Der er forår i luften. Solen har lagt sig tungt over skoven udenfor kælderkontorets vindue. Det er ved at være tid til, at alting vågner, og det er en stærk kraft, der giver genklang i hjertet.

Jeg er i gang med at oversætte Raynor Winn, efterfølgeren til Saltstien, som I måske har læst. Hendes forbindelse med naturen er dybt inspirerende, og jeg elsker at lege med hendes poetiske sprog. Det er så sanseligt, at det når langt ud over skærmen og slår kolbøtter med saltsprøjt og muldlugt hen over tastaturet. Hendes skævhed i forhold til mennesker, og hendes kamp for at komme overens med Moths sygdom er hjertegribende, og jeg har flere gange måtte holde tudepauser. Det bliver en voldsom og læseværdig bog, som I godt kan skrive på listen.

Det er fredag, ungerne kommer tidligt hjem, den står på pizza, sofahygge og snolder i aften, måske en god film? Nogen forslag?
Hvis vejret holder, skal vi gå en lang tur i weekenden med både to- og firbenede unger. Foråret lokker. Jeg skal finde vintergækker.