Jeg får tit spørgsmål om karakterer: hvordan gør du dem levende, hvordan får de dybde, hvordan beskriver du dem, uden at det virker, ja, netop beskrivende. Hvordan viser du deres personlighed og karaktertræk, uden at det bliver en beskrivelser, som er så tæt, at den potentielle læser sætter bogen fra sig på hylden og går videre til den næste i butikken?
Jeg har skrevet om det før, men for overskuelighedens skyld kommer her syv gode råd om at skrive karakterer. Det skal være til at huske og forholde sig til:
1) Undgå for alt i verden stereotyper! Sky dem som pesten. Der er intet mere irriterende i en historie end en stereotyp person uden originalitet eller sjæl. Ingen virkelige mennesker er stereotype. Der er altid mere til en personlighed.
2) Byg en troværdig person med både plusser og minusser. Der er ikke personer, der er hundrede procent gode, kloge eller onde. Alle indeholder noget af det hele.
3) Undgå Mary Sues. Du kender dem fra tidens populære YA-fantasy. Det er den klodsede/naive/underskønne (men ved det ikke)/uanende prinsesse/arving/barn af havgus, etc., der helt uskyldigt ender med at have samtlige mandlige karakterer ulykkeligt forelsket i sig og løser hele historiens problemstilling, mens hun tackler et begyndende forhold med den dreng/mand, som alle kvinder i historien var forelsket i. Og hun har intet gjort selv. I kender hende godt, ikke?
4) Lad beskrivelserne ske hen af vejen og lad dem ske gennem andre karakterer øjne. Jeg har til min store skræk siddet med manuskripter, hvor karakteren blev introduceret således: Gorm kom ud i gården. Han var cirka 1,85, havde grå øjne og kort, mørkt hår. Han var vel omkring de fyrre.
Oh ak, oh ve. Med sådan en beskrivelse er du næsten garanteret, at dine læsere aldrig kommer igen. Det river en ud af historien øjeblikkeligt, og der er intet levende over det. Det passer i en arrestordre, men ikke i en historie.
5) Lad dine karakterer gro med historien. Vi behøver ikke at vide alt lige med det samme. De kan også ændre sig over tid, eller der kan komme noget frem, som vi ikke havde regnet med. Men sørg nu for, at det er troværdigt.
6) Skab karakterer som har mål i livet. Det at give dem noget, de stræber mod, gør dem levende. Vi mennesker har altid noget, vi arbejder hen mod, om det så er aftensmaden eller fredag ved lukketid. Men vi har altid et mål.
7) Sørg for, at de er ægte, når de taler. Det er kun i de store, episke eventyr, at karaktererne har sidelange monologer. I virkeligheden taler vi sjældent mere end en sætning af gangen, måske to, medmindre vi fortæller en historie.
Husk, du altid er velkommen til at skrive til mig på mail eller i en kommentar, hvis du har spørgsmål.
