Du tog min landnamstid og jeg vandt intet på mine togter, for altid vendte jeg tilbage til dig. Du tog min landnamstid, og jeg sad ved sejrsfesten med tomme kister og hule beretninger, og så de andre tømme deres horn, og havde ingen grund foruden dig i den anden ende af hallen med glimtende spyd og gnistrende skjolde, med latter i ansigtet, og en arm om en anden. I dit blik var guld og pels og kvinder, i din latter uovervindelighed, mellem os en uendelighed, din ligegyldighed. Mine skibe sank til bunds i stilhed. Ingen drak deres skål eller lagde guldmønter på mine lukkede øjne til min videre færd Du tog min landnamstid.