for Svane & Bilgrav. Åh, hvor jeg dog elsker deres bøger. De er så fyldt med sjæl og varme, altid med noget vigtigt på hjerte. Det betyder også så meget for mig, når jeg skriver.

Det er fredag, weekenden truer forude, jeg skal til yoga efterfulgt af fredagsfamiliehygge, og lørdag formiddag skal jeg mødes med den skønne venindekollegaforfatter Rikke Alrø, så vi kan planlægge oplæg og foredrag om #stærkekvinder i fantasy. Måske får jeg også sneget lidt arbejde ind. Vi får se.

God weekend derude 🙂

Redigering af “Eliors sang”

“Eliors sang.” Den længe ventede efterfølger til “Lysets datter” er retur fra redigering, og nu venter det hårde arbejde. Den skal tilpasses de ændringer, jeg lavede i etteren efter tyve års skuffetid, og den skal strammes op på mange punkter, nogle karakterer skal have mere scenetid, nogle mindre, og nogle temaer skal mere frem i lyset. Som med alt hårdt arbejde, er der ikke andet at gøre end at gå i gang og tage det skridt for skridt.

Enilia går endegyldigt mod krigen, den mulige opfyldelse af sagnet om lysets børn. Hun er langt fra Tinbys had og isolation, og hun skal finde sit ståsted der, hvor hun altid har drømt om at være. Hun er splittet i sin kærlighed, splittet mellem at turde eller ikke turde tro, at hun er noget værd. Hun bliver nødt til at tage stilling til, hvem hun ønsker at være. Om hende står Elior, Mevarn, Ebira, Laino, de ældre med al deres ro, og de unge, der ligesom hende frygter krigen. Og når al den gru er ovre, venter endnu mere af det ukendte.

Ja ja, jeg skal nok skynde mig … !

Fridage og redigeringsarbejde

Jeg har tilladt mig selv et par fridage hen over julen, men nu er jeg i gang igen. Jeg har fået manuskripter tilbage fra redaktørerne på de to bøger, der skal udgives i 2022. “Spillet” som jeg har skrevet sammen med Torkild, og næste bog i Syvstjernesagaen “Eliors sang.” Begge skal have en grundig gennemskrivning, og det kræver altså sin kvinde.

Det er slut med pebernødder og julesange, for nu skal der gang i de kreative hjerneceller. Det er et arbejde, som jeg både elsker og hader. Elsker, fordi det er det, jeg brænder for; at skrive, og hader, fordi det er arbejde, der er virkelig krævende. Alt skal hænge sammen, alt skal være perfekt, hvert et ord, hver en sætning, hver en karakter og hele plottet. Der må hverken være for lidt eller for meget, og det er i og for sig sværere end at skrive udkastet til bogen.

Udgivelsen er tæt på set i redigeringstid, men langt væk, når man sidder med næsen i stoffet. Nu skal der bare knokles.

“Eliors sang” er på vej

Jeg har fundet mine gamle ringbind med noter, kladder og tegninger frem og er godt i gang med at redigere anden bog i “Syvstjernesagaen”, nemlig Eliors sang. Du kan godt glæde dig.

Jeg har altid foretrukket at skrive noter, tanker, brainstorms, forbindelser, huskesedler og lignende i hånden, og selvom det verdens allersværeste krydsreferencesystem, som tager timer at finde rundt i, så er det sådan et, jeg stadig benytter. Jeg skriver selve historien på skærm, men alt andet er i håndnotesystem. Det ser altså også sejere ud som galleri 😀

Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.

Jeg elsker hende, og jeg elsker den fantastiske historie, som jeg skrev frem i det, der nu føles som et helt andet liv. Og jeg glæder mig usigeligt til at kunne præsentere jer for en trykt version og en udgivelsesdato i den nære fremtid.

Kender jeg for øvrigt en, der kan få sådan nogle hjemmestrikkede verdenskort til at se mere ægte ud?