Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Oversætter: Mette Holm
Forlag: Klim
Udgave: 1
ISBN: 9788772046570
Sprog: Dansk
Originalsprog: Japansk
Originaltitel: 昭和歌謡大全集
Sider: 189
Udgivelsesdato: 26-03-2021
Format: Indbundet
Fortællingens grundsten er mennesket afsøgning af egen eksistens. Murakami behersker den kunst til fulde, når han i disse ni noveller udbreder menneskets allerinderste pakket fint ind i et sprog så fint poetisk, stramt og præcist, som det altid er fra hans hånd.
På overfladen finder man ni noveller med det sædvanlige strejf af magisk realisme og underfundighed, men underneden finder man en dyb vandring ind i, hvad det betyder at være menneske, fra barn til ældre, fra inderst til yderst. Det filosofiske er skjult bag symbolske aber, sindsforstyrrelser, mærkelige lidelser og komiske optrin, men ikke desto mindre efterlader det et aftryk, der ikke er til at ryste af igen.
Indholdet modsvarer selvfølgelig titlen, det handler om mennesket i verden, den indre synsvinkel og den individuelle forståelse af andre mennesker, deres kommunikation og valg.
At læse Murakami er som at spise jordbær med fløde. Man bliver aldrig færdig med smagen, det er lige dele sødt og surt, cremet og til at bide i, den helt perfekte kombination af smag og tekstur, der gør det til lifligheden selv; helt værdig til den litterære runde af Masterchef. Første person ental er Murakami i topform. Man kan ligefrem se manden sidde og plukke ordene, pusle dem sammen, grine for sig selv og konstruere et mesterværk af sprog, indhold og form.
I novellesamlingen er han ikke ude på eventyr, som han er det i andre værker. Her sidder han lidt tilbagelænet og tænker over livet. Man kan som læser godt foranlediges til at tænke, at det er forfatterens eftertanke, en grublen over mennesket og livet, en snert af autofiktion og vemodighed. Det skaber en distance i teksten, der er lidt ulig hans andre værker, men det giver samtidig en snert af noget morsomt, som en lille trækning i mundvigen, som absolut ikke skader tekstens udsigelse. Er vores liv i sidste ikke ende lidt komiske set i det store perspektiv? Er mennesket ikke i bund og grund lidt fjollet, når det kommer til stykket, al vores alvor, vores uoverkommelige problemer og optagethed af detaljer, der når alt kommer til alt er ubetydelige.
Lagene i Første person ental er mange, og man bliver ikke færdig med novellerne lige med det samme; de er lidt som en årgangsvin, der skal sippes og nydes ved særlige lejligheder. Som altid er Murakami excellent oversat af dygtige Mette Holm, som lod os alle følge arbejdet med oversættelsen på de sociale medier; en fascinerende proces.
Efter endt læsning sidder man tilbage med tanken: Men hvad så nu? Hvad kan Murakami dog diske op med næste gang, om noget overhovedet, kommer der mere, kan han finde på andre vinkler? Jeg er meget spændt på, hvad jeg skal læse næste gang, og jeg glæder mig allerede.
Se andre af mine anmeldelser af Murakami:
