Køerne var ikke helt vågne, da jeg løb forbi dem klokken syv i morges, men nu er de oppe og i gang med fredagsgræsningen. Fem kilometers løb på isslag er knap så sjovt, måtte jeg erkende, men jeg kom i mål til trods for en lettere dårlig tid. Og sådan kan det nogle gange være både godt og dårligt på samme tid.
Det er sjældent, at noget er enten eller. Blandede følelser med mange nuancer, ligesom med anmeldelser og læsere. En bog kan have noget, men mangle noget andet. En god historie, der er dårligt skrevet, eller et forunderligt sprog bundet om en kedelig handling. Eller måske bare noget, der ikke rigtigt griber, fordi man ikke kan relatere til det.
Indenfor de sidste par uger har “Lysets datter” mødt to læsere med hver sin mening. Den ene kunne slet ikke forholde sig til Enilia og syntes, at hendes kamp mod sit lave selvværd og den manglende tillid til andres gode intentioner skabte en karakter, der var utroværdig. Den anden læser fandt bogen tryllebindende. Det er umuligt at falde i alles smag.
Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.
Og jeg gør det jo selv. Jeg anmelder andres værker, læser, elsker eller hader. Der er ofte bøger, jeg ikke bryder mig om, og derfor lægger hen i min ‘gæstestak’, som er en bunke bøger, mine gæster kan kigge i og tage fra, når de kommer på besøg. (Jeg har planer om et bogskab, der skal stå ude ved vejen. Jeg skal bare lige finde en tømrer.)
Den kritik, jeg har fået på “Lysets datter” bruger jeg konstruktivt, mens jeg redigerer “Eliors sang.” Jeg kan ikke ændre på, at der er nogen, der ikke kan lide Enilia, hun er den, hun er, men der er ting, jeg kan arbejde på, såsom kapitellængde og bedre forklaringer af dimensioner, reinkarnation, hjerte til hjerte-snak og karakterer, som nogle læsere synes mangler scenetid.
Samtidig sidder jeg og skeler forlegent til stakken af bøger, som jeg mangler at anmelde. Jeg lover, det kommer snart. I hvert fald inden den vælter ned fra skrivebordet. Jeg skal være færdig med at redigere, det er førsteprioritet, og så snart det er gjort, skal jeg i gang med den næste storslåede oversættelse for Svane & Bilgrav. Åh, hvor jeg dog elsker deres bøger. De er så fyldt med sjæl og varme, altid med noget vigtigt på hjerte. Det betyder også så meget for mig, når jeg skriver.
Det er fredag, weekenden truer forude, jeg skal til yoga efterfulgt af fredagsfamiliehygge, og lørdag formiddag skal jeg mødes med den skønne venindekollegaforfatter Rikke Alrø, så vi kan planlægge oplæg og foredrag om #stærkekvinder i fantasy. Måske får jeg også sneget lidt arbejde ind. Vi får se.
God weekend derude 🙂