Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.
Forlag: Screaming Books
Oversætter: Rasmus Hastrup
ISBN: 9788797388426
Antal sider: 327
Dystopisk thriller … dystopisk hvad som helst? Ja tak. Af en eller anden besynderlig grund elsker jeg at læse dystopi; overlevelse, desperation, back to basics, lad det, der virkelig betyder noget, stå frem.
Så jeg kastede mig selvfølgelig frådende over Sådan overlever man alt. Og den var bare overhovedet ikke som noget andet dystopisk, jeg har læst.
Er det så godt eller skidt?
Jamen, altså, det er godt, og bogen indtager ganske enkelt sin helt egen niche på min mentale dystopi-boghylde.
Den er skrevet fra en teenagers synspunkt og med en teenagers sprogbrug, hvilket i sig selv kan være noget af en mundfuld. Man skal lige have justeret hjernens læsebøger til Haley, men så går det også over stok og sten, og det er finurligt og underholdende at opleve en grum skilsmisse, forladthed, rædsel, pandemi og vanvid fra et meget ungt sinds synsvinkel.
Der går ikke længe, før man opfatter, at netop denne vinkel sætter tingene endnu mere på spidsen og derved blotlægger, hvor rædselsfuldt det hele virkelig er.
Det er morsomt, og så er det overhovedet ikke morsomt alligevel, og det bliver en fascinerende vaklen gennem historien, der får den til at leve det mere. Jeg er aldrig stødt på noget lignende, og jeg ved af samme grund, at det er en oplevelse, der vil blive hos mig altid.
Jeg tænker, Rasmus Hastrup har været på noget af en opgave med at oversætte dette kunststykke.
Romanen er rammende, menneskelig, finurlig, levende, grum og ganske underholdende på en og samme tid, og den skal simpelthen opleves.
