To af mine oversættelser for skønne Svane & Bilgrav er nu ude på hylderne.
Her er de #stærkekvinder i fokus, for det er noget, som Svane & Bilgrav er rigtig gode til. Dybe, velskrevne, stærke bøger med masser af sjæl og hjerte.
Og du kan blive den heldige vinder af disse to: Gruppen af Christie Tate og Sidste afgang af Julie Clark. Jeg kan garantere, at det er spændende og berigende læsning fra start til slut.
Alt du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at hoppe ind på Instagram og følge mig og Svane & Bilgrav. Følg linket herunder:
Jeg har aldrig været i Rom, det står på min bucketlist, og efter at have læst Det usynlige Rom er lysten til at tjekke punktet af ikke blevet mindre.
Jesper Storgaard Jensen præsenterer ikke et glansbillede eller nogen form for overbegejstret fortælling om den gamle by med al den historie og pragt, der omgiver den. I stedet bliver vi præsenteret for byen bag facaden, for beboernes oplevelse af byen som deres hjem og for alt det, der kører skævt og skjuler sig bag murene. Som titlen siger; alt det usynlige.
Hvis man elsker et sted, elsker man det med og til trods. I interviews med mange forskellige mennesker afdækker Jesper Storgaard Jensen det ægte Rom, men det bliver gjort med kærligheden til et sted, der tydeligvis betyder meget for forfatteren. Byen står frem i al dens pragt og korruption, i historisk uvurderlighed og som et hjem, det er værd at kæmpe for.
Det er virkelig interessant læsning, og det giver stof til eftertanke, ikke kun angående Rom, men angående virkeligheden for hele verdenssamfundet. Forfatteren formår at fremvise al den storhed og skønhed, der er i byen, der består til trods for svære kår. Fattigdom, korruption og krise er den ene side af mønten, eller måske nærmere en del af den farverige cocktail, der er Rom.
Det usynlige Rom er skønt velskrevet, levende og indsigtsfuld, og den afspejler til fulde forfatterens kærlighed til byen og dens mennesker, til historien, skønheden og ønsket om dens beståen.
Oversætter: Anders Juel Michelsen Udgivelsesdato: 21/04/2022 ISBN-13 9788793752689 Indbinding: Indbundet Sprog: Dansk Udgave: 1 Sidetal: 368
Halvvejs inde i 2022 tør jeg godt sige, at Det Hollandske hus bliver en af årets allerbedste læseoplevelser. Det sker ind imellem, at man støder på de romaner, der har det hele og er så intense og velskrevne, at de gennemsyrer alt. Sådan er Ann Patchetts roman.
Udover at være formidabelt velskrevet besidder romanen en følelsesmæssig intensitet og en længsel, der løfter den helt op i litteraturens øvre himmel. Historien er stærk, sproget er vidunderligt og udsigelsen er vedkommende, og så kan det faktisk ikke blive bedre.
Historien omhandler (mest) to søskende, hvis mor forlader dem, og selvom de stadig har deres far, har de ham ikke rigtigt, da han aldrig er nærværende. Faren gifter sig igen, og den nye stedmor, der selv medbringer to børn, er en vaskeægte golddigger, som fra begyndelsen sigter efter at vippe ungerne ud af reden og selv overtage hus og midler. Da faren dør, lykkedes hun med sit forehavende.
Et skolelegat, som faren nåede at sikre inden sin død, sørger for, at hovedpersonen kan tage en uddannelse, mens hans søster må klare sig, som hun kan. Hun er den opofrende, og han den modvillige, men de holder sammen, og de gennemsøger fortiden, kører hen til deres barndomshjem, hvor de sidder i skyggerne, betragter huset og taler om alt, der er sket. I historiens stærke strømhvirvel bliver den forsvundne mor, den afdøde far, tidligere barnepiger, koner, børn, stedsøskende, advokater og mentorer revet med i en fantastisk fortælling om alt det, der former et menneske og et liv. Intet går helt som forventet, skæbnen kaster terninger under højlydt latter, og det hollandske hus i al sin monstrøsitet bliver en kolos af et symbol på alt det, der skaber et liv sten for sten og dag for dag.
Det hollandske hus er en af de bøger, man aldrig glemmer igen; en medrivende og storslået fortælling.
Fem kilometers løb i gyldent morgenlys. Forude lurer weekenden, der er fyldt med børneaktiviteter og hjemmehygge.
Jeg er i gang med at oversætte skønne Katherine Mays Wintering, en bog, der handler om at sætte tempoet ned, finde nærvær og hvile, lade krop og sind synke ned i den basale ro, der gør, at vi kan mærke os selv og livet helt tæt på. Det er dybt inspirerende, og netop det med at turde give slip i en tid, er noget, der sætter tanker i gang hos mig.
Vi har så travlt, der er så meget prestige i at være i gang, karrierer, hjemmebagte boller, projekter med ungerne, hjemmet, haven, familien, arbejdet, interesser … og er det faktisk lidt tabu at sige, at man ikke orker noget?
En interessant debat og stof til eftertanke. Glæd dig til bogen! Og hav en underskøn weekend, hvor det måske er helt okay bare at være grønsag på sofaen?
Det er fredag, jeg har færdiggjort to redigeringsrunder i løbet af ugen, og er nu i gang med at oversætte The Maid af Nita Prose for skønne Svane & Bilgrav, som bare bliver ved med at komme med den ene brillante udgivelse efter den anden.
Udenfor er det silende regnvejr, men hist og her titter erantis og vintergækker frem og hvisker om, at nu bliver det snart forår. I næste weekend skal jeg i sommerhus og skrive-skrive-skrive sammen med fantastiske Rikke Alrø. Den kommer til at stå på kaffe, Pepsi Max og kopnudler i tre dage i streg, men forhåbentligt vender vi hjem med funklende nye manuskripter, som vi kan føje til udgivelseslisten.
Jeg har gjort et lille indhak i den vaklende anmelderstak, men der venter stadig flere gode anbefalinger, som jeg glæder mig til at dele med jer. For nu venter weekenden, der involverer familiehygge, rengøring, børnekoncert og læsning. Jeg genlyttelæser Stephen Kings Atlantis lige nu, og for pokker, hvor kan den mand bare skrive. Den kan du roligt skrive på listen.
Jeg ønsker jer alle en ganske vidunderlig weekend fyldt med smil, kaffeslabberaser, hyggestunder og gode tanker.
Oversætter: Anders Juel Michelsen Forlag: Svane & Bilgrav Udgave: 1 ISBN: 9788793752665 Sprog: Dansk Originalsprog: Engelsk Originaltitel: The Midnight Library Sider: 288 Udgivelsesdato: 11-11-2021 Format: Indbundet
Hvis du ikke har læst den, så gør det nu. Hvis den ikke er på din alenlange TBR-liste, så skriv den på. Midnatsbiblioteket er en stærk og smuk fortælling om det at være ensom og forbitret, om at føle, at man lige så godt kan opgive det hele, at man på den mest umulige vis har foretaget alle de forkerte valg i sit liv.
Med temaer som ensomhed, dårligt selvværd, sorg og tab har Matt Haig skrevet en ligning over det, som alle mennesker før eller siden står overfor: gjorde jeg det rigtige? Det er en modvægt til Instagramlivets glittede overflade, de uendelige sammenligninger med effektive filtre og det perfekte livs vrængende spejl.
Og hvem skal kunne svare på, hvad der er rigtigt? Det kan Midnatsbiblioteket.
Nora begår selvmord, og i mellemrummet mellem liv og død befinder hun sig på et bibliotek, der rummer alle udgaver af hende selv, hvis hun hvert øjeblik i sit liv havde valgt anderledes. Hvad, hvis hun ikke havde opgivet sin svømmekarriere, hvad, hvis hun havde giftet sig med ham, hun valgte fra, etc. I et vaklende øjeblik får hun lov at opleve alle sine hvad hvis’er.
Haig formår at beskrive et menneske på sit yderste, men også et menneske, der formår at få et indblik i sig selv, som er de færreste forundt. På smukkeste vis udfolder han alle de versioner af et menneske, der kan opstå, hvis livet tager andre drejninger. Det er virkelig dygtig gjort, og man bliver voldsomt grebet af Noras mange skæbner, og det valg, hun endelig tager. Og det, hun mister.
Hvert sekund af dagen indtræder vi i et nyt univers. Og vi bruger så meget tid på at ønske, at vores liv var anderledes, sammenligner os selv med andre mennesker og andre versioner af os selv, når de fleste liv i virkeligheden indeholder grader af godt og grader af dårligt.” (…) “Der findes mønstre i livet … Rytmer. Vi er fanget i ét liv, og her er det så let at forestille sig, at perioder med tristhed eller tragedier eller fiasko eller frygt er et resultat af denne særlige tilværelse. At de er et biprodukt af at leve på en bestemt måde, frem for bare at leve. Jeg mener, det ville have gjort ting langt lettere, hvis vi forstod, at det er umuligt at leve på en måde, der gør dig immun over for tristhed. Og at tristhed er en iboende del af det stof, som lykke er gjort af. Man kan ikke få det ene uden det andet. De findes selvfølgelig i forskellige grader og størrelsesordener. Men der findes intet liv, hvor man kan befinde sig i en tilstand af ren lykke i al evighed. Og at forestille sig, at der gør, skaber kun mere ulykke i det liv, man er i.”
Matt Haig – Midnatsbiblioteket
Haigs univers er flertydigt, ligesom de mennesker, han beskriver, det lille barns tilknytning, og de mange toner, der er i voksne mennesker. Livet består af uendelige nuancer, og et menneske kan ikke vokse op eller leve et liv uden omkostninger og tab. Det gør ondt, men det gør ondt med en forståelse af, at alle valg samtidig er fravalg. Og forståelsen af, at intet menneske kan leve livet alene. Jeg elsker de spirituelle undertoner, der aldrig får lov at vokse til dogmer, forestillingen om biblioteket som et livsarkiv, de parallelle verdener, der dog aldrig drukner menneskets fylde. Det er så livsklog en bog med så stort et hjerte, at den bør læses af alle, der har lidt ondt eller trænger til et løft og et lysstrejf. Det er lige netop denne form for visdom, der kan virke som en tryg bøje, når det hele er lidt håbløst og uoverskueligt.
Midnatsbiblioteket får mine allervarmeste anbefalinger.
Der er forår i luften. Solen har lagt sig tungt over skoven udenfor kælderkontorets vindue. Det er ved at være tid til, at alting vågner, og det er en stærk kraft, der giver genklang i hjertet.
Jeg er i gang med at oversætte Raynor Winn, efterfølgeren til Saltstien, som I måske har læst. Hendes forbindelse med naturen er dybt inspirerende, og jeg elsker at lege med hendes poetiske sprog. Det er så sanseligt, at det når langt ud over skærmen og slår kolbøtter med saltsprøjt og muldlugt hen over tastaturet. Hendes skævhed i forhold til mennesker, og hendes kamp for at komme overens med Moths sygdom er hjertegribende, og jeg har flere gange måtte holde tudepauser. Det bliver en voldsom og læseværdig bog, som I godt kan skrive på listen.
Det er fredag, ungerne kommer tidligt hjem, den står på pizza, sofahygge og snolder i aften, måske en god film? Nogen forslag? Hvis vejret holder, skal vi gå en lang tur i weekenden med både to- og firbenede unger. Foråret lokker. Jeg skal finde vintergækker.
Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog og idé.
Oversættere: Ole Lindegaard Henriksen Forlag: Svane & Bilgrav Udgave: 1 ISBN: 9788793752603 Sprog: Dansk Originalsprog: Engelsk Originaltitel: The Book You Wish Your Parents Had Read Sider: 288 Udgivelsesdato: 02-09-2021 Format: Hardback
Det skorter ikke på bøger med råd og vejledning til forældre i alle former og farver. Der er ingen ende på veje, man kan gå, når man som nybagt eller mere rutineret mor eller far træder ud i hverdagen med en lille på armen. Faktisk er der så mange, der har en mening, at man nærmere skal øve sig i at lukke ude end at lukke ind.
Når det gælder denne bog af Phillipa Perry, er det nok en god idé at lukke ind. På bedste vis og i god øjenhøjde handler denne bog nemlig om relationer. Den handler ikke om, hvordan man burde reagere, men hvorfor man reagerer, som man gør, og hvordan man kan gå ind i sine følelser og ændre sin reaktion. Og det er faktisk temmelig genialt.
Vi er alle et produkt af vores opvækst og erfaringer, og det påvirker os i langt højere grad, end vi lige går og tror. Og vi reagerer på vores børn i henhold til det, og det er måske ikke altid tilrådeligt.
Bogen handler om at lære at være rummelig, at lære at se sig selv i et andet lys, gøre op med fortiden og skabe et positivt nærvær og relation til sit barn. Det, der er anderledes ved netop denne bog, er, at det ikke kun er en plan over, hvordan man kan og skal reagere overfor barnet, men også hvorfor man måske ikke per automatik reagerer sådan, og hvordan man så forstår sig selv og ændrer på det.
Hip hurra for forståelsen. Perry skaber netop det rum og den relation til læseren, som hun foreslår, at læseren skaber til sit barn. Der er plads til ikke at være perfekt og pivfyldt med overskud fra starten, der er plads til fejl og menneskelighed. Bogen er et must-read for alle forældre, fordi den gør op med skam, skyld, selvbebrejdelse og mindreværd – en oplagt barselsgave til alle.
Se, hvad postmanden havde med til mig i dag! Den er så blændende smuk! Den udkommer 12. oktober.
Jeg er glad og stolt og kulret og lykkelig, for det her er en rigtig vigtig bog. “Utæmmet” af Glennon Doyle har en masse på hjerte om at leve frit og autentisk, om at turde, at være, at være i nærvær, at mærke sig selv og handle ud fra sit hjerte. Doyle skriver åbent og ærligt om sit liv, sine valg (gode, som dårlige) og sine tanker om at være kvinde, bryde fri af tro og traditioner, stå ved sig selv og gøre det, der er svært, selvom det gør ondt. Og det er voldsomt inspirerende og lærerigt.
“Utæmmet” er en af den slags bøger, der forandrer ens liv, og jeg er så pivstolt over at have oversat den til dansk for Svane & Bilgrav.
“Du er for fanden en gepard!”
Og du kan vinde et eksemplar! Ja, du kan!
Alt, du skal gøre, er at like dette opslag, følge mig og Svane & Bilgrav ovre på Instagram, så du er sikker på at være klar til deres næste spændende udgivelser (og der er masser på vej!)
På udgivelsesdagen d. 12. oktober trækker jeg hele TO VINDERE, som efterfølgende får tilsendt deres helt eget smukke eksemplar af “Utæmmet”.
Konkurrencen er på ingen måde associeret med Instagram eller Facebook. Geparden er venligst udlånt af Loui Mio.
Oversætter: Ingeborg Christensen Forlag: Svane og Bilgrav Udgave: 1 ISBN: 9788793752382 Sprog: Dansk Originalsprog: Engelsk Originaltitel Maybe You Should Talk to Someone Sider: 420 Udgivelsesdato: 17-11-2020 Format: Hardback
Hvis jeg skal beskrive den her bog med et ord, så bliver det: “menneskelig.” Jeg blev færdig med den i går på sofaen, hvor jeg mere eller mindre var parkeret hele dagen, da lillemanden var syg og krævede at blive holdt i hånden uden ophold.
I sig selv er det en sød og stille bog, den er hverken ude på at rive tæppet væk under dig eller sende sig selv eller nogen anden ud på barrikaderne. Den er bare sød … og nærværende.
Og netop det nærværende, det søde og det menneskelige er afgørende for bogens monumentalitet.
Lori Gottlieb fortæller om sit arbejde som psykolog, sine oplevelser og samtaler med sine klienter og ikke mindst om sin egen terapi, da hendes kæreste går fra hende og hendes verden bryder sammen.
Det, der gør bogen så interessant, er dens gribende gengivelse af udvekslingen mellem mennesker, hvor al overfladen er skrabet væk. Lag for lag dykker vi ned i det autentiske og ægte menneskelige, og det, man ser, er, at det er os selv. Det er sådan, vi tænker, sådan, vi gør, og det er sådan, at alle andre også tænker og gør. Og netop denne ægthed, genkendelsen, er en enorm lettelse, hvis man går og tror, at alle andre bare har styr på det, aldrig bliver bange og aldrig er kiksede, needy eller akavede. Det er alle de andre, der er nogle idioter, siger en af Loris klienter. Han selv er brandsmart, lynhurtig og har styr på det hele, en beundringsværdig mand … eller hvad?
Måske skulle du snakke med nogen er en virkelig velskrevet, interessant, dyb, tankevækkende og nærværende bog, som taler til et bredt publikum, høj som lav, faktisk kræves det kun, at du er et menneske med bare et glimt af interesse for at lære dig selv at kende.
Dette værk bør nydes langsomt, tygges på og tales om. Tør vi?
