Catriona Ward: Sundial

Hyggelig, doven søndag i selskab med Catriona Wards roman Sundial. Hugo var ikke alt for tilfreds med indholdet, men det var jeg. Man ved, hvorfor den ikke er for hunde, når man har læst den. Ward skriver uhyrligt godt, og det var en vild oplevelse fra begyndelse til slut.

Romanen bygger op fra første linje og fortsætter uden ophør med intrigante, vanvittigt sammenkædede twists, og man efterlades brat og tørstende efter mere. Udover den vilde historie, skriver Ward så godt, at det er ren fryd at læse.

Romanen er ikke for sarte sjæle, men sproget kan kun begejstre enhver litteraturelsker. Den er selvfølgelig oversat til perfektion af dygtige Rasmus Hastrup.

Romanen er modtaget som et anmeldereksemplar, så derfor skal jeg her skrive ‘Reklame.’

Sundial får mine varmeste anbefalinger med på vejen, ikke kun til thrillerfans, men til alle, der elsker dygtigt skrevne, stærke og dybe fortællinger.

Ewan Morrison: Sådan overlever man alt

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: Screaming Books
Oversætter: Rasmus Hastrup
ISBN: 9788797388426
Antal sider: 327

Dystopisk thriller … dystopisk hvad som helst? Ja tak. Af en eller anden besynderlig grund elsker jeg at læse dystopi; overlevelse, desperation, back to basics, lad det, der virkelig betyder noget, stå frem.

Så jeg kastede mig selvfølgelig frådende over Sådan overlever man alt. Og den var bare overhovedet ikke som noget andet dystopisk, jeg har læst.

Er det så godt eller skidt?

Jamen, altså, det er godt, og bogen indtager ganske enkelt sin helt egen niche på min mentale dystopi-boghylde.

Den er skrevet fra en teenagers synspunkt og med en teenagers sprogbrug, hvilket i sig selv kan være noget af en mundfuld. Man skal lige have justeret hjernens læsebøger til Haley, men så går det også over stok og sten, og det er finurligt og underholdende at opleve en grum skilsmisse, forladthed, rædsel, pandemi og vanvid fra et meget ungt sinds synsvinkel.

Der går ikke længe, før man opfatter, at netop denne vinkel sætter tingene endnu mere på spidsen og derved blotlægger, hvor rædselsfuldt det hele virkelig er.

Det er morsomt, og så er det overhovedet ikke morsomt alligevel, og det bliver en fascinerende vaklen gennem historien, der får den til at leve det mere. Jeg er aldrig stødt på noget lignende, og jeg ved af samme grund, at det er en oplevelse, der vil blive hos mig altid.

Jeg tænker, Rasmus Hastrup har været på noget af en opgave med at oversætte dette kunststykke.

Romanen er rammende, menneskelig, finurlig, levende, grum og ganske underholdende på en og samme tid, og den skal simpelthen opleves.

Rasmus Hastrup: Ur

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

FORLAG: Screaming Books

SIDEANTAL: 222

UDGIVET: 2022

ISBN: 9788797388419

UDGAVE: 1. udgave

Åh, altså, Screaming Books, I gør det bare så godt. Og det gælder også Rasmus Hastrup med romanen Ur.

Ur har helt uprætentiøst undertitlen En historie, og det er jo i bund og grund, hvad vi taler om, men det er forskel på historier. Hastrup griber verden, stopper den i sit litterære raflebæger og slår en rendyrket yatzy.

Hvad siger litteraturen om verden, hvad forandrer litteraturen i verden og hvorfor er det så glødende vigtigt, at vi mennesker læser litteratur? Eller har det overhovedet nogen betydning? Er det verdens undergang?

Ur byder på en svimlende rutsjetur og en hjerneknaser af rang. Hastrup skriver uhyggeligt godt, og det er en fornøjelse at læse, selvom man skal holde tungen lige i munden indimellem.

Hastrup formår at blande toner, stemninger og genrer igennem bogen, og læseren får serveret en femretters menu af højeste kvalitet. Det er er ordkunst og mesterfortælling, som ganske uhindret ene og alene er en glæde på alle niveauer.

Tidligt næste morgen, da de første stråler af stenfarvet lys gned sig forsigtigt ned over landskabet, gik Æinir Glyrifax ud ad hoveddøren med den dæmoniske dørhammer for at spadsere en tur på borgens forrevne jorder og klare hovedet forud for dagens arbejde. Luften var kold og mineralsk duftende. Æinir tog en dyb indånding og mærkede livgivende ilt strømme ud i blodbanerne. Han tog et skridt frem, løftede hovedet og og standsede så brat. Der var noget helt galt.

Rasmus Hastrup – Ur