Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Arabesk, 2018

Jeg kan godt blive lidt skeptisk, når bøger bliver hypet, og alle pludselig taler om denne eller hin forfatter, når priserne daler som konfetti ned over ham eller hende, og selv de store medier får blik for den gode litteratur. Så kommer de mødrene vestjyske gener op i mig, og jeg tænker: Nååååå, ja, ja, roooolig. Lad os nu se. 

I tilfældet Mikael Josephsen er hypen nu helt velfortjent, og jeg skubber Vestjylland tilbage i skabet. Det er virkelig godt.

Helt stille og roligt, digt for digt, udfolder Mikael Josephsen fortællerens barndomsverden, farmor og nutiden. Det er den berømte sønderskudte banegård, hvor det uskønne bliver smukt, fordi ordene er så velvalgte og derfor kravler under huden på os læsere og lader os sidde og mærke livet ske. Langsomt bliver det vores liv, vores minder, vores krop.

ligesom farmor der på rønnebærvej
hvor farfar gik rundt og fløjtede
den gamle gartner
og lille sommerfugl
mens de kørte hende til den firkantede klods
i middelfart

Mikael Josephsen opnår at lade os se barndommens skrøbelighed, dens barske realitet og de mennesker, der har skabt fortælleren og gjort ham til den, han er. Samtidigt fremviser han en voksen, som på mange måder er ligeså skrøbelig, som hans barndom var. Og alt sammen er det skrevet så hårdt og så fint, at balancen er helt perfekt.

Jeg er skilt
men ikke familieløs
for de døde går igen
de ankommer altid i timerne op til aftenmedicinen

Det er ikke det upolerede, rå sprog, som kan være svært at tage ind. Det har noget af den magi over sig, som skaber det skønne sprog, men det sker uden at polere på den virkelighed, som digtene fremfører, og det er virkelig godt gjort.

Verden falder sammen omkring ham, igen og igen, som minderne falder og hiver ham med tilbage ned til ismejeriet efter Hof – uden at klirre med posen.

Det er vildt. Det er godt. Køb den her.

Om torsdagen snakker jeg med en misbrugsrådgiver
 hun er et par og tyve
 på urtethe og har evidens for
 det kognitive og mindfulness
 jeg har lyst til snaps direkte fra flasken
 når jeg går derfra