Tua Forsström: En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser

Oversætter: Maja Lucas & Kamilla Löfström
Forlag: Forlaget Arabesk
Udgave: 1
ISBN: 9788793819016
Sprog: Dansk
Originaltitel: En kväll i oktober rodde jag ut på sjön & Anteckningar
Sider: 96
Udgivelsesdato: 23-04-2020
Format: Hæftet

Livet går videre. Stranden, fårene, byen, huset, minderne. Alt er som det altid har været, selvom alt har forandret sig.

En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser er Tua Forsströms nyeste digtsamlinger fint og dygtigt oversat af Maja Lucas og Kamilla Löfström. Begge samlinger er gennemstrømmet af sorgen over, at hun har mistet sit barnebarn Vanessa, og det er en strøm af koldt vand igennem hver linje og ord. Når fårene græsser, er det mindet om Vanessa, der peger på fårene og siger ‘Se’, der hersker.

Digtene går i ring og samler en hverdag og et liv i vante omgivelser. Naturen lever i en cirkelbevægelse, sæsoner, tilløb og afløb, varme og kulde, strømme af vand, barnebarnets tegninger og endeløse spørgsmål. De ting, der blev efterladt, og de ting, der må komme.

Forsström skriver en cyklus af liv og død, om gentagelser og om bundløs sorg, så mange tårer, at de kan fylde en sø. Det er smukt, og det er livgivende i sin tragedie. Solen står op, og solen går ned, dagen kommer, og hver dag bringer rytmer og minder. Der er en underliggende musik og en livskraft i digtene som ikke kan udslukkes. Hver linje og hvert et ord er fyldt med sanser og betragtninger, og det er på samme tid sønderrivende og uendeligt smukt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *