Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Oversætter: Siri Nordborg Møller
Forlag: Svane & Bilgrav
Udgave: 1
ISBN: 9788793752559
Sprog: Dansk
Originalsprog: Finsk
Originaltitel: Naiset joita ajattelen öisin
Sider: 424
Udgivelsesdato: 10-06-2021
Format: Hardback

Jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg skal begynde med denne anmeldelse. På samme tid har jeg så meget at sige, og så er jeg helt tom for ord. Jeg vil gerne fortælle, hvordan Mia Kankimäkis bog fik mit hjerte til at hamre og gjorde mig helt åndeløs, drog mig ind med de vildt fascinerende beretninger om natkvinderne før hende, og hvordan hun, Mia, gør alt det, som den del af mig, der ikke blev gift og fik børn, drømmer om at gøre. (Jeg tæller på fingrene: om så og så mange år er ungerne nok flyttet hjemmefra, og så kan jeg rejse på den måde.) Men samtidig føler jeg, at jeg aldrig med denne anmeldelse vil kunne sige, hvad denne bog gør, fordi det, den gør, er så personligt, så rumsterende indeni, at det er noget, man selv er nødt til at opleve.

Bogen er ikke et gjaldende råb om #metoo og fjerdebølgesfeminister, om woke og ligestilling, ligeløn og ligeberettigelse, og så alligevel så er den netop det, fordi det er så selvsagt i hver en sætning. Hvorfor i alverden, og især hvorfor i vores historie, kunne en kvinde ikke gøre det samme som en mand? I dag griner vi af, at en kvinde ikke skulle kunne rejse alene, men dengang … åh, dengang var det rent vanvid.

Det virker, som om dette kaotiske virvar af pligter og skyld ikke helt har fortonet fra kvindesindet den dag i dag. Jeg har hverken opfostret børn eller passet mine forældre (endnu), men det føles alligevel, som om jeg hele mit liv har handlet efter nogle uudtalte forventninger, styret af en indbygget lydighed og pligtopfyldenhed. Jeg har studeret på behørig vis, jeg har haft et arbejde, som svarer til min uddannelse, knoklet ambitiøst fremad i næsten femten år, og gjort det hele med glæde. Men så begyndte arbejdet at gøre mig frustreret. Var det så det? Ville der ikke længere ske noget nyt i mit liv? (Det var formentlig på samme tidspunkt, at mange af mine venner fik børn). Det begyndte at føles, som om jeg havde gjort ting, som jeg skulle gøre, i tilstrækkelig lang tid. Jeg havde været pligtopfyldende, ordentlig, lydig og fornuftig i tilstrækkelig lang tid. Jeg gider ikke være fornuftig mere!

Mia Kankimäki “Kvinderne jeg tænker på om natten”

Kankimäki fortæller om Karen Blixen, Nellie Bly, Mary Kingsley og mange andre kvinder, der har trodset deres tid og forventede rolle og er rejst ud i verden. Hun fortæller bagom billederne, bagom fronten, om til mennesket og de tanker, de måske har haft, frygte, åndenøden, tanken bagud til dem, der engang gjorde det før. De stiller sig på skuldrene af hinanden, rækker hånden ud over århundreder, hvisker stille: Du kan godt. Du må godt.

Og det er vel især tilladelsen, der kan bremse en modig kvindes første skridt. Hvad vil de ikke tænke om mig? Kankimäki udlejer sin lejlighed, vælger mand og børn fra, vover alting og springer ud i sin drøm med bare natkvindernes stemmer i rygsækken. Kvinder, der drager ud på opdagelsesrejse, kvinder, der får sig en karriere, kvinder, der kækt træder ud i en mandsdomineret verden, som ingen kvinde har betrådt før. Kvinder, der viser med højt løftet pande, hvor f** absurd det er, at der bliver gjort forskel på mand og kvinde.

Kvinderne jeg tænker på om natten er dybt inspirerende og voldsom interessant læsning. Kankimäkis sprog er flydende let, og hendes stemme gribende og medrivende. Der er plads til både uhøjtidelighed og humor, og det er en fryd at følge med på hendes rejser, igennem historien og i hendes tanker. Nu glæder jeg mig bare til jeg selv kan pakke rygsækken (1 kjole, 3 tørklæder, tøfler, flæser … kuldecreme).

Vær forbandet kæk.

Mia Kankimäki “Kvinderne jeg tænker på om natten”

Læs den. Lad dine børn læse den. Giv den til dine venner i gave. Tag et eksemplar med til dine gamle forældre. Sæt den frem på udstillingshylderne, når du er nede i boghandlen. Giv den stjerner overalt, hvor du kan. Kankimäki siger det, som det aldrig er blevet sagt før.

Mit hjerte hamrer stadig. Mia, jeg vil meget gerne med på din næste rejse. Min rygsæk er klar!