David Park – Louise H. A. Trankjær

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Oversætter Signe Lyng
Forlag Jensen & Dalgaard
Udgave 1
ISBN 9788771516777
Sprog Dansk
Originalsprog Engelsk
Originaltitel A Run in the Park
Sider 114
Udgivelsesdato 19-10-2021
Format Hæftet

Indimellem må man bare indse, at det er på tide at komme i form. Den går ikke længere. Nu må man afsted.

Og så sker der noget …

David Park er en fænomenal forfatter, når det kommer til at indkredse mennesket og presse det sammen i bogstaver på en side. Tidligere har jeg læst David Park: Under fremmed himmel som var så stærk en oplevelse, at jeg mere eller mindre hulkede mig igennem samtlige sider. Det lange løb er knap så voldsom, men den er stadig intens i sin menneskebeskrivelse og sin fortælling om de vilkår, vi alle må tackle for at kunne fungere i vores liv. Og for at kunne bevæge os fremad.

En løbeklub for nybegyndere, det berømte løbeprogram “Fra sofa til 5 km” og alt det, der samler os og skubber os fra hinanden i vores liv. Vidt forskellige mennesker samlet om samme udfordring.

Parks talent er unægteligt, når han fortæller som Yana, der løber fra krigen, Cathy, der løber fra ensomheden, Brendan, der løber fra fremtiden … Det står helt skarpt, og det er en dyb lille lækkerbisken, der er hurtigt læst, men aldrig glemt.

Bogen er sponsoreret af forlaget

Oversætter: Signe Lyng

Forlag: Jensen & Dalgaard

Udgave: 1

ISBN: 9788771513899

Sprog: Dansk

Originalsprog: Engelsk

Originaltitel: Travelling in a Strange Land

Sider: 204

Udgivelsesdato: 17-10-2019

Format: Hæftet

Under fremmed himmel er en roman, der omhandler forældres smerte, angsten for, hvad der sker med deres børn og de svære forhold, der kan opstå i familierelationen. Hovedpersonen Tom fortæller historien om, hvordan han pga. et forfærdeligt snevejr, der grounder alle fly, er nødt til at køre turen fra Belfast til Sunderland for at hente sin søn, Luke. På vejen møder han flere forskellige mennesker, der på hver deres måde sætter gang i Toms minder.

Det er ikke rare minder. Lorna, Toms kone, fortæller ham, at han er en god far, da han kører afsted for at hente Luke, men det er ikke sandheden i Toms hjerte. Af profession er han en fotograf, som lever af at få folk til at smile og se godt ud på overfladen, og det er en direkte reference til hans egen pæne overflade. Underneden er der et mareridt, der også omhandler et fotografi. Rejsen tilbage hertil foregår i de minder, han genkalder sig på køreturen gennem det snedækkede landskab.

David Park skriver i et ypperligt og intenst sprog, der graver sig helt ind til hjerterødderne og får alt til at tindre og briste. Emnet er ganske hjerteskærende for dem, der selv er forældre, og er man ikke det endnu, så er det stadig en historie, der kan grave sig ganske dybt ned i en. Det er en storslået beskrivelse af mennesket, de menneskelige relationer og den magt, som fortidens begivenheder kan have over en.

Jeg er midt i forsøget på at finde en bare nogenlunde original vinkel, da jeg kigger over på det sted, hvor du står – en klippeknold, der stikker ud i havet, og pludselig virker du ubærligt lille der foran dets enorme vælde, og jeg råber dit navn, men det drukner i den stigende blæst. Du slår hætten op, og da jeg ser dig gyse, overvældes jeg af en uudgrundelig frygt, på dine vegne, på vores alle sammens. Da du kommer tilbage, er det for at spørge, om jeg ikke snart er færdig, og jeg ved, at dagen er forbi, og at alt, jeg havde håbet på, hvad det end var, ikke vil ske.