Solen banker hårdt mod vinduerne, og fuglene hyler og skriger. Det er tid til at stå op, lave kaffe og vågne og komme i gang. Det er tid til at være mor, sørge for børnene, lukke hønsene ud og rydde op efter aftensnacks og den lilles natflaske. Det er tid til at fylde børnene op til stregen med økogryn og havremælk, tjekke at madpakkerne er i tasken, og sokkerne er på fødderne, tjekke, at de har husket gymnastiktøj, biblioteksbøger, penalhus og sig selv, og at de ved, at mor elsker dem, forhindre at de skubber hinanden ned ad trappen, når de allerede i morgensolen skændes om, hvem der skal dit og dat, og hvem der ved mest om det, fordi det bare er så vigtigt. Det er tid til at stå i roen bagefter med den lille på armen og kigge ud over skoven, der har set så mange børn, så mange tanker, så mange morgener. Det er tid til i dag.