Tag: Rosinante

Michel Houellebecq: Serotonin

8. maj 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Oversætter Niels Lyngsø
Forlag Rosinante
Udgave 1
ISBN 9788763860932
Sprog Dansk
Originalsprog Fransk
Originaltitel Sérotonine
Sider 352
Udgivelsesdato 12-04-2019
Format Hæftet

Serotonin forbindes ofte med følelsen af veltilpashed og lykke. Et generelt nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression. Men serotonin spiller også en rolle i reguleringen af appetit, søvn, hukommelse og meget andet.

Netdoktor.dk

Michel Houellebecq skriver fænomenalt, men ikke nok med det, så er han også en skarp samfundsbetragter, og med det mener jeg, at han er i stand til at stille tydeligt ind på vores moderne civilisation og finde alle ridser og skrammer. De ridser og skrammer skriver han ind i sine romaner og lader sine hovedpersoner lide grundigt under dem. Men det er en alt for let beskrivelse af det, han gør. Han besidder en magi, der griber læseren og trækker dig ind i historien på godt og ondt.

Serotonin er hans syvende roman. Her præsenteres vi for Florent-Claude Labrouste, som er så træt af sit liv, at han forlader det. Som en sjælden gnist i Houellebecqs romaner er denne mand i stand til på sin vis at elske en kvinde, nemlig hans gamle kæreste Camille, som han håber at møde igen. Det er underfundigt, underholdende, humoristisk på den tragiske måde og ekstremt tankevækkende.

Du skal læse Houellebecq, og det skal du, fordi han har så meget at sige om de menneskelige vilkår i vores verden nu; om ensomheden, kompleksiteten, fraværet af nærvær og distancen mellem mennesker, der ikke længere har et formål med at leve sammen. Det er jagten på en lykke, som ikke rigtigt kan defineres, en søgen efter et noget, som ingen længere formår at beskrive.

Og så skal du læse Houellebecq, fordi han er en fænomenal forfatter af den slags, der formår at sige så meget med så lidt. Hans sprog er delikat, fint og på samme tid så hårdt og koldt som hans hovedpersoner. Fremmedgjortheden runger mellem linjerne og afspejles i hans ord. Det er tomheden, det fjerne og det følelseskolde, der hersker, ligesom i vores verden.

Jamie Ford: Kærlighed og andre trøstepræmier

29. april 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Oversætter Ulla Lauridsen
Forlag Cicero
Udgave 1
ISBN 9788763858243
Sprog Dansk
Originalsprog eng
Originaltitel Love and Other Consolation Prizes
Sider 384
Udgivelsesdato 28-03-2019
Format Indbundet

Den halvkinesiske dreng, den tolvårige Ernest, bliver udloddet som præmie, en sund, rask dreng, på den første verdensudstilling. Vinderloddet tilhører Madame Flora, som er ejer af et af byens bedre bordeller. Sådan kan man også kreere kernen i en god historie.

Jamie Ford fortæller historien om Ernests liv hos Madam Flora, glædespigerne, der bliver som hans familie, specielt den unge Maisie, hans opvækst i dette kulørte miljø, og hans tilbageblik på alt dette, da han som en ældre herre igen besøger verdensudstillingen sammen med sin datter.

Historien er velfortalt, sproget er let og strømmende, fyldt med farver og liv, og det er en absolut læseværdig bog for alle, som elsker en god og spændende roman. Der er ingen snørkler og krummelurer, bare en god og gribende historie, som vil blive hos dig længe. Det handler om personerne, deres relationer, sorg og glæde, alt det menneskelige, som er vedkommende for alle. Og det er Jamie Ford god til at fortælle. Specielt smukt er hans venskab med Maisie, hans opofrelse, da bordellet, og dermed hans verden, begynder at smuldre og hans kamp for at holde sammen på sin usædvanlige familie. Romanen er helt perfekt til de varme forårstimer i haven.

Jamie Ford er forfatter til Hotellet på hjørnet af Bitter og Sød, som spenderede hele to år på New York Times’ bestsellerliste. Inspirationen til Kærlighed og andre trøstepræmier stammer fra en virkelig begivenhed, fortæller Jamie Ford i slutningen af romanen. Han hørte nemlig, at man på verdensudstillingen i Seattle i 1909 udlovede et spædbarn som præmie, en lille dreng ved navn Ernest. Der er dog ingen beretninger om, hvad der siden skete med drengen. Jamie Fords roman er et kreativt spin på historien om den lille dreng.

Matias Faldbakken: The Hills

26. marts 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Rosinante

Oversætter: Sara Koch

ISBN: 9788763857680

Antal sider: 233

The Hills er en restaurant, der som en lomme i tiden har gemt sig for udvikling og moderne tendenser. Her har de holdt på skikke og dyder, på stil og atmosfære, på værdier, der nødvendigvis må smuldre i lyset fra verden skulle det en dag trænge igennem. Her lever det gamle Europa i et tilbageholdt åndedræt, som langsomt slippes, i det historien begynder at rulle…

Fortælleren er den dygtige og stolte tjener, der har været en del af The Hills i mange år. Hans liv er hans job og hans verden er restauranten, hvor intet forandrer sig. Alle har deres faste gang, deres faste replikker, stamgæsterne kommer til tiden, har deres plads, deres sædvanlige retter. Alt er, som det altid har været, indtil det pludselig ikke er sådan mere.

Matias Faldbakken er en tryllekunstner med ord. Hans sprog er levende og gribende. Det indfanger dig og holder dig fast i den svundne æra med de store, støvede lysekroner og nikotinlaget og madosen, der ikke længere kan skrubbes af væggene. Det er fascinerende at være med som historien rulles ud, karaktererne skrider ind i rummet og tjenerens verden skrider ud. Fortællingen er ikke bare en fortælling, men et billede på samtiden og mennesket i den hypermoderne verden. Det er smukt udført, intelligent og skarpt, og du bliver siddende ved dit bord, indtil der er lukket og slukket efter sidste gæst.

Køb den her. Læs den på din favoritrestaurant.

Stefan Zweig: Monotoniseringen af verden

20. marts 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
Indbundet bog, 184 sider
ISBN: 9788763854726
Udgivet 2018.11.23 af Rosinante

“Jeg finder det bedre i rette tid og med hævet hoved at afslutte et liv, hvor intellektuelt arbejde betød den reneste glæde og personlig frihed det største gode på jorden.”

Monotoniseringen af verden er en oversættelse af et udvalg af essays, taler og interviews, som ikke før har været udgivet i Danmark. Selvom Zweig levede og skrev i mellemkrigsårene har disse tekster ikke mistet deres aktualitet. Mens man læser, får man ind imellem en følelse af, at de kunne være skrevet nu, i disse dage, og med menneskehedens nuværende situation for øje. Turistbusserne er erstattet af charterfly, telegrammet med internettet, men ellers stormer alt endnu frem på den samme bølge af udjævning og fordummende massekultur. Zweig og hans kone begik selvmord, da de i 1942 mente, at nazismen ville brede sig til hele verden og at den europæiske kultur var fortabt. Jeg tænker kun, hvad Zweig ville sige til verden anno 2019?</

Værket er fascinerende læsning, der på en og samme tid begejstrer og deprimerer. For ja, hvor har vores verden lidt mange tab, individualismen, kulturernes egenhed, det historiske præg, den nationale stolthed (ikke at forstå som fodboldbøller og intolerante kulturforskrækkede elementer) og det lokale særpræg. Verden er nu, lige her, sammenflydende og udjævnet på grund af massemedier, forbrug og de korte glæders succes.

Jeg anmeldte på et tidspunkt en Hemingway, hvortil en læser kommenterede: “Jeg ville gerne, men den er for lang.” Jeg tænker, Zweig netop mente den slags tankegang: det nemme overtager for det besværlige, ingen vil anstrenge sig for oplevelserne, ingen vover pelsen eller orker at gøre sig umage for at lære noget nyt eller stå på egne ben.

Zweigs sprog er smukt og flydende. Han mestrer at få sine pointer frem i klare, stærke billeder uden for meget, der kan sløre meningen. Det kryber under huden, og dér bliver det. Det er mesterligt.

Zweig er meget aktuel. Han taler fra en anden tid, men han taler om nu. Hans ord er på ingen måde blevet mindre vigtige. Vi i 2019 kan lære voldsomt meget af hans tankegang, og jeg glæder mig over at have læst denne bog nu. Stå af ræset, besvær dig, lær noget, nyd det ophøjede frem for det nemme, stop masseforbruget og vær til. Det skal kunne mærkes, før det gør en forskel.

Køb den her . Læs den, før du flyder med strømmen.

Morten Ramsland: Hundehoved

23. november 2018 / louise1978 / 1 kommentar

Rosinante & Co, 2005

Lyttelæst via Bookmate

Her er i sandhed en fra bagkataloget, et voldsomt hængeparti, som jeg nu endelig kan krydse af og kun ærgre mig over, at jeg ikke fik læst tidligere. Den er nemlig hamrende god!

Hundehoved er en slægtsroman af den slags, som både er dyb, komisk, fængende og pragtfuld velskrevet. Kan man så bede om mere?

Den har underholdt mig længe via Bookmate, den er for øvrigt skønt indlæst, og jeg har nydt de mange timers fortælling, de funklende karakterer, væveriet i historien, og det er en af de historier, jeg ikke ønskede skulle slutte.

Fortælleren, Asger, hører historien om den norske del af familien fra sin døende farmor, der har tilkaldt ham via postkort. Hun regnes ikke helt for værende ved sine fulde fem, men alligevel formår hun at sammenstykke flere generationers liv. Sammenstykningen af de forskellige personers liv spiller sammen med de kubistiske malerier, som farfar i historien stædigt maler gennem hele sit liv, rædsel efter rædsel.

Der er mange motiver, meget mellem linjerne og mange røde tråde gennem hele fortællingen. Farfarens mareridtsflugt fra Sachsenhausen, hvor han blev jagtet af hunde, titlen Hundehoved, børnenes øgenavne, den forholdsvis brutale barndom med fantasier og skræmmehistorier, de destruktive mænd (og for så vidt også kvinder) i familien, som generation efter generation får spændt ben for sig selv.

Uhyrerne under køkkenvasken er de skjulte rædsler, mørket i mennesket, som lurer overalt i historien – og alligevel er den bare hylende sjov. En mærkelig kombination, som vist kun er ret bevidst udført af forfatteren. Det er magisk realisme i bedste udførelse, gribende, dybt og ekstremt velskrevet, fantasien udvider virkeligheden, skærmer mennesket og skaber nye sammenhænge. Det er smukt.

Det er som om, en forbandelse hviler over slægten, led efter led snubler de over sig selv og får spændt ben for lykken, men det virker som om, det lykkes at bryde ud til sidst, da Asger tager sig tid til at lytte til farmoren og lader hende få luft (endda på dåse fra Bergen). Da Asger og søsteren Stinne finder den skat, som har fulgt med familien via farmoren, og ser, at den, deres guld for enden af regnbuen, er værdiløst, sker der et ryk, en bevægelse ud af mørket, hvilket ydermere understreges med den sidste linje: “… køre hjem uden at lade mørket gå igennem os.”

Det slår krølle og glimt til sidst, hvor det hele giver efter: kubistiske malerier bliver til landskabsmalerier, historien bliver samlet, guldet fundet, asken spredt (delvist til de gamle drukkammerater) og enderne samlet op på den mest elegante vis. Det er virkelig historiefortælling af den finest slags.

Romanen er perfekt til juleferien, hvis der er andre som mig, som er alt for sent ude med at læse dette vidunder af en roman.

Køb den her.

Zadie Smith: Swing time

15. juli 2018 / louise1978 / 1 kommentar

Rosinante, 2017

Den er længe ventet. Jeg fik faktisk bogen i fødselsdagsgave for snart et år siden, men den er igen og igen røget i ventebunken til fordel for anmeldereksemplarer og andre nyerhvervelser. Men nu var det nu, og nu er den blevet læst.

På en måde havde jeg ventet mere, men på en anden måde var den ganske god og tilfredsstillende. Den er velskrevet, ofte litterært smuk, den er fængende, dyb og tankevækkende, men hist og her bliver den lidt for langtrukken med et par afstikkere ud i det kedelige. Det er synd, for hvis den var blevet skåret lidt tættere havde den stået så skarpt og flot i det litterære landskab.

Men læs den alligevel, for historien er skøn, budskabet vigtigt og følelserne er så ægte. Det handler om kvindekamp, om sociale vilkår, racisme, fattigdom og kampen for at slippe ud og væk fra det, man er født i, men ikke er lykkelig i. Det handler om at finde sin indre styrke og retning, blive til det, man ønsker og finde fodfæste i livet.

Vi følger to veninder, der begge kommer fra samme vilkår i London, men alligevel fra dybt forskellige udgangspunkter. Fortællerens mor kæmper for kvinder, for uddannelse, for politiske forandringer og bedre livsvilkår. Hun læser, uddanner sig, kæmper sig op og væk, men i sin kamp for frigørelse og frihed mister hun kontakten til sin datter. Den anden pige vokser op med det stik modsatte, en deprimeret mor, der ingenting gør, men bliver også svigtet på den baggrund.

Pigernes opvækst i London bliver så fint stillet i kontrast til Afrika, da fortællerens karriere bringer hende dertil. Her møder vi flere forskellige skæbner, der på andre måder er præget af fattigdom og svære vilkår. Kvinden Hama og fortælleren har mange ting tilfælles som kvinder, hvilket igen skaber dybere lag i fortællingen. Det er kvinderne, der er i fokus: den fattige ghettokvinde, der aldrig kommer videre, kvinden, der kæmper sig frem, men alligevel falder dybt, kvinden, der er nået stjernerne og mister kontakten til både sig selv og alle andre, den stærke kvinde, den svage, den triste, den lærde og den uvidende. Det er stærke sager, der sætter fokus på mange aspekter, vi ofte glemmer i hverdagen.

Køb den her.

Jesper Wung Sun: En anden gren

22. marts 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Forlaget Rosinante, 2017

Via Mofibo

Indlæst af Bent Otto Hansen (yderst behagelig indlæsning)

En lyttelæsning af Jesper Wung Suns biografi En anden gren er en stærk oplevelse. En anden gren er en biografi, der virkelig kryber under huden på dig. I kernen finder du en stærk kærlighedshistorie, omkring den finder du en fortælling af vores europæiske historie, en fortælling om vores samfund, hvis skræmmende holdning til “fremmede” mennesker er ligeså vedkommende nu, som den var i 1902.

Lige fra begyndelsen er hovedpersonerne San og Ingeborg stærke, dybe og enormt velskrevne. Deres møde er uundgåeligt, men deres skæbne er uforudsigelig lige til slut. Og gribende …

Der var ikke meget latter i historien, faktisk ingen, men der var spandevis af tårer. Og der er en fortælling om en kamp for kærlighed som kræver uhyggeligt store ofre, en fortælling om en verden, der ikke giver plads til forskellighed, en verden, hvis indsnævrethed og intolerance er kvalmefremkaldende. Det gør historien ekstremt vedkommende netop nu.

Hvis jeg partout skal finde et enkelt kritikpunkt må det være, at fortællingen enkelte steder synes noget langtrukken med passager, der måske med fordel kunne være udeladt, men det spolerer ikke historien. Overhovedet.

Mødet mellem kulturer, både det indre mellem San og Ingeborg, og det ydre, bedst portrætteret i udstillingen i Tivoli, er virkelig godt beskrevet med både realisme og empati. Alle karakterer, både hovedpersoner og antagonister har dybde og et solidt fodfæste i virkeligheden, så ingen virker karikerede eller ensidige, og det giver dig kun lyst til at læse mere.

Sproget er betagende, farverigt, malende og medrivende. De Gyldne Laurbær er yderst velfortjente.

Kort sagt er En anden gren noget nær et must-read. Køb den her.