Anne Zenon fra HistorieAgenten ved, hvad det kræver at få sin bog omtalt i medierne. Ud fra sin baggrund som både forfatter og PR-agent har hun samlet sin erfaring i et onlinekursus, så du som forfatter kan komme i gang med at skabe PR for din bog.
Kurset hedder “Sådan finder du dine mediehistorier, der giver din bog omtale”. Gennem 5 moduler lærer du, hvordan du griber PR-arbejdet an. Når kurset er gennemført, står du med mindst en god historie og er klar til at kontakte et medie.
KURSETS 5 MODULER GIVER FORSTÅELSE AF:
– Hvad der skaber den gode mediehistorie – Hvordan du vinkler din mediehistorie til flere medier – Du får redskaber, så du står med dine skarpe historier lige til at sætte i din egen presseplan – Du bliver klar til at ringe journalisterne op!
Onlinekurset er en investering i at få din bog ud over rampen. For 995 kr. bliver du klædt på til PR-arbejdet.
Kurset kan også bookes med 1 times samtale med HistorieAgenten.
Kickstart din forfatter-PR. Din bog fortjener omtale
Se, hvad postmanden havde med til mig i dag! Den er så blændende smuk! Den udkommer 12. oktober.
Jeg er glad og stolt og kulret og lykkelig, for det her er en rigtig vigtig bog. “Utæmmet” af Glennon Doyle har en masse på hjerte om at leve frit og autentisk, om at turde, at være, at være i nærvær, at mærke sig selv og handle ud fra sit hjerte. Doyle skriver åbent og ærligt om sit liv, sine valg (gode, som dårlige) og sine tanker om at være kvinde, bryde fri af tro og traditioner, stå ved sig selv og gøre det, der er svært, selvom det gør ondt. Og det er voldsomt inspirerende og lærerigt.
“Utæmmet” er en af den slags bøger, der forandrer ens liv, og jeg er så pivstolt over at have oversat den til dansk for Svane & Bilgrav.
“Du er for fanden en gepard!”
Og du kan vinde et eksemplar! Ja, du kan!
Alt, du skal gøre, er at like dette opslag, følge mig og Svane & Bilgrav ovre på Instagram, så du er sikker på at være klar til deres næste spændende udgivelser (og der er masser på vej!)
På udgivelsesdagen d. 12. oktober trækker jeg hele TO VINDERE, som efterfølgende får tilsendt deres helt eget smukke eksemplar af “Utæmmet”.
Konkurrencen er på ingen måde associeret med Instagram eller Facebook. Geparden er venligst udlånt af Loui Mio.
Om en måned har du mulighed for at høre mig fortælle om mit liv i litteraturen, mine bøger, mine tanker om bøger og om, hvordan jeg kom frem til at være, hvor jeg er i dag.
Jeg ejer ikke en fodboldtrøje :-O Men i dagens anledning fik jeg lov at låne en af Eliot, og her er vi så i vores fodboldtrøjer! Vær med og støt en god sag!
<3 <3 <3
Fodboldtrøjefredag er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag Træk i din favorit fodboldtrøje fredag den 24. september, og vær med til en sjov dag, hvor alle kan være med. Men det er ikke kun sjov. Dagen handler om at samle ind til de 500-600 børn, der hvert år er i aktiv behandling for børnekræft. Fodboldtrøjefredag er skabt i samarbejde med Danske Spil.
Donér et valgfrit beløb på MobilePay 201717
Tag en fodboldtrøje på og del en selfie med
fodboldtrøjefredag
Tag på arbejde/studie/hjemme i trøjen d. 24. september
SMS “TRØJE” til 1217 så støtter du børn med kræft med 150 kr.
MobilePay til 201717 så støtter du børn med kræft med et valgfrit beløb
Bank 4183/4300891543 Husk at skrive ”FodboldtrøjeFredag” i overførslen
Forlag Forlaget Superlux Udgave 1 ISBN 9788775670109 Sprog Dansk Sider 490 Udgivelsesdato 20-09-2021 Format Indbundet
Det er lidt snyd, for jeg kender Rikke, og normalt anmelder jeg ikke bøger af folk, jeg kender, for det er hylende svært at være objektiv, og jeg er altid frygtelig bange for, at jeg ikke vil kunne lide bogen, for hvad gør man så? Jeg vil ikke skrive dårlige anmeldelser, og jeg vil ikke anmelde bøger, jeg ikke kan lide, og jeg vil heller ikke lade som om, jeg kan lide en bog, jeg ikke kan lide … Altså læser jeg ikke bøger af folk, jeg kender. Basta bum.
Derfor er det her heller ikke en rigtig anmeldelse, det er nærmere en anbefaling, for jeg har læst Stormtid, fordi den virkelig talte til mig, og det gjorde den rigtig godt.
Stormtid vandt Superlux’ fantasykonkurrence i 2020 som bedste manuskript, og det er fantasy for den voksne læser. Historien indbefatter tidsrejser via lommeur (fedt koncept), tilstedeværelsen af ellefolk, hekse og troldfolk midt mellem os andre, endda inde i lille Odense, som er min fødeby, og så går det ellers løs.
Rikke har skabt et rigtig fedt koncept med sin blanding af væsener, tid og magi, og det er hæsblæsende læsning, der på fornemste vis undgår teenagehysteri, blatant romance og halvkedelige sløjfer. Hun er ikke bange for at stikke fingrene ned i svære emner, og der bliver lagt op til en kodyl to’er (no pressure). Det er en bog, man læser ud i et stræk, så sørg for, at der er kaffe og lakridskonfekt indenfor rækkevidde.
Det er endnu mere tivolikrymmel på kagen, at Rikke ligesom jeg skriver om #stærkekvinder, der kan selv. Og så er det en virkelig smuk bog! Der er temaer i bogen om venskab, fordomme, sorg, barnløshed, manglende selvværd og svære relationer. Det handler om at turde knytte bånd, selvom det har vist sig at kunne gøre ondt, og det handler om at ville ofre alt for det, man tror på.
Fra forlaget:
”I samme sekund, jeg rører ved hans hud, suser jeg ned i en hvirvlende malstrøm, hvis midtpunkt er et par sorte øjne, der ser intenst på mig. Er det sådan, det føles at røre ved en underjordisk mand? For det er lige, hvad han er.”
Maren er 32 år og bor i Odense. Det lyder måske meget normalt, men Maren er ikke et menneske. Hun er en ellekvinde. Det har hun altid vidst, men hun ved ikke, hvad det betyder. Hun er også ligeglad.
Hendes magiske ophav har givet hende et job hos det mystiske firma, Urtid, der laver lommeure og smykker. Hendes titel er projektleder, men det er kun et dække.
I virkeligheden er hun hemmelig agent og på alle sine missioner, rejser hun i tiden. På en rejse til 1920 går noget galt, og det bliver startskuddet på en række begivenheder, der vender op og ned på alt. For hvem er Maren egentlig? Hvem var hendes mor og far? Og hvem er de magiske skabninger, der nu begynder at trænge ind i hendes liv?
Jeg har fundet mine gamle ringbind med noter, kladder og tegninger frem og er godt i gang med at redigere anden bog i “Syvstjernesagaen”, nemlig Eliors sang. Du kan godt glæde dig.
Jeg har altid foretrukket at skrive noter, tanker, brainstorms, forbindelser, huskesedler og lignende i hånden, og selvom det verdens allersværeste krydsreferencesystem, som tager timer at finde rundt i, så er det sådan et, jeg stadig benytter. Jeg skriver selve historien på skærm, men alt andet er i håndnotesystem. Det ser altså også sejere ud som galleri 😀
Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.
Jeg elsker hende, og jeg elsker den fantastiske historie, som jeg skrev frem i det, der nu føles som et helt andet liv. Og jeg glæder mig usigeligt til at kunne præsentere jer for en trykt version og en udgivelsesdato i den nære fremtid.
Kender jeg for øvrigt en, der kan få sådan nogle hjemmestrikkede verdenskort til at se mere ægte ud?
Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Oversætter: Siri Nordborg Møller Forlag: Svane & Bilgrav Udgave: 1 ISBN: 9788793752559 Sprog: Dansk Originalsprog: Finsk Originaltitel: Naiset joita ajattelen öisin Sider: 424 Udgivelsesdato: 10-06-2021 Format: Hardback
Jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg skal begynde med denne anmeldelse. På samme tid har jeg så meget at sige, og så er jeg helt tom for ord. Jeg vil gerne fortælle, hvordan Mia Kankimäkis bog fik mit hjerte til at hamre og gjorde mig helt åndeløs, drog mig ind med de vildt fascinerende beretninger om natkvinderne før hende, og hvordan hun, Mia, gør alt det, som den del af mig, der ikke blev gift og fik børn, drømmer om at gøre. (Jeg tæller på fingrene: om så og så mange år er ungerne nok flyttet hjemmefra, og så kan jeg rejse på den måde.) Men samtidig føler jeg, at jeg aldrig med denne anmeldelse vil kunne sige, hvad denne bog gør, fordi det, den gør, er så personligt, så rumsterende indeni, at det er noget, man selv er nødt til at opleve.
Bogen er ikke et gjaldende råb om #metoo og fjerdebølgesfeminister, om woke og ligestilling, ligeløn og ligeberettigelse, og så alligevel så er den netop det, fordi det er så selvsagt i hver en sætning. Hvorfor i alverden, og især hvorfor i vores historie, kunne en kvinde ikke gøre det samme som en mand? I dag griner vi af, at en kvinde ikke skulle kunne rejse alene, men dengang … åh, dengang var det rent vanvid.
Det virker, som om dette kaotiske virvar af pligter og skyld ikke helt har fortonet fra kvindesindet den dag i dag. Jeg har hverken opfostret børn eller passet mine forældre (endnu), men det føles alligevel, som om jeg hele mit liv har handlet efter nogle uudtalte forventninger, styret af en indbygget lydighed og pligtopfyldenhed. Jeg har studeret på behørig vis, jeg har haft et arbejde, som svarer til min uddannelse, knoklet ambitiøst fremad i næsten femten år, og gjort det hele med glæde. Men så begyndte arbejdet at gøre mig frustreret. Var det så det? Ville der ikke længere ske noget nyt i mit liv? (Det var formentlig på samme tidspunkt, at mange af mine venner fik børn). Det begyndte at føles, som om jeg havde gjort ting, som jeg skulle gøre, i tilstrækkelig lang tid. Jeg havde været pligtopfyldende, ordentlig, lydig og fornuftig i tilstrækkelig lang tid. Jeg gider ikke være fornuftig mere!
Mia Kankimäki “Kvinderne jeg tænker på om natten”
Kankimäki fortæller om Karen Blixen, Nellie Bly, Mary Kingsley og mange andre kvinder, der har trodset deres tid og forventede rolle og er rejst ud i verden. Hun fortæller bagom billederne, bagom fronten, om til mennesket og de tanker, de måske har haft, frygte, åndenøden, tanken bagud til dem, der engang gjorde det før. De stiller sig på skuldrene af hinanden, rækker hånden ud over århundreder, hvisker stille: Du kan godt. Du må godt.
Og det er vel især tilladelsen, der kan bremse en modig kvindes første skridt. Hvad vil de ikke tænke om mig? Kankimäki udlejer sin lejlighed, vælger mand og børn fra, vover alting og springer ud i sin drøm med bare natkvindernes stemmer i rygsækken. Kvinder, der drager ud på opdagelsesrejse, kvinder, der får sig en karriere, kvinder, der kækt træder ud i en mandsdomineret verden, som ingen kvinde har betrådt før. Kvinder, der viser med højt løftet pande, hvor f** absurd det er, at der bliver gjort forskel på mand og kvinde.
Kvinderne jeg tænker på om natten er dybt inspirerende og voldsom interessant læsning. Kankimäkis sprog er flydende let, og hendes stemme gribende og medrivende. Der er plads til både uhøjtidelighed og humor, og det er en fryd at følge med på hendes rejser, igennem historien og i hendes tanker. Nu glæder jeg mig bare til jeg selv kan pakke rygsækken (1 kjole, 3 tørklæder, tøfler, flæser … kuldecreme).
Vær forbandet kæk.
Mia Kankimäki “Kvinderne jeg tænker på om natten”
Læs den. Lad dine børn læse den. Giv den til dine venner i gave. Tag et eksemplar med til dine gamle forældre. Sæt den frem på udstillingshylderne, når du er nede i boghandlen. Giv den stjerner overalt, hvor du kan. Kankimäki siger det, som det aldrig er blevet sagt før.
Mit hjerte hamrer stadig. Mia, jeg vil meget gerne med på din næste rejse. Min rygsæk er klar!
Reklame. Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Bog & idé
Oversætter: Marie Tetzlaff; Stender-Petersen Forlag: Gyldendal Udgave: 3 ISBN: 9788702294903 Sprog: Dansk Originalsprog: Russisk Originaltitel: Vojna i mir Sider: 1440 Udgivelsesdato: 09-12-2019 Format: Indbundet
Oversætter: Niels Brunse Forlag: Gyldendal Udgave: 3 ISBN: 9788702317039 Sprog: Dansk Originalsprog: Engelsk Originaltitel: Walden; or Life in the Woods Sider: 304 Udgivelsesdato: 16-03-2021 Format: Indbundet
De gamle mastodonter har stadig stemme og noget på hjerte.
I disse smukke, nye udgaver kan man genopleve tyngden og skønheden i de gamle klassikere såsom Walden og Krig & Fred. Tidsmæssigt er værkerne kun adskilt af 25-30 år, men verdensmæssigt er de meget langt fra hinanden. Thoreau trækker sig tilbage fra verden for at finde sig selv, mens Tolstoj folder verden ud for at beskrive mennesket. Eller måske folder han nærmere mennesket ud …
Klassikerne har fået deres ry af en grund. I tilfældet med Tolstoj og Thoreau handler det om, at de i deres tid formåede at skære ind til noget helt essentielt i deres syn på mennesket og den verden, de bevægede sig i. Deres indsigt ramte noget eviggyldigt, som stadig skaber bølger i vandet i dag. Eviggyldig er menneskets søgen efter mening. Det er kernen i os, og det har det altid været. I Tolstoj ses det i karakterernes ufornuftige handlinger, i livets tomhed og meningsløshed, når det holdes op imod død og krig. Det er den ægte kærlighed, der oppebærer livet og meningen. Det er altid en vigtig påmindelse, som man roligt kan genlæse hvert andet eller tredje år i sit liv.
I Thoreau vender mennesket sig ind i sig selv, ikke for at søge væk fra menneskeheden, men for at udforske, hvad mennesket formår i og af sig selv. Thoreau søger det enkle, det nøjsomme, livet væk fra larmen og trædemøllen, og det er et emne, der er højaktuelt igen nu, hvor flere og flere melder sig ud af forbrugs- og karriereræs, smider græsslåmaskinen væk til fordel for vilde haver, skruer ned for forbrug, op for genbrug og søger tid og ro frem for karriere og forbrug. Waldens stemme er høj og klar endnu engang og kan varmt anbefales i denne smukke, nye udgave.
Køb dem her og læs om forfatterne på følgende links:
Den anden aften var jeg i Go’ aften LIVE sammen med Pia Ryding for at tale om det tabubelagte emne: højtbegavede børn. Jeg har selv to, nok sikkert tre, styks, og jeg har set, hvordan det at være lidt anderledes kan betyde, at man slår sig på verden og livet.
Pia Ryding har skrevet flere bøger om emnet, og dem kan du finde på GeGe Forlag. Det er et vigtigt emne, for ligesom med andre børn, der falder udenfor rammerne, så kræver det viden, tid og opmærksomhed at hjælpe dem godt på vej, også selvom man tænker, at det at være højt begavet er en fordel.
At være højt begavet betyder bare ikke, at man er enormt ressourcestærk eller kan alting på forhånd; det betyder, at man har nogle gode forudsætninger for at lære. Tit og ofte betyder det også, at man kommer skævt ind på sine jævnaldrende, har svært ved at finde ind i det sociale spil, og måske også virker lidt ‘mærkelig’ på sine klassekammerater, og det giver skrammer.
Jeg har nu vovet at stikke næsen frem i debatten og fortælle om mine tvillinger, som står midt i dette kaos, som hedder skole, kammerater, læring, leg og snarlig teenagetid. Vi lærer sammen hver dag som familie, og vi samler erfaringer for hvert nyt skridt, vi tager. Pia Ryding har taget mange af dem allerede, og hun har samlet dem i sine bøger, som med fordel kan læses af alle, der har med højtbegavede børn at gøre.
