Sommerferie er tid til i ingenting, tid til at blive i pyjamassen hele dagen, kede sig, hitte på tosserier og kaste sig over en stak opgavehæfter fra Forlaget Bolden.
Det var, hvad Emily og Eliot gjorde i går, da de blev trætte af at løbe på væggene, klistre alt ind i tape og holde kravlekonkurrencer med Loui Mio. Så blev der øvet tabeller, tænkt over biologi og logik og talt om krybdyr og padder. Det blev til flere timers hjemmeskole, som de hyggede sig gevaldigt med.
Vi siger tak til Forlaget Bolden for god lærdom, underholdning og lidt ro til mor.
Herhjemme er vi skrubvilde med Ole Lund Kirkegaard. Vi har flere af de gamle udgaver, som jeg selv læste og fik læst højt, da jeg var barn. Det gør det ekstra specielt, når Emily og Eliot læser dem. Her anmelder Eliot sin yndlingsbog Per og bette Mads.
Ungerne er netop kommet hjem fra skole, og som hver torsdag skal vi kigge på de gode fund, som de har gjort på skolens bibliotek. Det er efterhånden en god blanding af bøger, som de selv kan læse, og dem, som de skubber over til mig og beder mig læse højt. “Kan du læse nu? Kan vi ikke lige høre bare én?” lyder det hver torsdag. Og jo, nogle gange kan det godt lige gå. Som i dag.
Jeg genkendte forfatternavnet, for det er jeg efterhånden stødt på nogle gange henover de sociale medier, men vi har ikke fået ham læst før. Efter i dag er det helt sikkert noget, der bliver lavet om på.
Selvom børnebøger er målrettet… ja… børn, så mener jeg stadig, der gerne må stilles krav til sprog, stil og indhold. Og efter at have læst Aakeson må jeg sige, at han lever op til det hele. Du får ganske enkelt hele pakken!
Men ikke i dag er en temmelig sørgelig historie. Jeg måtte holde nogle pauser hist og her, når mine hormoner tog overhånd, men det har ungerne heldigvis vænnet sig til over de sidste otte og en halv måned.
Fortællingen handler om en lille pige, som mister sin elskede hund Bobo. Det er svært at acceptere, hun godtager ikke forældrenes forklaringer, men drager i stedet til de dødes land og henter Bobo tilbage. Men Bobo er død. Han spiser ikke, leger ikke, og til sidst må hun indse, at der er et skel mellem levende og død, som man ikke kan overskride.
På et højere plan er bogen en forbasket god forklaring af emnet i børnehøjde. Den er barsk, men sand, og den går lige i følelserne uden at blive hverken højtravende eller banal.
Aakesons bagkatalog er strøget direkte på ønskelisten til poderne!
