Kategori: Skriveguide (Side 2 af 3)

Kom fluks hid, inspiration …

11. juni 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

“You can’t wait for inspiration. You have to go after it with a club.” ~Jack London

Som redaktør, som forfatter og generelt som en, der interesserer sig for at skrive støder du tit på andre skrivende, der desperat søger inspiration. De findes i Facebookgrupper, på forskellige fora, i skriveklubber, til foredrag og alle andre steder, hvor skrivelystne mennesker kommer. “Hvis bare inspirationen ville komme, når jeg har tid,” hører jeg ofte. “Når jeg så har allermest travlt, så er den der …” Den. Den berømte, pragtfulde idé, den bevingede inspiration, musen. Lige der midt i mødet, i søvnen, i brusebadet, på vej til konfirmation. Men hvorfor ikke, når du har tid til at skrive? Hvordan fanger du den ind, når det er tid?

Jeg har dog mange gange sagt, at inspiration ikke er noget, der kommer flimrende ind på glitrende vinger. Inspiration skal arbejdes frem, og det kan snildt gøres, når der er tid til at skrive. Der er flere metoder til, hvordan du kan grave inspirationen frem, når den skal bruges. Her er et par af dem:

Almindelige samtaler. Ring til nogen. Besøg nogen. Og lyt på en helt anden måde end du plejer. Læg mærke til de små ting. Er der noget, der undrer dig ved din samtalepartner? Et udtryk, en mine, deres gestik. Bid mærke i detaljerne. Du kan også bare stikke ind i 7/11 efter en pose lakridser og lægge mærke til ekspedienten eller de andre i køen med dine nye detektivøjne. Sig noget til dem, før en kort samtale (eller en lang). Noter alle detaljer fra påklædning til betalingsmetode, ansigtsfarve, hvilken plastikpose de har med. Dyk helt ned i det, og mærk så inspirationen komme.

Almindelige ting. Undersøg, hvordan almindelige ting virker helt ned i detaljen. Ja, der kommer vand ud af hanen, når du drejer på den, men helt ned i detaljen: Hvordan kommer det op i rørene, hvordan sidder rørene sammen, hvor leder de hen, hvor store er de. Eller kaffemaskinen. Eller Rukolåsen. Leg nørd. Undersøg det, til du ved alt om det. Så trigger du det rigtige sted i hjernen.

Gør ting anderledes, end du plejer. Gå en anden vej, sæt dig på en anden stol, brug den anden hånd, tag anderledes tøj på. Skub din hjerne ud af rutinen ved at ændre almindelige vaner. Drik noget andet, sid anderledes, gør noget nyt, og så vil elektriciteten komme.

Sæt en ny slags musik på. Hører du normalt radio? Pop? Keyboard Klaus? Sæt noget helt anderledes musik på og lyt til det, sådan rigtigt. Sæt dig ned, luk øjnene og lyt. Tænk over, hvem der lytter til denne slags musik, se dem for dig. Hvem er de? Hvordan er deres liv? Hvordan ser de ud, hvordan taler de. Alt ved dem. Mærk så energien.

Rollespil. Bliv til en anden person. Igen ændrer den anderledes metode din hjernes elektricitet, og du vil opleve, at der pludselig er energi på kreativiteten. Lad som om, du er en anden, ændr dit tøj, din stemme, din måde at gå på. Se for dig, hvem du er, mærk det i din krop, forestil dig alle detaljer ved denne person. Deres navn, alder, hvor de bor, deres familie, venner, job. Bliv ved, indtil det føles ægte, som en del af dig. Og skriv så.

Disse teknikker er alle skabt til at omdirigere hjernens rutinefrekvenser og starte kreativiteten, også kaldet inspiration. Prøv dem af og se, hvilken der virker for dig. Og god skrivelyst!

Sådan skriver du en bog – de 7 trin på vejen

3. maj 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Jeg har før skrevet om, at det er meget individuelt, hvordan forfattere arbejder. Selv benytter jeg mig ikke af modeller og strukturer andet end håndskrevne noter og lister, der sandsynligvis ender helt anderledes end planlagt, men jeg har lært om mange forskellige metoder, og jeg ved, at der er rigtigt mange, der bruger strukturer og modeller til at holde overblik over processen. Og det er en god idé, især hvis der er perioder, hvor man ikke får skrevet så meget og derfor kommer ud af stoffet.

Overordnet set er der dog altid en proces, en struktur, man følger mere eller mindre bevidst, og der er nogle trin på vejen, som gør, at det hele bliver lidt nemmere og mere klart, og ikke mindst hurtigere, så du kan undgå skriveblokeringer og manglende gejst, når det hele bliver lidt for uoverskueligt.

Jeg har inddelt processen i 7 trin, der skaber en naturlig rytme og et godt overblik.

Før du går i gang med at skrive

Nogle helt basale trin i planlægningsprocessen er at skabe et nyt dokument, sætte det op i det rigtige format, skrive titel (eller arbejdstitel) på, lave en mappe på computeren og notere alt det, du kan, for at have den visuelle struktur, som kan skabe grobund for resten af arbejdet. Når rammerne er skabt, glider arbejdet ofte lettere. Du kan, hvis du kan lide at arbejde med det, lave en automatisk indholdsfortegnelse, der opsamler kapitler og kapitelnavne for dig, mens du skriver. Alt i alt hjælper det hele med at skabe følelsen af en bog, og det giver medvind i sejlene mere end det at kigge på det hvide, skræmmende dokument, der afventer dine ord.

Opdeling af din bog, plan og plot.

Denne del er der mange, der synes er kedelig, men sandheden er, at det i sidste ende kan spare dig for rigtig meget tid og store ærgrelser. Hvis du har en plan fra starten, ender du aldrig med at måtte slette store dele af dit manuskript, som pludseligt ikke fungerer, eller kæmpe med at ændre den røde tråd fra start til slut, fordi du halvvejs gennem historien ændrer mening om et plottwist eller andet.

Denne form for struktur kan virke kvælende på nogen, der, ligesom mig, ofte bare går i gang med at skrive og så ser, hvor de ender, men det kan også virke befordrende for kreativiteten at have en klar vision fra begyndelsen. Og igen så sparer du tiden, du ville have brugt på at gå det hele igennem igen.

Planen, du kan lave, er en oversigt over dine grundideer, pointerne i din bog, den basale struktur, hvad der skal være i de forskellige kapitler, undertitler. Men du kan også gøre det meget mere enkelt og starte med:

Emne: Husmors udlængsel og hemmelige drømme i 1930’erne, uforløst, undertrykt

Rød tråd: Husmoderen Karen kommer aldrig udenfor lokalområdet, men drømmer om at stikke af og sejle verden rundt, ingen ved det, en dag kommer en rejsende forbi. à Karen forlader mand og børn, ender under en palme på Påskeøerne.

Det er meget individuelt, hvor mange ideer man har til at begynde med, og hvor meget man rent faktisk kan strukturere og planlægge.

Men det er altid en god idé at begynde med en god og grundig brainstorming, hvor du skriver alt ned, der falder dig ind i forhold til din kommende bog. Åbn et dokument i mappen, skriv alt ned, hvad der falder dig ind i løbet af det næste kvarter, du må ikke slette eller redigere eller tænke over det; bare skriv ned.

Når du afslutter din brainstorming, så gå væk en rum tid, før du vender tilbage og ser på, hvad du fik skrevet ned. Herefter kan du redigere og udvælge ideerne, der dur.

Brainstorm:

Hvad skal det handle om?

Hvem er hovedperson?
Hvilken konflikt er der?

Hvad skal budskabet være?

Hvordan får jeg meningen frem?

Hvilken stemning ønsker jeg?

Hvem er antagonisten?

Hvor begynder og ender historien?

Hvilke scener ønsker jeg?

Når alt dette er på plads, kan du skabe en foreløbig struktur i bogen. Det er en god metode til at få organiseret ideerne, så du, når du skal skrive, kan klapre derudaf uden at bekymre dig om den røde tråd, for den er der styr på. Når du skaber struktur, er det en god idé at overveje følgende:

Hvad er vigtigt for læseren at vide først?

Hvordan skal den røde tråd være?

I hvilken rækkefølge skal jeg præsentere karaktererne og plottet?

Når alt dette er på plads, kommer alt det sjove.

Skriveprocessen

Den første gennemskrivning af din bog, skal bare være sjov og kreativ. Du skal ikke tænke på redigering eller korrektur nu. Du skal bare skrive. Glem alt om at tjekke, faktatjekke, omskrive, ændre, korrigere og alt det andet for nu. Noter på et papir ved siden af, hvis du skal have noget ud af hovedet. Ellers bare skriv. Skriv, skriv, skriv. Dette er første udgave, en kladde. Pyt med det hele. Bare få den ned på papir. Så kommer alt det hårde arbejde bagefter. Brug evt. Words værktøjer til lige at markere noget, du senere skal Google, eller understreg en linje, som du skal følge op på, hvis det er meget vigtigt. Men eller bare skriv. Skriv!

Redigering og omskrivning

Når du når hertil, har du hele din bog færdig som første kladde. Flot! Det er virkelig godt gået. Når du har hvilet lidt ud og fejret det med en drink eller andet, så kommer næste skridt i arbejdet. Den rigtigt hårde del, faktisk.

Nu skal du nemlig redigere.

I min bog Skriv for livet – en guide til skønlitterær skriveteknik har jeg skrevet en del om det at redigere. Det handler ikke bare om at køre en gang stavekontrol (den kan nemlig ikke stave); der er en hel del mere i det.

Du skal læse det hele igennem, du skal tjekke, at plottet holder uden afvigelser, du skal tjekke, om der er en rød tråd, du skal tjekke om scenerne fungerer, om karaktererne er levende og konsekvente, om dele skal skæres væk, fordi de er kedelige, tunge eller træge, om sproget holder stilen, om nogle scener eller kapitler skal byttes rundt, om der skal skrives mere, eller mindre, på noget, om der er flow hele vejen igennem osv. Nu handler det om læseren, ikke dig. Det er læseren, der skal kunne finde vej igennem din historie uden at tabe hverken pusten eller orienteringen. Alt skal drive historien frem, intet må være i vejen eller gøre det tungt.

Feedback

Når du har arbejdet det hele igennem, så kan du med fordel benytte dig af en betalæser og en professionel redaktør.

Betalæsning er oftest en hobbybeskæftigelse. Andre forfattere eller ivrige læsere tilbyder at læse manuskripter igennem og komme med deres mening. Det er som regel gratis hjælp og en udmærket måde til at få at vide, hvad andre synes om ens værk. Det er dog ikke det samme som professionel hjælp.

Det er bedst at finde betalæsere, der læser indenfor den genre, du skriver i, så de har styr på, hvilken stemning/verden/karaktersæt, du arbejder med.

Professionel redigering

Som nævnt kort ovenover er det en god idé at sende dit manuskript til en professionel redaktør, når du har arbejdet det igennem selv. Send aldrig den første uredigerede kladde. Så sidder vi redaktører nemlig og bruger al vores tid på at rette de fejl, som du nemt selv kunne have rettet. Og det er spild af god tid. Vent derfor indtil du har rettet det igennem, fået det retur fra din betalæser og været over det igen. Så har du nemlig gjort alt det, du selv kan gøre. En professionel redaktør kan have mange, eller få, rettelser til det, du har lavet. Måske er du ikke enig, men du kan være sikker på, at du altid får solid og professionel rådgivning i forhold til at gøre din bog så god som mulig.

Udgivelse

Når du får din bog retur fra redaktøren, skal du igennem den igen. Du vælger til og fra i forhold til de kommentarer, du får retur. Til slut læser du det hele igennem igen, og så er det tid til at sende det ud. Gør nu dit benarbejde, før du vælger forlag. Se, hvad de ellers udgiver, læs deres retningslinjer for indsendelse af manuskripter. Send det, som de beder om, og vent den tid, det tager, selvom det kan være ulideligt. Du kan jo altid begynde den næste bog imens!

God arbejdslyst!

Forårstilbud

9. april 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

🌷Der er forårstilbud på min bog med skrivetips, teknikker og gode råd. Spar 20% fra i dag og indtil d. 16/4.🌷

Køb den på Saxo

Det der med titler og første linje

31. marts 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Før, imens eller efter, du skriver din bog, er der to ting, der altid ligger dig meget på sinde: Titlen og fortællingens første linje. De to ting skal altså bare sidde lige i skabet, det skal rulle godt over tungen og ikke mindst skal det være mindeværdig. Og hvordan er det lige, at du sørger for, at det bliver netop sådan?

Der er ingen fast opskrift eller regel for, hvordan du kan gøre det helt perfekt, men det er muligt at søge inspiration. Det kan man enten gøre i bogreolen eller på internettet, hvor der er masser af spændende sider. Er du i legehumør, kan du prøve at finde din næste title på en random generator, som denne.

Du kan også lade dig inspirere af samlingen af fantastiske første linjer, som jeg har samlet på internettet fra bøger, jeg har læst.

“Happy families are all alike; every unhappy family is unhappy in its own way.” Leo Tolstoy, Anna Karenina

“You better not never tell nobody but God.” Alice Walker, The color of purple

“He was an old man who fished alone in a skiff in the Gulf Stream and he had gone eighty-four days now without taking a fish.” Ernest Hemingway, The Old Man And The Sea

“If you really want to hear about it, the first thing you’ll probably want to know is where I was born, and what my lousy childhood was like, and how my parents were occupied and all before they had me, and all that David Copperfield kind of crap, but I don’t feel like going into it, if you want to know the truth.”J. D. Salinger, The Catcher In The Rye

“All children, except one, grow up.” J.M. Barrie, Peter Pan

“As Gregor Samsa awoke one morning from uneasy dreams he found himself transformed in his bed into a monstrous vermin.” Franz Kafka, Metamorphosis

“Many years later, as he faced the firing squad, Colonel Aureliano Buendía was to remember that distant afternoon when his father took him to discover ice.”Gabriel García Márquez, One Hundred Years Of Solitude

“In a hole in the ground there lived a hobbit. Not a nasty, dirty, wet hole, filled with the ends of worms and an oozy smell, nor yet a dry, bare, sandy hole with nothing in it to sit down on or to eat: it was a hobbit-hole, and that means comfort.” J.R.R. Tolkien, The Hobbit

“It was a bright, cold day in April, and the clocks were striking thirteen.” George Orwell, 1984

“When Mr. Bilbo Baggins of Bag End announced that he would shortly be celebrating his eleventyfirst birthday with a party of special magnificence, there was much talk and excitement in Hobbiton.” J.R.R. Tolkien, The Fellowship of the Ring

“It was a queer, sultry summer, the summer they electrocuted the Rosenbergs, and I didn’t know what I was doing in New York.” Sylvia Plath, The Bell Jar

“Mr. and Mrs. Dursley of number four Privet Drive were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much.” J.K. Rowling, Harry Potter and the Philosopher’s Stone

“I still remember the day my father took me to the Cemetery of Forgotten Books for the first time.” Carlos Ruiz Zafon, The Shadow of the Wind

“A writer never forgets the first time he accepted a few coins of a word of praise in exchange for a story … a writer is condemned to remember that moment, because from then on he is doomed and his soul has a price.” Carlos Ruiz Zafon, The Angel’s Game

Skal du skrive i weekenden?

16. marts 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Planlægger du at skrive i weekenden, eller er du en af dem, der afventer musens komme og måske eller måske ikke bliver inspireret, når der er tid? Måske går hele weekenden uden inspiration, og du får ikke skrevet en linje.

Langt de fleste professionelle forfattere er enige om, at det ikke nytter noget at vente på muser, inspiration og guddommelig indgriben. At skrive er hårdt, vedvarende arbejde, lige meget om inspirationen er der eller ej, så må du bare gribe pennen og begynde fra en ende af.

Men der er også måder, hvorpå du kan give inspirationen et spark bagi. En af de sjove metoder er de såkaldte writing prompts (løseligt oversat: skriveforanledning). Writing prompts er som oftest plotideer, som er skabt til at sætte gang i enhver forfatter eller forfatterspires skrivetrang. Det er ideer, spekulationer, tanker eller spændende karakterbeskrivelser, som kilder fantasien og får dig til at spekulere, og så er næste skridt at skrive dine tanker ned.

En writing prompt er som regel en eller to sætninger, som er specialdesignet til at inspirere forfattere eller give dem noget at skrive om. Jeg bruger dem gerne i undervisningen af forfatterspirer, for at få dem til at skrive om noget, de ikke normalt ville skrive om, eller blot som en aperitif, der kan sætte gang i skrivesulten og fantasien.

Writing prompts kommer i mange størrelser og former; det kan være udtalelser, situationer eller endda bare sansebeskrivelser. Du kan bruge en writing prompt som en kort beskrivelse af en historie, du derefter skal skrive; en base eller et startfelt. Du kan vælge at sammensætte to eller flere, eller kun bruge en del af en. Der er ingen regler, det handler blot om at komme igang.

Målet med writing prompts er at vænne din hjerne til at skrive, gerne oftere og oftere og mere spontant. Det kan være svært de første gange, men som med alt nyt er det jo kun et spørgsmål om øvelse. Writing prompts kan lære dig at skrive, når du egentligt ikke gider, og de kan også hjælpe dig med at få inspirationen til at komme på kommando.

Herunder har jeg skrevet nogle stykker, som du kan teste. Derudover findes der tusindvis på nettet, som er frit tilgængelige. Det er blot at gå i gang på Google.

På dit job er der en sød unge pige/dreng, du ofte lægger mærke til og måske er lidt forelsket i. Da du begynder at spørge ind til hende/ham, viser det sig, at ingen rigtigt ved, hvad hun/han laver, og til sidst finder du ud af, da du spørger chefen, at han faktisk ikke aner, hvem hun/han er.

I har været bedste venner så længe, du kan huske. I en rum tid føler du, at din ven har haft nogle problemer rent psykisk, og du overtaler ham/hende til at gå til psykolog. Efter nogle sessioner, da han/hun får det bedre, opdager du, at du altid har været hans/hendes opdigtede ven.

Du har lånt din vens computer, da din brændte sammen få timer før en skriftlig eksamensdeadline. Du klikker lidt rundt, mens du desperat forsøger at gøre din opgave færdig. Du opdager en video i hans Dropbox-mappe. Videoen hedder: Hvis du ser denne video, har de dræbt mig. Problemet er, at han stadig er i live.

For ti år siden i dag var der en hjemløs mand på gaden foran supermarkedet, der greb fat i din arm og hviskede: “I dag om ti år kl. 15:27 skal du kravle ned under dit skrivebord og blive der, indtil glimtet er væk. Så skal du vælge den grønne dør.”

Du er på en natklub, og du keder dig bravt. Der er ikke rigtigt noget, der giver mening for dig mere. Pludseligt dukker en mand op, stikker dig et visitkort og hvisker: “Ring til dette nummer, hvis du vil ændre dit liv drastisk.” Du går ud i baggården, tænder en smøg og ringer op.

God fornøjelse, og god weekend 🙂

Scor en forlægger

27. februar 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Otte tips til at score en forlægger

Læg en plan

Det er ikke nemt at finde den rette partner, og det er derfor vigtigt at have en plan forud for arbejdet. Find ud af, hvad du vil, hvem du vil, hvor du vil hen med det, hvad dit budskab er, hvad der skal komme ud af det. Hvilken form for forhold ønsker du dig, og hvad er du selv parat til at gøre for det. Hvad har andre som dig gjort? Find dine artsfæller og undersøg, hvor de har scoret en forlægger.

Gør dit forarbejde

Når du har planen klar, så kan arbejdet gå i gang. Du har nu udset dig din ideelle partner og lagt en plan for fremtiden. Nu skal du finde ud af, hvordan du finder frem til denne partner. Hvor holder han/hun til henne? Hvordan er miljøet, omgangstonen, kravene til at være med. Hvad kan din partner lide? Hvad går slet ikke omkring ham eller hende. Tjek de tidligere forhold. Ligner du dem, eller er der noget, du kan forbedre for at passe bedre ind? Hvad skal der til, for at du kan komme i betragtning netop her?

Vær de rigtige steder

Når al din forberedelse er klar, er det på tide at opsøge de steder, din udkårne kommer. Mød op i god stil og sørg for godt humør uden at være overgejl. Drik dig ikke fuld og vær heller ikke alt for meget dansemus, men vær gerne åben og munter, mingl godt med stedets andre gæster og vis, at du har styr på tingene. Det gør et godt indtryk selv på afstand. Planlæg gerne at fremvise dig på denne vis over et længere stykke tid, før du rent faktisk præsenterer dig for din kommende forlægger. Tag på Insta den ene lørdag, Face den næste. Gør et godt indtryk. Sving ind forbi Twitter, og glem ikke Din Blog.

Hav styr på dine ting

Herefter gælder det om at have styr på sine ting. Nu har du fundet din vej, valgt din udkårne og fundet de rigtige steder at være. Nu skal du vise, at du har styr på dine ting. Tal om det, du ved, bland dig i de rigtige debatter, fortæl om dine passioner, din historie, det, du gerne vil. Men sørg for, at du ikke blander dig i det, du ikke ved noget om. Det gør aldrig et godt indtryk.

Vær lækker

Sørg for altid at være lækker. Det nytter ikke noget, at der er sovsepletter ned af slipset eller strømpebukser, der er løbet. Du skal vise, at du har gjort noget ud af dig selv, at du er seriøs med det, du vil, og at du kan følge det i mål. Vask sproget grundigt, pak det hele lidt lækkert ind, slet alle unødvendigheder, poler kapitelnavene og hav en titel, der vil noget.

Præsenter dig

Når du nu har gjort alt dit forarbejde, vist dig frem, poleret din stil, fundet din vej, valgt din udkårne og været tilstede i en tid. Nu er det tid til præsentation. Henvend dig som din udkårne sikkert har foreskrevet på sin hjemmeside. Forsøg ikke andre veje; det giver sjældent pote. Vær stilsikker, direkte, vis, hvem du er, vær klar omkring, hvad du vil og træk dig så tilbage. Du må ikke være anmassende, men heller ikke alt for spag. Find en god middelvej.

Vær tålmodig

Vent i den tid, det tager. Ryk ikke for svar. Du må bare vente.

Hav en plan B

Trods alt dit hårde benarbejde er der jo en risiko for, at din udkårne siger nej tak. Trods dit smukke produkt, din charme, din tilstedeværelse, din viden og flere års knokkel, så risikerer du, at det bliver afvist. Og hvad gør du så? Her er det en god idé at have en plan B: vær afklaret om, hvad du gør i tilfælde af en afvisning. Prøver du en ny? Eller lægger du det hele på hylden for en tid.

Så er der kun en ting tilbage at gøre: Skriv en ny bog, og start forfra igen.

7 gode råd om at skrive karakterer

16. januar 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Jeg får tit spørgsmål om karakterer: hvordan gør du dem levende, hvordan får de dybde, hvordan beskriver du dem, uden at det virker, ja, netop beskrivende. Hvordan viser du deres personlighed og karaktertræk, uden at det bliver en beskrivelser, som er så tæt, at den potentielle læser sætter bogen fra sig på hylden og går videre til den næste i butikken?

Jeg har skrevet om det før, men for overskuelighedens skyld kommer her syv gode råd om at skrive karakterer. Det skal være til at huske og forholde sig til:

1) Undgå for alt i verden stereotyper! Sky dem som pesten. Der er intet mere irriterende i en historie end en stereotyp person uden originalitet eller sjæl. Ingen virkelige mennesker er stereotype. Der er altid mere til en personlighed.

2) Byg en troværdig person med både plusser og minusser. Der er ikke personer, der er hundrede procent gode, kloge eller onde. Alle indeholder noget af det hele.

3) Undgå Mary Sues. Du kender dem fra tidens populære YA-fantasy. Det er den klodsede/naive/underskønne (men ved det ikke)/uanende prinsesse/arving/barn af havgus, etc., der helt uskyldigt ender med at have samtlige mandlige karakterer ulykkeligt forelsket i sig og løser hele historiens problemstilling, mens hun tackler et begyndende forhold med den dreng/mand, som alle kvinder i historien var forelsket i. Og hun har intet gjort selv. I kender hende godt, ikke?

4) Lad beskrivelserne ske hen af vejen og lad dem ske gennem andre karakterer øjne. Jeg har til min store skræk siddet med manuskripter, hvor karakteren blev introduceret således: Gorm kom ud i gården. Han var cirka 1,85, havde grå øjne og kort, mørkt hår. Han var vel omkring de fyrre.

Oh ak, oh ve. Med sådan en beskrivelse er du næsten garanteret, at dine læsere aldrig kommer igen. Det river en ud af historien øjeblikkeligt, og der er intet levende over det. Det passer i en arrestordre, men ikke i en historie.

5) Lad dine karakterer gro med historien. Vi behøver ikke at vide alt lige med det samme. De kan også ændre sig over tid, eller der kan komme noget frem, som vi ikke havde regnet med. Men sørg nu for, at det er troværdigt.

6) Skab karakterer som har mål i livet. Det at give dem noget, de stræber mod, gør dem levende. Vi mennesker har altid noget, vi arbejder hen mod, om det så er aftensmaden eller fredag ved lukketid. Men vi har altid et mål.

7) Sørg for, at de er ægte, når de taler. Det er kun i de store, episke eventyr, at karaktererne har sidelange monologer. I virkeligheden taler vi sjældent mere end en sætning af gangen, måske to, medmindre vi fortæller en historie.

Husk, du altid er velkommen til at skrive til mig på mail eller i en kommentar, hvis du har spørgsmål.

De Umærkelige

26. december 2017 / louise1978 / 0 kommentarer

Noget, der kan ødelægge enhver fortælling er en karakter, der ikke kan mærkes. Det er ikke anderledes end en storslået biograffilm, hvor hovedpersonen er så elendig en skuespiller, at hele historien i filmen falder til jorden. Du forlader træt biografen, ærgerlig over de spildte penge, småsur og brokkende, for hvorfor kan den ellers gode instruktør fejlcaste en skuespiller så voldsomt?

Det er nøjagtigt det samme med en bog. Du læser på bagsiden, måske bladrer du lidt i siderne, du læser måske anmeldelser (hvis du er heldig, er der en ærlig anmelder, som her når at advare dig), og så køber du bogen på baggrund af din samlede vurdering.

Det kan sagtens tage lidt tid for en karakter at opnå sit fulde potentiale i en bog, og det er forståeligt nok, at der går et par sider, inden du fuldt ud føler med personen, som du læser om. Men det skal komme, det skal ind under huden.

I nogle bøger har jeg oplevet at blive fanget helt ind, hvor det kan mærkes, allerede efter nogle linjer. For eksempel i romanen “Der vokser et træ i Brooklyn” af Betty Smith. Her møder vi hovedpersonen Francis Nolan allerede i anden paragraf, hvor hun introduceres således:

“Sidst på eftermiddagen faldt solens skrå lys ned i den mosbegroede baggård, som hørte til Francis Nolans hus, og varmede det medtagede træstakit. Når Francis så på solstriben, fik hun samme varme følelse, som når hun genkaldte sig digtet, som de reciterede i skolen.”

Med de få linjer er Francis Nolan blevet gjort til et sympatisk, tydeligvis eftertænksomt, kreativt og poetisk anlagt barn. Det er meget at skabe blot med et par linjer, og det er præcis derfor, det er så fantastisk skrevet.

På de næste par sider opridses Francis’ familieforhold, deres livsvilkår, tiden og stedet på samme fine måde.

”Åh, hvor var lørdag en dejlig dag i Brooklyn. Åh, hvor var den dejlig alle vegne! Folk fik løn om lørdagen, og det var en fridag uden søndagens strenghed. Folk havde penge til at gå ud og købe ting. De spiste godt for en gangs skyld, blev fulde, havde stævnemøder, elskede og blev oppe til langt ud på natten; de sang, spillede musik, skændtes og dansede, for i morgen var fridagen deres egen. De kunne sove længe – i hvert fald indtil den sene messe.”

Vi ved så meget om Francis, hendes familie og resten af bydelen allerede, og de to små paragraffer viser, hvor enkelt det egentligt er at skabe karakterer med dybde, hvordan man kan vise det fremfor at beskrive det, den berømte ”Show, don’t tell”.

Det havde på ingen måde haft samme kraft, hvis Betty Smith havde skrevet: Francis Nolan var en eftertænksom og poetisk anlagt lille pige, som elskede træet i baggården. Nå ja, havde du som læser tænkt, men du havde på ingen måde følt det. Du havde ikke kunnet mærke Francis Nolan.

Når jeg læser de første to-tre paragraffer af en fortælling som Betty Smiths, så ved jeg allerede, at det bliver en fantastisk oplevelse, og jeg holder af en karakter som Francis Nolan allerede fra de første linjer. Det er det, jeg kalder skrivekunst.

Jeg har beskrevet mere om karakteropbygningen i min bog om skriveteknik, som kan købes på Saxo.

Et træ vokser i Brooklyn kan købes her.

God skrivelyst!

Ny bog om skriveteknik

15. december 2017 / louise1978 / 0 kommentarer

På Saxo kan du nu købe min e-bog om skriveteknikker og tanker om det at skrive skønlitterært.

Du kan finde den her: Skriv for livet – En guide til skønlitterær skriveteknik

Bogen er et samlet værk, stykket sammen af de ting, jeg altid arbejder med som redaktør. Nogle af emnerne har jeg tidligere skrevet om her på bloggen, mens andre er nye emner, jeg har beskrevet.

I bogen kan du læse om karakteropbygning, om at skrive dialog, de mange redigeringsteknikker, hvordan man gør teksten levende, om strukturering og meget andet.

God læselyst!

Hvad jeg taler om, når jeg taler om at redigere

12. december 2017 / louise1978 / 0 kommentarer

Når jeg redigerer, er der meget, som jeg er på udkig efter på én gang. Det første indtryk er titlen. Nogle benytter sig af arbejdstitler, nogle starter med at finde på titlen og andre ændrer den undervejs – nogle måske også efter henstilling fra redaktøren. Titlen er rigtig vigtig, og jeg læser altid for at se, om den fanger essensens af bogen og på den rigtige måde reklamerer for, hvad der er at finde i fortællingen, som den dækker over.

Så er der kapitlerne. Hvis de har titler, skal disse ligeledes fange essens i kapitel og give mening. Og der skal også være samspil mellem dem og titlen, sproget i fortællingen og måden, de er inddelt på. Det er også vigtigt, at kapitlerne er inddelt, så fortællingen får den rigtige hastighed og rytme.

Når det mere tekniske er på plads, er der sproget, karaktererne, fortællingens sammenhæng, overensstemmelse mellem sprog og miljø, karakterernes samspil, er der styr på deres historie, udseende, dialog, opfører de sig pludseligt sært (pludselig usikkerhed i ellers selvsikker karakter f.eks.), er der en rød tråd i fortællingen, bliver alle løse ender forklaret og samlet op, er der tunge/kedelige passager, som skal slettes eller skrives om, er der flow i historie og sprog og meget mere.

Processen med at redigere er meget flydende. Jeg starter med at læse fra start til slut og tager evt. noter, hvis der er noget, jeg skal huske. Derefter begynder jeg forfra og nærlæser det hele. Herfra kan jeg godt finde på at springe i historien, fordi jeg nu kender den og kan huske, hvad der sker. Hvis jeg derfor støder på, at Lisa har blå øjne i begyndelse og brune til slut, kan jeg godt springe til de to steder og notere, at det skal ensartes (medmindre der er en grund til, at hun skifter øjenfarve.)

Ellers er det slavisk linje for linje, ensarte, samstemme, holde rytme, læse forfra igen, gå videre. Alt dette tager mange timer, rigtigt mange timer, og til sidst kender du hvert et ord, hver en vending, hvert et sideskift. Historien er under huden på dig, og du drømmer om den om natten og knokler med den om dagen. Men det er det hele værd. Det er verdens bedste job.

Min største kæphest er sproget. Det skal flyde. Det skal være musik. Det nytter ikke noget, at det bliver tung og ujævnt, for det kan ingen holde ud at læse. Verdens bedste historie kan falde på sproget, hvis det ikke flyder. Det er så vigtigt.

Og så elsker jeg, når sproget bliver til kunst. Når sanserne træder frem, og det bliver levende. Det er de færreste, der kan skrive sådan uden at redigere. Det kræver, at man sletter, pudser, skriver om. Ingen undslipper redigeringen.

Det er helhedsarbejde at redigere. Alt skal passe sammen, og når det gør, så bliver skrivning til kunst. Når alt det overflødige er skåret væk, sproget er strammet op og karaktererne er levende, så flyder historien, og det bliver fantastisk at læse.

Og det handler jo i sidste ende om at læse. At gøre læseoplevelsen transcendental – til noget, der løfter op, udvider og ændrer din verden. Det, som litteraturen virkelig handler om.

Vil du have hjælp til dit manuskript? Se her.