Tag: Margaret Atwood

Margaret Atwood: Op til overfladen

17. maj 2021 / louise1978 / 0 kommentarer

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgave: 1
ISBN: 9788711997260
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Surfacing
Sider: 256
Udgivelsesdato: 08-04-2021
Format: Indbundet

Op til overfladen er endnu et af Atwoods underskønne mesterværker. Det er en genudgivelse, hendes anden roman ud af, hvad der nu er blevet til et utal af værker, men til trods for at den er en af ‘de tidlige’ er romanen på ingen måde ringere end de senere værker.

Op til overfladen omhandler, som altid hos Atwood, kvinder, frigørelse, det indre liv, kamp mod overmagt og normer, sorg, savn og skam og en udlængsel, der brænder for evigt indeni. Med andre ord handler det om mennesket, kvinden især, og det liv, vi alle kæmper med ind imellem. Hovedpersonen er en ung kvinde, der er vokset op i den canadiske vildmark, sidenhen har giftet sig og er flyttet i henhold til normer og andres ønsker, hun har endda fået barn, men har siden ladet sig skille og er flyttet fra mand og barn.

Nu er hun med sin nye kæreste på vej til det sted, hvor hun voksede op, for at lede efter sin forsvundne far. Her kommer hun til at konfrontere sin fortid, alle de normer, hun er flygtet fra og sin egen frygt for at forsvinde i forventninger og et liv, hun ikke ønsker. Hun ønsker heller ikke fortiden, som det var, men forsvinder alligevel ind i den vildskab og oprindelse, som dengang var overalt omkring hende, bogstaveligt talt.

Romanen er en metafor over menneskets oprindelse, menneskets egentlige vildskab, hvor byen og civilisationen bliver rammen og formen, som vi forsøger at passe os selv og hinanden ind i, når vi vil holde vildskaben nede. Natur versus kultur, mand versus kvinde, familie versus venner, hjemme versus ude, og ens ydre versus ens indre. Og som altid, når det kommer fra fru Atwoods pen, så er det uhyrligt velskrevet, så man ønsker, det aldrig holder op, og man aldrig når sidste side.

Margaret Atwood: Røverbruden

10. august 2020 / louise1978 / 0 kommentarer

Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesdato: 16/06/2020
ISBN: 9788711918210
Indbinding: Indbundet
Sprog: Dansk
Oversætter: Lisbeth Møller-Madsen
Originalsprog: Engelsk
Udgave: 4
Oplag: 1
Sidetal: 592

Margaret Atwood er en ganske uforlignelig forfatter, og hun er endnu mere uforlignelig til at portrættere kvinder, kvinders psyke, kvinders mentalitet og alt det, der foregår under overfladen.

Lindhardt og Ringhof har genudgivet Atwoods Røverbruden, som første gang udkom i 1993. Atwood har fået stor og velfortjent fornyet interesse efter HBO-serien The Handmaid’s Tale, som mange har set, selvom de aldrig før har læst Atwood. Forhåbentligt driver serien dem til bøgerne nu.

Røverbruden er endnu et mesterværk fra Atwoods hånd. Den handler om kvinder, kvinders indvirken på hinanden, deres fællesskab og samvirke. Den handler om, hvordan kvinder giver for meget, for lidt, hvordan de påvirker deres omgivelser med selvopofrelse, påtvungne roller og skæve vinkler på mænd. Hvordan kvinder kan ødelægge alt i forsøget på at gøre det så godt, når de skal leve op til egne forventninger og de forventninger, de tror, andre har til dem.

Titlen Røverbruden refererer til eventyret Røverbrudgommen af Brødrene Grimm. I den historie lokker en røverbande unge kvinder hjem til sig, hvor de slår dem ihjel og spiser dem. En ung kvinde, der er på vej til at blive gift med røverlederen, afslører røverne og får hele banden henrettet. Atwood vender det hele på hovedet ved at lade karakteren Zenia være røverbruden, men i stedet for at være den gode, er hun den, der rent metaforisk lokker de andre i fordærv.

Zenia stjal sine veninders mænd, den ene efter den anden, og ødelagde således deres forhold. Hun løj så elegant, at ingen af veninderne turde sige hende imod, men nu, hvor hun er død, kommer det hele frem. De tre veninder, der er tilbage, mødes stadig til en månedlig frokost, og de skyder skylden for al deres elendighed på Zenia, men ingen af dem indser, at de faktisk lever i elendighed på grund af deres egen blindhed.

Zenia bliver et spejl for veninderne, ligesom historien er et spejl for læseren. Det er mesterlige udformet af Atwood, som med Røverbruden leverede endnu en fantastisk roman fyldt med stærke karakterer, humor, sarkasme, alvor og et sprog, der er så stærkt, at det er en fryd at læse. En glædelig (gen-)læsning med en masse på hjerte.

Margaret Atwood: Gileads døtre

3. december 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgave: 1
ISBN: 9788711912065
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Testaments
Sider: 432
Udgivelsesdato: 15-11-2019
Format: Indbundet

Ja, ja, jeg ved godt, at jeg ikke kan være helt objektiv, når det gælder Atwood, for jeg er bare skrubvild med den forfatter. Men sådan set er det vel heller ikke meningen, at man som anmelder skal være objektiv?

Jeg har glædet mig som et lille barn til jul til denne udgivelse, som er efterfølgeren til den uforlignelige Tjenerindens fortælling. Og den er al ventetiden værd!

Gileads døtre er en såkaldt selvstændig fortsættelse. Den kan læses for sig selv eller som en fortsættelse af fortællingen. Romanen har flere fortællerstemmer, og den samler alle de tråde, antydninger og hooks, som blev smidt ud i Tjenerindens fortælling, bl.a. og meget vigtigt: Offreds skæbne, som har pint os alle.

Som altid, og næsten unødigt at nævne, er Atwood en ekstremt dygtig fortæller, som har både sprog og plot i sin magt. Som læser bliver man ledt, skubbet, holdt tilbage og hevet frem på alle de rigtige tidspunkter, og det bliver aldrig nogensinde langtrukkent eller kedeligt. Atwood holder atter fanen højt for kvinder, demokrati, frihed og rettigheder, og det er smukt, barskt, uhyggeligt og spændende.

Gileads døtre er knap så grum som Tjenerindes fortælling, selvom den omhandler de grusomme forhold i Gilead, men det gør bestemt ikke noget, da den bog var næsten uudholdelig. Her optrevles baggrunden og skæbnen for både Gilead og dets borgere, og det er uvurderlig læsning for alle fans af historien.

Bogen er en ægte pageturner, så vær sikker på, at du har god tid, inden du går i gang. Du lægger den ikke fra dig igen!

Margaret Atwood: Katteøje

22. maj 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er er sponsoreret af forlaget

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgave: 5

ISBN: 9788711904046

Sprog: Dansk

Originalsprog: Engelsk

Originaltitel: Cat’s Eye

Sider: 488

Udgivelsesdato: 12-04-2019

Dette er et svimlende godt værk. Ikke alene er det blændende godt skrevet, som Margaret Atwoods værker altid er, det er også et fantastisk portræt af en kvinde, beskrevet i tilbageblik og glimt af nutid.

Hovedpersonen er en kvindelig kunstner, Elaine, som kæmper både mod sin egen nutid på vej mod at blive en ældre kvinde, men også mod fortidens skygger, dem, hun efterlod og dem, som efterlod hende: mænd, familie og fortidens veninder.

Historien er fængende, sproget slår gnister, men det, der virkelig imponerer, er Atwoods evne til beskrivelse af mennesker med alle de facetter, en person indeholder på godt og ondt. Det er ufatteligt godt gjort. Man sidder tilbage med følelsen af, igen og igen, at Atwood, som ingen anden, formår at indfange alt det, som foregår i hovedet på én bag facaden, alle de tanker og følelser, der konstant strømmer afsted, men som man aldrig sætter ord på overfor andre. Livet bag livet.

Dette er en roman, som du skal læse. Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af Atwood i forvejen, men alligevel må jeg understrege, at Katteøje er en af de romaner, som vil kravle under huden på dig og aldrig blive glemt. Det er intet mindre end et mesterværk. Denne oplevelse skal og må du unde dig selv.

Margaret Atwood: Den blinde morder

19. september 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Lindhardt og Ringhof, 2018

Det er ingen hemmelighed, at jeg er skrupvild med Margaret Atwood. Især er det hendes fortælling om Oryx og Crake, der fangede mig ind. De fleste kender hende nok fra TV-serien The Handmaid’s Tale, som mange nu har set på HBO. Det har givet hende en velfortjent genopblomstring.

Margaret Atwood er en sindssygt dygtig fortæller, og derudover er hun også fænomenal til at lægge lag på lag i sine fortællinger, så du som læser skal grave dig helt ned for at få det hele med, og det er noget, som jeg personligt elsker.

Den blinde morder er fortællingen om to søstre, Iris og Laura, deres opvækst og skæbne under depressionen og krigen, den ene tragedie efter den anden, og det hele set fra den ældre søster Iris’ synsvinkel, da hun i en sen og skrøbelig alder sætter sig og skriver det hele ned. Langsomt udvikles historien som fungerer som en nøgleroman med fiktion i fiktionen, fænomenalt skrevet og udført, så du kan høre penne kratte træt over papiret, efterhånden som Iris får sat ord på familiehemmelighederne.

Romanen vandt Man Booker-prisen, da den udkom i 2000. Og det er velfortjent. Den kvinde kan virkelig skrive, og hendes sprog og fortællestil trækker dig ned i fortællingen som kviksand. Og du glemmer den aldrig igen. Det er en af de historier, der bliver hos dig, og du vil kunne genlæse den mange gange og hver gang opdage noget nyt.

Især er jeg vild med, hvor flot Iris er portrætteret, en kompleks kvinde, fyldt med hemmeligheder, tragedier og personlige betragtninger, der rækker ud over bogens sider og gør hende virkelig. Hendes kærlighed til søsteren Laura, hendes personlige ofre og tab og hendes savn og fortrydelser i alderdommen er hjerteskærende.

Når alt det gode nu er sagt, kan jeg godt vove at sige, at fortællingen efter min mening godt kunne være kortet lidt ned. Ind imellem er der lidt for meget fyld på, lidt for lange sidefortællinger og gentagelser, som risikerer at smide nogle læsere for tidligt af toget. Det er ærgerligt, men ikke ødelæggende. Fortællingen er stadig utrolig god trods lidt for megen indpakning. Og det viser jo blot Margaret Atwoods værd som fortæller, at selv en lidt for lang roman kan være så ekstremt god!

Køb den her til god læsning i efterårsferien!