Bogen er sponsoreret af forlaget
Doe Workz, 2018
Historien om Blåbitterne, de små rumbørn, er en kærlig tanke til poetisk skrivekunst, en løftet pegefinger til menneskeheden, der er ved at ødelægge planeten og en skæven til giganterne i samme genre. Historien er ganske enkel. En dreng hører noget i søvne gennem en konkylie, vi hører om Blåbitterne i rummet, der fortæller historien om Den Blå Planet, og den rundes af med en fin sløjfe tilbage ved drengen, der bliver puttet igen, og faren fortæller historien om Den Lille Blå.
I sig selv er det ganske fint udført. Sproget er til tider smukt og poetisk, og historien er fint afrundet og sammenhængende. Illustrationerne i bogen er virkelig smukke og gribende.
Jeg mangler dog at komme ind under huden på historien. Det er som om, hverken drengen Elliot, Blåbitterne eller faren bliver helt levende. Dialogen er lidt kluntet, moralen er høj, men det følelsesmæssige mangler, og derved bliver historien lidt flad.
Der er dog stadig en fin, lille historie, en god morale og ikke mindst smuk poesi, som dog kunne have haft godt af en ekstra runde gennem redaktionen.
Køb den her