Bogen er sponsoreret af forfatteren
Forlaget Historia, 2019

 

Det her er noget helt andet. Det har nemlig intet med skønlitteratur eller litterære oplevelser at gøre. Men det er spændende, mystisk og en oplevelse.

Det drejer sig nemlig om fænomenet afdødekontakt, hvor et medie tager kontakt til dem, som “er gået i forvejen” over på den anden side.

Jeg har hele mit liv været drevet af en uopslidelig nysgerrighed, og en af de ting, som jeg finder utrolig spændende, er mennesker med såkaldte overnaturlige evner.

En af dem er Lithen Eliza Mynthe Jørgensen, som i denne bog beskriver 20 samtaler, som hun har haft med afdøde sjæle, hvis pårørende ønskede kontakt. Samtalerne er meget fascinerende, og det er gribende at læse, hvilken betydning de har for de efterladte, og der er mange rørende historier iblandt samtalerne.

Bogen afrundes med nogle tanker fra Ulric Vest, som er en god ven af Lithen, og en mand, som er meget tæt på døden.

Så hvis du ligesom jeg er nysgerrig efter at opleve og lære om alt det, der ikke umiddelbart kan forklares, så kan du læse denne bog. Den giver et spændende indblik i fænomenet afdødekontakt.

Den kan købes her.