Forlaget Fredag, 2018

Jeg elsker Morten Nielsen.

Jeg elsker virkelig Morten Nielsen.

Og det har jeg gjort så længe, jeg næsten kan huske. Jeg citerede ham i en af mine danske stile i folkeskolen. Jeg husker den endnu. En fristil skrevet udfra et billede. Det var et billede af en pistol, og jeg skrev om en ung mand, der begik selvmord, fordi han skød sin bedste ven, der havde kysset hans kæreste. Jeg var meget dramatisk (også dengang) og citerede selvfølgelig Jeg ser nu i nat.

Det digt er et af de digte, jeg memoriserede i min barndom og kan udenad endnu. De er en del af mig.

Derfor bidrog jeg selvfølgelig straks til indsamlingen, da jeg så, at Gorm Bull og Palle Hjorth ville hædre Morten Nielsen og bringe ham tilbage i folks liv igen. Det fortjener han nemlig noget så eftertrykkeligt.

Og så snart jeg modtog bogen lå den på mit natbord i lang tid, og jeg læste i den nu og da, et digt eller to, teksten som bidragyderne har skrevet om Morten Nielsen, om hvilken betydning digtene har for dem. Det er smukt.

Morten Nielsens digte behøver ingen nærmere spotlight. De står så skarpt nu som de gjorde, da han skrev dem.

Jeg ser nu i Nat, at hans udstrakte Haand

er rede til stille

at skille Støv og Aand.

Et Snit og lidt Blods Dryppen draabevis ned

-Synk ned og bliv væk

i den store Søvns Fred.

Køb bogen her. Læs den. Elsk den. Du vil aldrig fortryde det.