Det gyldne overblik

Selvom sommervejret ikke rigtig er med os, håber jeg, at du nyder ferietiden derude. Eftersom du er med her på siden, tænker jeg, at du sikkert bruger de mange feriedage på at læse eller skrive. Det er jo det, der driver os i denne lille niche.

I dag vil jeg skrive lidt om emnet overblik og struktur. Der er mange, der henvender sig til mig med samme problem. Den første e-mail eller telefonsamtale starter ofte med: Jeg vil gerne skrive den her bog, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Jeg aner ikke, hvor jeg skal starte. Der er så meget stof. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få overblik eller strukturere det.

Det er helt almindeligt, at vi som mennesker bliver viklet så meget ind i detaljen, at vi mister det gyldne overblik. Jeg kender det selv kun alt for godt. Jeg ser mig så varm på en detalje, at jeg helt mister grebet om de store vinkler. Pludselig har man brugt så meget tid og energi på en lille ting, at man slet ikke har indset, at man bevæger sig i en helt forkert retning. Det er derfor vigtigt, at man fra start af er tunet ind på, hvor man gerne vil hen med sit skriveri, og at man har en plan for, hvordan man kommer derhen.

Det at have et gyldent overblik, en fast, overordnet struktur, er helt essentielt for at nå i mål med sit skriveprojekt. Det gælder hvad enten, man skriver fiktion eller faglitteratur, digte eller børnebøger. Det er tydeligt i teksten, hvis du væver rundt og ikke rigtig ved, hvad du egentligt vil med det. Og det er drønærgerligt, når man til sidst sidder med en roman på 800 sider, som stritter i alle retninger.

Det er slet ikke så svært at skabe en struktur, og det er helt sikkert arbejdet værd at begynde her. Med en enkelt Google-søgning kan du finde mange forskellige plotmodeller, som du måske vil finde gode, eller du kan benytte dig af noget så enkelt som et stykke A4-papir, hvor du kan nedfælde dine tanker. Det er meget forskelligt, hvad man kan lide at arbejde med. Selv er jeg A4-typen, den gamle skole med kuglepen og blok. Det er ikke sikkert, at jeg præcis ved, hvor min roman skal hen, når jeg begynder, men så nedfælder jeg det, jeg ved. Hvem er min hovedperson? Hvad oplever han eller hun? Hvad er hans eller hendes relationer? Begynd bare med det, der er, og arbejd så videre herfra.

Nogle forfattere har fra begyndelsen et helt fast plot og ved, hvad der skal ske i hvert enkelt kapitel, og hvordan kapitlerne skal struktureres. Sådan er jeg ikke, og jeg er også typen, der pludselig får en helt ny idé, og så skal min tekst gennemarbejdes for at passe til det nye. Det er ret besværligt, men som oftest alt arbejdet værd. Det vigtige er bare, at der hele tiden er fat om en rød tråd, at der hele tiden er en klar struktur, der vil bære læserne frem, når det er deres tur. Når jeg ændrer noget i min roman, så ændrer jeg også min strukturplan (og eftersom den er skrevet med kuglepen, så er det altså forfra.)

Mit råd til alle dem, der ringer eller skriver, fordi de ikke aner, hvor de skal begynde, er derfor altid det samme: Sæt dig ned, fat en kuglepen og begynd et mindmap. Skriv alle dine idéer ned, få det ud af hovedet, og når det er gjort, så begynd at sætte dem ind i en rækkefølge. Hvis det er faglitteratur, så prioriter dem, eller få sat dem ind i en logisk følge. Hvis det er fiktion, så lav en struktur, der viser, hvor du vil hen, hvordan du vil komme derhen, og hvor det skal starte. Hvad skal der med i din roman, hvad er vigtigt, hvordan udvikler din hovedperson sig, hvad skal der ske med ham og hende. Du behøver ikke alle detaljer, men det er vigtigt med det gyldne overblik. Når du har en fast struktur, kan du arbejde vilkårligt. Det vil sige, at du ikke nødvendigvis behøver at skrive kronologisk. Du kan sagtens springe rundt, og så klippe det hele sammen bagefter.

Når du har din struktur på papir, på opslagstavle eller i plotmodel, så får du hovedet oven vande, og så får du det gyldne overblik, der gør, at du kan holde styr på din tekst.

Altså:

Lav et mindmap/en brainstorm til at starte med

Strukturer dine idéer

Beskriv dine karakterer (så slipper du også for, at dine person pludselig ændrer udseende eller navn midt i historien)

Lav en rød tråd/en kerne, din historie holder sig til, så det er mærkbart hele vejen igennem, hvor du gerne vil hen med din tekst

Lav en tidslinje, så du hele tiden har overblik over hvordan, hvor og hvornår

Opdater alle ovenstående efterhånden som historien skrider frem.

God skrivelyst 😊

Tre myter om at skrive

I dag vil jeg fortælle om tre myter, som alle forfatterspirer skal have aflivet i deres hoveder, for at de kan nå deres mål.

Den første ting, du skal gøre, er at tænke på den rigtige måde, hvis du gerne vil opnå succes med din skrivning. Som det siges, så er du din egen største fjende.

Med mange års erfaring med forfattere og deres skriverier har jeg mødt næsten alle slags mennesker i branchen, og det er klart, at de mest succesfulde er dem, der tænker deres skrivning på den rigtige måde, dem, som har den rette tro på det.

Det er på tide at aflive nogle myter!

Myte nr. 1: At skrive handler om at vente på himmelsk inspiration

Jeg har aldrig hørt om forfattere, der venter på de rette omstændigheder eller himmelsk inspiration, før de skriver. Eller rettere, jeg har hørt om dem, men det er ikke dem, hvis bøger fylder på boghandlerens hylder. Det er en myte, et arkaisk billede af den lidende forfatter, der sidder på sit usle hummer og venter på den gyldne muse. At skrive er et arbejde. Som Hemingway beskrev det: At skrive er nemt. Du sætter dig bare ned ved skrivemaskinen og bløder. (There is nothing to writing. All you do is sit down at a typewriter and bleed.) Sandheden er, at det kræver tid, fokus og hårdt arbejde at skrive en bog. Du skal være fuldt ud dedikeret, og du skal brænde for det, ellers når du aldrig i mål. Sæt tid af til at skrive, overhold de timer, du aftaler med dig selv, og brug dem flittigt. Skriv. Bare skriv. Hvis musen kommer, så er det fint, men du har ikke tid til bare at sidde og vente.

Myte nr. 2: Alt, hvad der flyder fra mine fingre, er det rene guld.

Nej. Sådan er det altså bare ikke. Der er mange, måske især de helt nye forfatterspirer, som er skrækslagne for at rette i det, de skriver, fordi de tror, at det første, der er kommet, er det rene guld. Det er lidt som en ærefrygt for det skrevne ord, som om det går i stykker, hvis man rører ved det. Det er virkelig ikke sandt. Jeg kender ingen forfattere, der bare kan skrive og aldrig redigere. Alle tekster kræver redigering. Intet er færdigt i første udkast. Det gør ondt at slette, ændre og udelade, men det er nødvendigt. Og når man ser teksten efter endt redigering, er det tydeligt, hvor meget det gør for en tekst, hvor meget skarpere den fremstår, hvor meget tydeligere budskab og karakterer træder frem. Igen er det hårdt arbejde, men det er virkelig det værd.

Myte nr. 3: Nogle genrer er bedre end andre

Jeg har mødt forfatterspirer, som næsten har øvet vold mod sig selv for at skrive noget ”fint” i stedet for det, de egentligt brænder for. Det kommer af en myte om, at der er litterære genrer, som er finere end andre, og at man er en mere ”rigtigt” forfatter, hvis man skriver bestemte genrer. Nej. Det er ikke sandt. Talent er talent. Hårdt arbejde er hårdt arbejde. Indenfor alle litterære genrer vil du finde gode og dårlige forfattere. Der er ingen forskel. Og slet ikke når vi ser os om her i år 2020. Man finder prisvindere og bestsellere indenfor alle genrer, og der er ingen skam i at skrive det, man har lyst til, så længe man bare skriver godt. Og det er jo humlen i det hele. At skrive godt.

Hvorfor er det noget skidt at tro på de tre myter?

Fordi de tre myter vil forhindre dig i at nå i mål med din skrivning. Det påvirker din selvtillid, du søger ikke hjælp og rådgivning, og du arbejder ikke med det, du brænder for. Når du lader de tre myter stå i vejen for virkelig at arbejde med din skrivning, så kommer du aldrig i mål.

Jeg har arbejdet som redaktør i flere år nu, og jeg har set forfatterspirer smide de forstenede tankemønstre og virkelig træde frem i deres arbejde. Det er ikke svært, men det kræver, at man er villig til at se på sin skrivning som arbejde, som et fag, der skal opøves og trænes. Og det kræver, at man er villig til at modtage kritik og bruge det konstruktivt.

At være forfatter kræver ikke, at man er født som litterært geni, det kræver øvelse og hårdt arbejde. Smid alle idéer om muser og flydende guld væk og gør det stykke arbejde, det kræver.

God skrivelyst!

Genudgivelse: 10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

Jeg udgav dette indlæg for over et år siden, men jeg tænker, det kan tåle en tur mere. Gode råd til alle, der skriver og ikke mindst redigerer.

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

 

Da jeg begyndte at skrive for mange år siden, havde jeg ikke gjort mig de store tanker om teknikker, stil, genre, læsevenlighed eller noget som helst i den retning. Min eneste ambition var at skrive den historie ned, som jeg havde skrevet i hovedet. Det var til mig selv, for mig selv, og med den eneste tanke, at det at skrive historien for derefter at kunne læse den, ville gøre historien mere virkelig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtigt mange teenagere har den samme idé og aldrig overvejer at studere skriveråd.

Jeg var tolv år gammel, og jeg skrev, skrev og skrev. Jeg husker, hvordan jeg gerne stod op en time eller to, før jeg skulle, for at kunne nå at skrive før skole. Jeg skrev i timerne, i frikvartererne, om aftenene, indtil min far og mor sendte mig i seng, i weekender og ferie. Jeg skrev, som jeg aldrig siden har skrevet: uopsætteligt, brændende, fanatisk og med det ene mål for øjet, at jeg ville kunne læse “min drøm”, som jeg kaldte det.

Jeg har dem stadig, mine gamle manuskripter, gemt væk i en kasse. Det blev til fem bøger. Siderne er samlet i ryggen med rødt garn. Nogle sider er maskinskrevne (min far forærede mig en gammel, gul skrivemaskine), nogle er skrevet med kuglepen, en del af dem med grøn tusch. Og hvor jeg dog elsker dem. Det var så stort, et kæmpe stykke arbejde, og det er faktisk slet ikke så dårligt skrevet.

Men der sker en masse med alderen. Ikke nok med, at man får mere og mere erfaring med livet, så lærer man også en masse om det, man interesserer sig for. Og jeg lærte ved at læse. Læse, læse, læse. Jeg læste alle genrer, alle tidsaldre, digte, romaner, noveller, historie og sagaer.

Nu, langt på den anden side af 30, har jeg en helt anden idé om det at skrive. Jeg tænker kærligt tilbage på de elleve romaner, jeg nåede at skrive før 30, og jeg lader dem hvile sødt i skrivebordsskuffen. Måske en dag får jeg tid til at tage dem frem, og måske skrive dem om til noget, jeg ville udgive nu, men jeg tænker, det ikke er så sandsynligt, omend mit hjerte ville ønske det.

Dog er der ti skriveråd, som jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg begyndte at skrive. Eller i hvert fald da jeg blev mere seriøs med min skrivning og havde idéer om at udgive mine skriverier.

Måske er der nogle andre derude, som vil sætte pris på lidt gode skriveråd, som vil hjælpe dem på vej.

 

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

1: Dine læsere behøver ikke vide alt, hvad der sker. Det er helt okay, endda tilrådeligt at springe mellemledene over, f.eks.: Så gik hun i seng. Hun spiste aftensmad. Så gik der en uge, hvor hun … Spring nu bare mellem scener. Dine læsere kan godt regne det ud.

2: Slet mere eller mindre alle: “tænke hun”, “konkluderede han,” og lignende, der skal understrege, at din karakter tænker noget. Det er underforstået i teksten alene ved, at du skriver: Det var noget værre møg, at Tante Line havde stoppet betalingerne (tænkte han). Læserne er allerede inde i hovedet på karakteren.

3: Slet, slet, slet alle forstørrende, forstærkende ord og erstat dem med en mere præcis og poetisk formulering.

Det var meget varmt = Varmen lå som en dyne over parken. 

Han var meget glad for at se hende = Han greb om hende og holdt hende så tæt, han kunne.

4: Kill your darlings. Du er nødt til det. Det er bare ikke alt, der dur, lige meget hvor meget du elsker det. Det er ikke alt, der flyder fra dine fingre, som er guld. Desværre.

5: Det er ikke guddommelig inspiration, der tilfalder dig i kildevæld med regnbuer, enhjørninge og englesang. I hvert fald ikke hele tiden. Skriv, skriv meget, skriv for at øve dig og blive bedre. Igen og igen og igen.

6: Din mor, din søster, din kæreste eller eks’en er ikke ærlige kritikere, hvorend de gerne vil være det. Sørg for at få en objektiv og fagligt velfunderet kritik af dit arbejde, før du planlægger din verdensomspændende booktour og bestiller en Ferrari på afbetaling.

7: Jeg tør ikke sige INGEN i fed skrift, men jeg tvivler på, at der overhovedet er en eneste forfatter, der nogensinde har skrevet en bog uden at skrive den om, og om, og om …

8: Lad dig inspirere, men kopier ikke andre. Tolkien og Rowling har skrevet og opfundet fantastiske universer, men vi har ikke brug for at læse om en Tobbit, der drager ud og finder Løvendal med elverfolk. Eller for den sags skyld om endnu en troldmandsskole og Gary Hotter. Den verden hedder fanfiction og er ikke et spørgsmål om udgivelse, men om at nyde at digte videre på eksisterende værker for sjov. Og så er der også hele spørgsmålet om copyright.

9: Vær dig selv, men vær villig til at lære fra dem, der gik før dig. Find din stemme og lær at være kritisk i din redigering.

10: Tro på dig selv.

 

 

 

 

 

Skrivetips

For at gøre det lidt mere overskueligt på hjemmesiden har jeg samlet alle mine forskellige blogindlæg med skrivetips på en side.

 

Du kan finde siden her.

 

Har du spørgsmål eller noget, du kunne tænke dig, at jeg skrev om, så er du altid velkommen til at sende mig en mail på louise@skrivforlivet.dk

Du kan også købe min e-bog om skriveteknik, hvis du foretrækker et samlet værk

 

10 af de bedste skriveråd

Det bedste råd til alle, der gerne vil blive bedre til at skrive, er: Læs, læs, læs. Skriv, skriv, skriv. Det er den absolut bedste metode til at blive bedre til sit fag. Øvelse. 10.000 timer før du er dygtig. Og så skal du blive ved derefter.

Derfor kan du alligevel sagtens søge råd og gode tips fra dem, der kom før dig. Her har jeg samlet 10 af mine yndlingstips til skrivningen. (Oversættelserne er mine.)

Anton Chekov: “Don’t tell me the moon is shining; show me the glint of light on broken glass.”

“Fortæl mig ikke, at månen skinner; vis mig genskinnet af lys i knust glas.”

Jack London: “You can’t wait for inspiration. You have to go after it with a club.”

“Du kan ikke vente på inspiration. Du er nødt til at jagte den med en kølle.”

W. Somerset Maugham: “There are three rules for writing a novel. Unfortunately, no one knows what they are.”

“Der er tre regler i skrivning. Desværre ved ingen, hvad de er.”

Stephen King: “If you don’t have time to read, you don’t have the time — or the tools — to write. Simple as that.”

“Hvis du ikke har tid til at læse, har du hverken tiden – eller redskaberne – til at skrive. Så simpelt er det.”

Mark Twain: “Substitute ‘damn’ every time you’re inclined to write ‘very;’ your editor will delete it and the writing will be just as it should be.”

“Skriv “fandens” hver gang du har lyst til at skrive “meget;” din redaktør vil slette det, og så er skrivningen som den skal være.”

Stephen King: “If you want to be a writer, you must do two things above all others: read a lot and write a lot.”

“Hvis du vil være forfatter, må du gøre to ting oftere end alt andet: læs meget og skriv meget.”

Margaret Atwood: “If I waited for perfection, I would never write a word.”

“Hvis jeg ventede på perfektion, ville jeg aldrig få skrevet et ord.”

 

Kurt Vonnegut “Write to please just one person. If you open a window and make love to the world, so to speak, your story will get pneumonia.”

“Skriv for at glæde bare en enkelt person. Hvis du åbner vinduet og elsker med hele verden, for at sige det på den måde, vil din historie få lungebetændelse.”

John Steinbeck: “Abandon the idea that you are ever going to finish. Lose track of the 400 pages and write just one page for each day, it helps. Then when it gets finished, you are always surprised.”

“Glem idéen om, at du nogensinde bliver færdig. Mist overblikket over de 400 sider og skriv bare en side hver dag, det hjælper. Når den så bliver færdig, er du altid overrasket.”

Mario Vargas Llosa: “If I started to wait for moments of inspiration, I would never finish a book. Inspiration for me comes from a regular effort.”

“Hvis jeg begyndte at vente på øjeblikke af inspiration, ville jeg aldrig blive færdig med en bog. Inspirationen kommer til mig ved gentagen indsats.”

 

God skrivelyst!