Tag: Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen: Barndommens gade

27. december 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Gyldendal, 2018

Tove Ditlevsen kunne noget helt specielt. Hun kunne skrive verdenen levende, sanseliggøre sine ord, skrive hele historier mellem linjerne. I Barndommens gade løber vi med Ester over den mørke gård, vi rører det iskolde håndtag på porten, mærker mørket kravle ind over os med frygten, iskoldt, det stjæler vores åndedrag, og så løber vi, rasende fart, sanseløst, rasende panik. Gennem mørket, ind på trappen, hamrer på lyskontakten, der bare aldrig virker, og så videre op af trappen, op til det sted, hvor det endelig er trygt og sikkert uden logisk grund.

Det giver ingen mening. Sådan er barndommen. Men den har sin egen rytme og puls, og den formår Tove Ditlevsen at fange ind med sine ord. Du mærker kulden om dine fødder i den isnende morgen, når du sparker dynen til side og tripper ud for at tænde op, du smager sødmen fra kræmmerhuset med kagekrummer, du mærker den sviende lussing, skammen, frygten, forvirringen. Det er det, hun kunne.

Tove Ditlevsen skal opleves, bogstaveligt talt. Hendes ord skal sanses, smages og mærkes, de skal have lov til at vokse op fra siderne, så fint og forsigtigt som det sind, der såede dem, og så skal de strække sig mod lyset i læserens sind, og der folder blomsten sig ud i al sin litterære pragt med et brag af følelser og sansninger, du aldrig glemmer igen.

Det, der er specielt ved Tove Ditlevsen er, at hun formidler så godt, at alle, der har læst hende, husker hende, som man husker en barndomsveninde. Vi kender hende, vi har set hende vokse op, minderne er fjerne og søde fra engang, vi kender familien, de andre fra skolen, specielle begivenheder og alt det, der skete, indtil vi pludselig gled fra hinanden engang efter mand og børn, alt gik pludseligt så stærkt.

Denne fjerne barndomsveninde havde et utroligt talent for at fange det rå liv i ord uden unødvendige forfinelser og krummelurer. Ordene er skarpe og fine, direkte og sylespidse. Hun rammer nervespidserne med sine følelser, og du sidder tilbage med en åndeløs følelse af at have oplevet noget virkelig stærkt.

Hvis du ikke allerede har den, så køb den her og læs den igen eller for første gang.

Tove Ditlevsen: Gift

29. november 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Anmeldereksemplar fra forlaget

Forlaget Gyldendal, 2018

Navnet Tove Ditlevsen er på alles læber igen for tiden, og det er ikke ufortjent. Hun var en dygtig forfatter og en uforlignelig digter, hendes tekster har bibeholdt deres relevans og skønhed gennem alle årene op til nu, og de fortsætter nok med det lang udi fremtiden.

Jeg har genlæst Gift, som Ditlevsen skrev i 1971. Det er en roman, som handler om Tove selv, hendes erindringsbog, som beretter alt om hendes narkomisbrug, skilsmisser, abort og svigt. Hendes største kærlighed i livet var skrivningen, og hudløst ærligt beskriver hun, hvordan skrivningen mere end noget andet, selv mere end børnene, drev hende fremad, selvom det til sidst endte galt.

Gift er en rå og upyntet fortælling. Det er tankerne og følelserne bag det hele, som det handler om. Det er ikke skriftens skønhed, plottet, fyldet eller noget andet, der er i fokus. Ditlevsen blotlægger mennesket i sig selv, også alt det grimme, måske endda især det grimme, og her bliver det så virkelig vedkommende og tidløst. Er der noget, vi mennesker har brug for at læse nu, er det da, at andre mennesker også kan være grimme, tænke og gøre grimt, være egoistiske, beregnende og ikke bare så evigt glittede og perfekte…

Gift er sød genlæsning, en rungende stærk påmindelse om Ditlevsens vigtige stemme, den er under huden med det samme, en fortælling, der både kan og vil og ikke mindst skal – den skal læses, fordi den stadig har så meget at sige, ikke bare om Tove, om gift (både ægteskab og den medicinske af slagsen) og valg i livet, men om det helt basale i at være et menneske med alt, hvad det indebærer. Det var hun så utrolig dygtig til at formidle.

Læs den, fordi du er menneske. Køb den her.

Tove Ditlevsen: Små hverdagsproblemer

11. november 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Gladiator, 2018

Tove Ditlevsen er en af Danmarks mest kendte forfattere nogensinde. Det er måske ikke alle, der har læst hendes værker, men langt de fleste kender hendes navn. Min generation er vokset op med hendes fortællinger og digte. Der er den sjove scene fra “Blinkende Lygter,” hvor hun bliver kaldt Ove Ditlevsen og hendes poesi får de hårdkogte mænd til at græde. Til mit bryllup læste en af gæsterne hendes digt “Så tag mit hjerte” op. I gymnasiet sang jeg “Barndommens Gade” som solosang i musik. På så mange måder har hun været en del af min opvækst og mit voksenliv. På så mange måder formår litteraturen at flette sine grene ind i vores liv. Og det er smukt, for det er her, at litteraturen viser sin evne til helt naturligt, nærmest som en levende organisme, at blive til en del af os, af vores minder og bevidsthed.

Det var derfor med udelt begejstring, at jeg modtog den virkeligt flotte anmelderpakke fra Forlaget Gladiator med en masse lækkert merch og den store, bastante samling af Toves brevkassesvar fra hendes tid ved Familie Journal. På mange måder er spørgsmålene heldigvis irrelevante for (for det meste) kvinder i vores tid, men alligevel er de vedkommende og lærerige, på mange måder almengyldige, og ikke mindst fremviser de Toves evne til at være på niveau med mennesker, hvor de end er, en empati og næstekærlighed, som er værd at bemærke.
Og så er det er klenodie for vores kulturhistorie. I mit tilfælde fortæller det historien om mine bedsteforældre og til sidst forældres vilkår i den tid, hvor de blev voksne, gift og fik børn. En tid, der rummede oprør og store ændringer for ungdomsgenerationen, ikke mindst for kvinderne, der langt om længe fik tilkæmpet sig noget frihed og selvbestemmelse. Hvor var Tove Ditlevsen i dette kvindeoprør? Hendes historie og holdninger er bestemt værd at læse.

Køb den flotte bog her!