Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Oversætter: Ole Eistrup
Forlag: Jensen & Dalgaard I/S
Udgave: 1
ISBN: 9788771514506
Sprog: Dansk
Originalsprog: Portugisisk
Originaltitel: A Boneca de Kokoschka
Sider: 304
Udgivelsesdato: 17-09-2020
Format: Hæftet
“Jeg kunne godt forklare dig verden, men det er så besværligt. Det er derfor jeg maler, det er den eneste måde jeg har til at vise alle snit af virkeligheden og alle snit af fiktionen (som er meget mere omfattende end virkeligheden, uendeligt meget mere omfattende). Alt sammen i olie eller i akryl. Jeg er en jødinde med åbne sår, jeg er en række af hinanden dækkende vinkler, af virkeligheder oven på hinanden, blandede religioner, så blandede at de får mig til at bløde. Jeg er et menneske der er mast under utallige knusende perspektiver. Sluk lyset når du går.”
Det tog mig elleve linjer at blive forelsket i Afonso Cruz. Resten af bogen var ren kærlighed.
Indimellem dukker der forfattere op som skriver med blod og hjerte. Cruz rammer den nerve, der får litteraturen helt op på tåspidserne, og der kreeres et rum, hvor forfatter og læser mødes udenfor tid og sted. Det er svært at beskrive det ekstra noget, der er til stede i romanen, det skal opleves, men det er en litterær x-faktor, som man som læser indimellem er heldig at snuble over.
Cruz skriver indefra, sådan som livet opleves, sådan som mennesket sanser sin verden og sine historier. Det skaber en farverig, levende og dyb fortælling, der favner både komik og tragedie, længsel og nærvær. En familiekrønike trevles op, mens en ny familie dannes af skæbnetræf. Når bomberne falder over byen, er det ikke kun bygninger, der knuses, men også liv, familier og deres historier, og så skal det hele samles op og klinkes i nye former.
Vi falder ind over dørtrinnet til fuglehandleren Vogels lille butik. Under gulvet gemmer lille Isaac sig, men det ved Vogel ikke. Han tror, han hører stemmer. Isaac skjulte sig, da tyske soldater forsøgte at dræbe ham, det lykkedes dem at skyde hans bedste ven Pearlman, som faldt om med hovedet på Isaacs støvle. Tyngden af Pearlmans hoved forfølger Isaac resten af livet som en halten. Og det er kun begyndelsen …
Kokoschkas dukke folder sig ud som en vifte af farver og forgreninger, den slår krøller på sig selv og ender med at binde alting op, så man ser den store gobelin af sammenhæng og forståelse – menneskets sind og hjerte, verdens sjæl.
Citatet ovenfor indfanger Cruz’ skrivestil. Det er snit af virkeligheden, blandede historier og forskellige vinkler, det er menneskeskæbner, aparte personligheder og kulørte sammentræf. Det er en fantastisk fabuleren, hvor det bare handler om lade sig føre med af strømmen. Kokoschkas dukke må ikke fortravles, den skal nydes langsomt ligesom en god kop varm chokolade, små nip, hvorfra smagen kan brede sig. God fornøjelse.
