Et af de andre spørgsmål, jeg har fået, er spørgsmålet om, hvordan man skriver en dramatisk scene.
En dramatisk scene er opbygget ligesom i en film. Det kræver det rette sted, stemning, dialog, karakteropbygning, detaljer og handling. Alt afhængigt af, hvad det er, du skal have frem i scenen, skal du lægge mere eller mindre vægt på de forskellige elementer.
Det handler om at gøre scenen så levende for din læser som overhovedet muligt, altså gøre den sanselig og virkelig.
Du skal fastsætte tid og sted. Det kan være efterår, onsdag kl. 11:30 eller en dag i året 1815, bare det fremgår af scenen. Scenen kan foregå ethvert sted, men igen skal det specificeres. Dette er med til at gøre historien virkelig.
Detaljerne i scenen skal være sanselige og dybe og trække læseren ind i scenen. Det kan være lugt, lyd, følelse – karakterens smerte eller glæde. Dialog er som altid medvirkende til historiens liv, karakteropbygning og fremdriften i historien. Vær som altid grundig med dialogen. Er det sådan, din karakter virkelig taler? Er det realistisk?
Der skal selvfølgelig være dramatisk handling i scenen, men det kan ikke stå alene. Alt det andet skal også være med. Den dramatiske scene oppebærer som oftest noget, der er signifikant for historien. Det kan kaldes klimaks eller konflikten i historien. Det er denne konflikt, som skal få læseren til at læse videre.
Den dramatiske scene er skabt til at åbne op for karakteren, den omhandler, eller den situation, der har skabt konflikten. I Harry Potter-serien er det for eksempel scenen, hvor Hagrid ankommer til Familien Dursleys gemmested ude på havet og fortæller Harry, at han er en troldmand.
Du skal samtidigt passe på ikke at fylde for meget på en scene. Den kan ende med at virke forvirrende eller overfyldt, og så mister du din læser. Vær sikker på, at det, der er med, er vigtigt og vedkommende.
I en roman eller en novelle er der mange scener: alle de scener er opbygget på samme måde som den samlende historie: de har en begyndelse, en midte og en slutning. I en overordnet historie er scenernes struktur måske ikke så tydelig, men de skal stadig være gribende og oppebære det momentum, der skal give læseren lyst til at læse videre. Som forfatter skal du konstant være sikker på, at du har styr på dine karakterer og dit plot, og alt, der ikke giver noget til din historie skal slettes igen.
Jo tidligere du fylder handling på, jo mere handling skal der til for at holde momentum. På den anden side kan du også risikere at beskrive og fortælle læseren til døde, hvis du hele tiden udsætter selve handlingen. En handling bliver allerstærkest, hvis du kan starte den uden beskrivelse. Tænk på de bøger, du har læst, hvor handlingen starter i første linje uden nogen som helst form for introduktion, det kan være en ulykke, et selvmord, en slåskamp, en retssag, hvad som helst.
Du kan også bruge de dramatiske scener til at beskrive karakterer eller den del af deres historie, der går forud for bogens del.
Eksempel:
Kuglen hvislede forbi hans øre med en lyd som en tætpakket sværm af rasende hvepse. Det brændte i huden. Han kastede sig til siden efter, hvad der føltes som flere minutter, men det var i virkeligheden et splitsekund. Lugten af våd jord, pis og sved slog ham i møde. Lugten af angst. I skyttegraven rullede han henover Jesper og mumlede undskyld midt i kaos. Jesper sagde ikke en lyd …
En fantastisk scene starter stærkt, udvikler sig uden at tabe momentum, skaber både følelse og spænding og afsluttes uden skuffelse og uden at have tabt læseren. Sørg for, at hvert et ord er berettiget, og at det aldrig bliver kedeligt.
Drop alt, der er kedeligt. Skriv ikke en scene, der ikke bærer historien frem. Vi er ligeglad med, hvad karakteren spiser, hvornår de sover, om de har været på toilettet eller husket at betale husleje, medmindre det er vigtigt for historien.
Sørg for, at der sker en ændring, følelsesmæssigt, karaktermæssigt, plotmæssigt. Der skal være en forandring fra start til slut i scenen, ellers er scenen ikke vigtig.
Husk, du altid er velkommen til at sende mig idéer og spørgsmål i kommentarer eller på mail.
…………………………………………………….
Writing dramatic scenes
One of the other questions I’ve received is the question on how to write a dramatic scene.
A dramatic scene is constructed like in a movie. It takes the right place, mood, dialogue, character building, details and action. Depending on what you want the scene to do, you must emphasize one or the other.
It’s about making the scene as alive for your reader as possible, that means making it sensuous and real.
You must determine time and space. It can be fall, Wednesday at 11:30 or a day in the year 1815, as long as it’s shown in the scene. The scene can take place anywhere, but again you must specify this. This helps make the story real.
The details in the scene must be sensuous and deep and pull the reader into the scene. It can be scent, sound, feeling – the pain or joy of the character. Dialogue, as always, helps bring the story to life, build character and move the story forward. Always be thorough with the dialogue. Is this how your character talks? Is it realistic?
Of course, there must be dramatic action in the scene, but it can’t stand alone. Everything else must be there, too. The dramatic scene usually holds something which is significant for the story. It can be called the climax or the conflict in the story. This conflict is what makes the reader continue reading.
The dramatic scene is created to open up for the character it is about or the situation that has created the conflict. In the Harry Potter-series for example you have the scene where Hagrid arrives at the Dursley Family’s hiding spot on the sea to tell Harry, that he is a wizard.
At the same time, you must be careful not to add too much to a scene. It can end up being confusing or too full, and then you lose your reader. Make sure that everything in the scene is important and relevant.
In a novel or a short-story there are many scenes: all those scenes have been built in the same way as the collective story: they have a beginning, a middle and an end. In the overall story the structure of the scenes may not seem so obvious, but they must still be gripping and carry on the momentum that makes the reader want to go on. As a writer you must constantly be sure that you are in control of your characters and your plot, and everything that doesn’t add something to your story must be deleted.
The sooner you add action, the more action you’ll need to keep momentum. On the other hand, you might also describe and tell the reader to death if you keep postponing the action. An action is the strongest if you can start without description. Think about the books you have read where the action begins in the very first line without any kind of introduction. It can be an accident, a suicide, a fight, a trial, anything.
You can also use the dramatic scenes to describe character or the part of their story, which goes before the book.
Example:
The bullet whistled past his ear with a sound like a tight-packed swarm of raging wasps. It burned his skin. He threw himself to the side after what felt like minutes, but it was really only a split-second. The smell of wet dirt, piss and sweat beat against him. The smell of fear. In the trench he rolled across Jesper and mumbled sorry amidst the chaos. Jesper didn’t make a sound …
A fantastic scene begins strong, develops without losing momentum, creates both emotion and excitement and ends without disappointment and without having lost the reader. Make sure that every word is needed and that it never gets boring.
Cut everything that’s boring. Do not write a scene that doesn’t carry the story forward. We don’t care about what the character eats, when they sleep, if they have been to the bathroom or remembered to pay rent, unless it’s important to the story.
Make sure a change happens, emotionally, with the characters, with the plot. There must be a change in every scene, otherwise it isn’t important.
Remember, you’re always welcome to send me ideas or questions in the comments or in a mail.