Kære følger
Du har nu mulighed for at komme på forfatterkursus med den dygtige Jens Arentzen, som har mange års erfaring med både bøger og filmmanuskripter. Hvis du benytter rabatkoden skrivforlivet, når du tilmelder dig, får du 10% rabat.
Du kan læse mere om kurset her.
I anledning af efterår, kulde, mørke og Halloween tilbyder jeg 10 siders redigering for kun 249,- kr. Det kan være start, slut eller midte på en roman, en kort novelle, et superlangt digt eller lige det, du går og roder med.
Skriv til mig på louise@skrivforlivet.dk
Noget, der kan ødelægge enhver fortælling er en karakter, der ikke kan mærkes. Det er ikke anderledes end en storslået biograffilm, hvor hovedpersonen er så elendig en skuespiller, at hele historien i filmen falder til jorden. Du forlader træt biografen, ærgerlig over de spildte penge, småsur og brokkende, for hvorfor kan den ellers gode instruktør fejlcaste en skuespiller så voldsomt?
Det er nøjagtigt det samme med en bog. Du læser på bagsiden, måske bladrer du lidt i siderne, du læser måske anmeldelser (hvis du er heldig, er der en ærlig anmelder, som her når at advare dig), og så køber du bogen på baggrund af din samlede vurdering.
Det kan sagtens tage lidt tid for en karakter at opnå sit fulde potentiale i en bog, og det er forståeligt nok, at der går et par sider, inden du fuldt ud føler med personen, som du læser om. Men det skal komme, det skal ind under huden.
I nogle bøger har jeg oplevet at blive fanget helt ind, hvor det kan mærkes, allerede efter nogle linjer. For eksempel i romanen “Der vokser et træ i Brooklyn” af Betty Smith. Her møder vi hovedpersonen Francis Nolan allerede i anden paragraf, hvor hun introduceres således:
“Sidst på eftermiddagen faldt solens skrå lys ned i den mosbegroede baggård, som hørte til Francis Nolans hus, og varmede det medtagede træstakit. Når Francis så på solstriben, fik hun samme varme følelse, som når hun genkaldte sig digtet, som de reciterede i skolen.”
Med de få linjer er Francis Nolan blevet gjort til et sympatisk, tydeligvis eftertænksomt, kreativt og poetisk anlagt barn. Det er meget at skabe blot med et par linjer, og det er præcis derfor, det er så fantastisk skrevet.
På de næste par sider opridses Francis’ familieforhold, deres livsvilkår, tiden og stedet på samme fine måde.
”Åh, hvor var lørdag en dejlig dag i Brooklyn. Åh, hvor var den dejlig alle vegne! Folk fik løn om lørdagen, og det var en fridag uden søndagens strenghed. Folk havde penge til at gå ud og købe ting. De spiste godt for en gangs skyld, blev fulde, havde stævnemøder, elskede og blev oppe til langt ud på natten; de sang, spillede musik, skændtes og dansede, for i morgen var fridagen deres egen. De kunne sove længe – i hvert fald indtil den sene messe.”
Vi ved så meget om Francis, hendes familie og resten af bydelen allerede, og de to små paragraffer viser, hvor enkelt det egentligt er at skabe karakterer med dybde, hvordan man kan vise det fremfor at beskrive det, den berømte ”Show, don’t tell”.
Det havde på ingen måde haft samme kraft, hvis Betty Smith havde skrevet: Francis Nolan var en eftertænksom og poetisk anlagt lille pige, som elskede træet i baggården. Nå ja, havde du som læser tænkt, men du havde på ingen måde følt det. Du havde ikke kunnet mærke Francis Nolan.
Når jeg læser de første to-tre paragraffer af en fortælling som Betty Smiths, så ved jeg allerede, at det bliver en fantastisk oplevelse, og jeg holder af en karakter som Francis Nolan allerede fra de første linjer. Det er det, jeg kalder skrivekunst.
Jeg har beskrevet mere om karakteropbygningen i min bog om skriveteknik, som kan købes på Saxo.
Et træ vokser i Brooklyn kan købes her.
God skrivelyst!
Bliv inspireret …
En ting, der går igen rundt omkring på de forskellige, mangeartede forfatterfora er spørgsmålet om skriveblokeringskure og inspirationskilder.
De færreste bryder sig om at høre, at den eneste sikre vej er hårdt arbejde, hvilket er min mening: Skriv, skriv, skriv, indtil det går over. Brainstorm, rediger, skriv fremtids- (eller fortids-)scener, skift synsvinkel, planlæg, det er lige meget, men SKRIV!
Er du ikke til hårdt arbejde, så kan du altid gå på Youtube. Der er en masse fantastiske skriveråd, guides, inspirationsvideoer og tekniske diskussioner lagt på nettet af alt fra fantastiske forfattere til de mere … underlødige.
Se for eksempel Stephen King her: Stephen King
Du kan også søge videoer med diskussioner af dit kerneemne, diskussioner om din yndlingsforfatter eller bare se noget, du normalt ikke ville se, for at kickstarte din fantasi.
Se her, hvordan man skriver en historie i følge John Dufresne på en Ted Talk.
Se video her om, hvorfor jorden snart går under.
Eller tag her et crash course i æstetik, som er et af mine yndlingsemner.
Du kan selvfølgelig også fortabe dig i gamle blogindlæg som her.
Eller du kan skrive …?
Det vigtigste er, at du får skubbet til din fantasi, så den arbejder videre. Du skal huske, at du ikke behøver arbejde slavisk kronologisk med dit manuskript. Du må springe i det ligeså tosset, som du vil. Skriv slutningen først, hvis det er den, der inspirerer dig. Eller skriv korte scener, to-tre linjer, men skriv 72 af dem, så du, når dagen går på hæld, har nået en masse.
Du behøver ikke vide, hvad der sker i næste linje, eller hvilket kapitel, det hører til. Du kan altid klippe-klistre senere og strikke det hele sammen på en ny måde.
Det behøver sådan set heller ikke være din bog, du skriver på. Det kan være en ny bog, en dagbog, et digt eller et blogindlæg. Men skriv. Det er den eneste måde, du kommer videre på.
God skrivelyst 🙂
Da jeg begyndte at skrive for mange år siden, havde jeg ikke gjort mig de store tanker om teknikker, stil, genre, læsevenlighed eller noget som helst i den retning. Min eneste ambition var at skrive den historie ned, som jeg havde skrevet i hovedet. Det var til mig selv, for mig selv, og med den eneste tanke, at det at skrive historien for derefter at kunne læse den, ville gøre historien mere virkelig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtigt mange teenagere har den samme idé og aldrig overvejer at studere skriveråd.
Jeg var tolv år gammel, og jeg skrev, skrev og skrev. Jeg husker, hvordan jeg gerne stod op en time eller to, før jeg skulle, for at kunne nå at skrive før skole. Jeg skrev i timerne, i frikvartererne, om aftenene, indtil min far og mor sendte mig i seng, i weekender og ferie. Jeg skrev, som jeg aldrig siden har skrevet: uopsætteligt, brændende, fanatisk og med det ene mål for øjet, at jeg ville kunne læse “min drøm”, som jeg kaldte det.
Jeg har dem stadig, mine gamle manuskripter, gemt væk i en kasse. Det blev til fem bøger. Siderne er samlet i ryggen med rødt garn. Nogle sider er maskinskrevne (min far forærede mig en gammel, gul skrivemaskine), nogle er skrevet med kuglepen, en del af dem med grøn tusch. Og hvor jeg dog elsker dem. Det var så stort, et kæmpe stykke arbejde, og det er faktisk slet ikke så dårligt skrevet.
Men der sker en masse med alderen. Ikke nok med, at man får mere og mere erfaring med livet, så lærer man også en masse om det, man interesserer sig for. Og jeg lærte ved at læse. Læse, læse, læse. Jeg læste alle genrer, alle tidsaldre, digte, romaner, noveller, historie og sagaer.
Nu, langt på den anden side af 30, har jeg en helt anden idé om det at skrive. Jeg tænker kærligt tilbage på de elleve romaner, jeg nåede at skrive før 30, og jeg lader dem hvile sødt i skrivebordsskuffen. Måske en dag får jeg tid til at tage dem frem, og måske skrive dem om til noget, jeg ville udgive nu, men jeg tænker, det ikke er så sandsynligt, omend mit hjerte ville ønske det.
Dog er der ti skriveråd, som jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg begyndte at skrive. Eller i hvert fald da jeg blev mere seriøs med min skrivning og havde idéer om at udgive mine skriverier.
Måske er der nogle andre derude, som vil sætte pris på lidt gode skriveråd, som vil hjælpe dem på vej.
1: Dine læsere behøver ikke vide alt, hvad der sker. Det er helt okay, endda tilrådeligt at springe mellemledene over, f.eks.: Så gik hun i seng. Hun spiste aftensmad. Så gik der en uge, hvor hun … Spring nu bare mellem scener. Dine læsere kan godt regne det ud.
2: Slet mere eller mindre alle: “tænke hun”, “konkluderede han,” og lignende, der skal understrege, at din karakter tænker noget. Det er underforstået i teksten alene ved, at du skriver: Det var noget værre møg, at Tante Line havde stoppet betalingerne (tænkte han). Læserne er allerede inde i hovedet på karakteren.
3: Slet, slet, slet alle forstørrende, forstærkende ord og erstat dem med en mere præcis og poetisk formulering.
Det var meget varmt = Varmen lå som en dyne over parken.
Han var meget glad for at se hende = Han greb om hende og holdt hende så tæt, han kunne.
4: Kill your darlings. Du er nødt til det. Det er bare ikke alt, der dur, ligemeget hvor meget du elsker det. Det er ikke alt, der flyder fra dine fingre, som er guld. Desværre.
5: Det er ikke guddommelig inspiration, der tilfalder dig i kildevæld med regnbuer, enhjørninge og englesang. I hvert fald ikke hele tiden. Skriv, skriv meget, skriv for at øve dig og blive bedre. Igen og igen og igen.
6: Din mor, din søster, din kæreste eller eks’en er ikke ærlige kritikere, hvorend de gerne vil være det. Sørg for at få en objektiv og fagligt velfunderet kritik af dit arbejde, før du planlægger din verdensomspændende booktour og bestiller en Ferrari på afbetaling.
7: Jeg tør ikke sige INGEN i fed skrift, men jeg tvivler på, at der overhovedet er en eneste forfatter, der nogensinde har skrevet en bog uden at skrive den om, og om, og om …
8: Lad dig inspirere, men kopier ikke andre. Tolkien og Rowling har skrevet og opfundet fantastiske universer, men vi har ikke brug for at læse om en Tobbit, der drager ud og finder Løvendal med elverfolk. Eller for den sags skyld om endnu en troldmandsskole og Gary Hotter. Den verden hedder fanfiction og er ikke et spørgsmål om udgivelse, men om at nyde at digte videre på eksisterende værker for sjov. Og så er der også hele spørgsmålet om copyright.
9: Vær dig selv, men vær villig til at lære fra dem, der gik før dig. Find din stemme og lær at være kritisk i din redigering.
10: Tro på dig selv.
Se flere gode skriveråd i bloggen her
© 2024 Louise H. A. Trankjær
Tema af Anders Noren — Op ↑
