Tag: livet

Maren Uthaug: Livet/Kærlighed

9. juli 2020 / louise1978 / 0 kommentarer

Reklame. Bøgerne er sponsoreret af forlaget.

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgave: 1
ISBN: 9788711986950/9788711986615
Sprog: Dansk
Sider: 128
Udgivelsesdato: 24-06-2020
Format: Indbundet

Livet og Kærlighed er de to første bøger i serien Striber på højkant som samler de bedste gruk fra Maren Uthaugs geniale hånd. De fleste kender nok striben Ting jeg gjorde fra Politikens kultursektion, hvor Uthaug rammer livet og mennesket helt tæt på.

Uthaug debuterede som romanforfatter i 2013 med bogen Og sådan blev det, og siden da har hun skrevet flere titler, vundet en masse velfortjente priser, og har fortsat leveret sine tanker i de fine streger i Politiken.

De to første bøger fra serien Striber på højkant er spækket med sjove, finurlige, triste og inspirerende gruk. De søde og enkle tegninger er altid inspirerende gode. Bøgerne er perfekte som sofabordsbøger, fordi de lige giver det lille afbræk i kaffepausen eller en inspiration, når det lige mangler.

Uthaug rammer så ofte plet, og det rører noget indeni på den gode måde. Når nyforelskelsen bliver til lange aftener med pizza foran fjerneren (og det er helt okay), eller når livet gør ondt i brud og tab. Det er det at være menneske på godt og ondt som indfanges i stregen, og det er så dejligt enkelt.

Min elskede, gamle Shar Pei, Maddie, har sin helt egen mening om livet og om, hvordan det skal leves. Det indbefatter små 23 timers daglig søvn og middagen serveret senest kl. 17:30. Det er livet, det er kærlighed. Jeg ser gerne Uthaug skabe Maddie i gruk.

Godt nytår, allesammen!

7. januar 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

I 2018 læste jeg i følge Goodreads 107 bøger. Omregnet er det i sider 27.699 styks. Det synes jeg er en okay mængde, når man tænker på, at jeg derudover arbejdede, underviste, skrev anmeldelser, flyttede fra Århus til Aarup, passede hus og familie og fødte mit tredje barn. Jo, jeg er ganske tilfreds…

Jeg har sat forventningsantallet af bøger hos Goodreads til 100 igen i 2019. Jeg forventer på ingen måde, at 2019 bliver lige så begivenhedsrigt, men så bliver det måske knap så fortravlet, og skulle antallet stige, så går det nok.

Jeg ser frem til en masse dybe, spændende og forunderlige læseoplevelser. Jeg har faktisk allerede taget hul på dem, som du kan se i mine anmeldelser. Vi har jo allerede den syvende januar.

2018 bød på mange fantastiske bøger. Jeg husker med begejstring tilbage på mit første møde med Jón Kalman Stefánsson, som øjeblikkeligt vandt mit litterære hjerte. Men der var nu mange mindeværdige bøger i stakkene: Agualusa, Ditlevsen, Paludan, Hermann, Ib Michael, Murakami og mange flere.

Det var også året, hvor min kære far fik udgivet sin første digtsamling stik imod alle odds for digte nu om dage. Det er virkelig flot. Se den her. Jeg håber, han vil fortsætte med at udgive sine skriverier, og måske vil han endda mere i den litterære sfære, måske brygger vi sammen store planer. Det vil 2019 vise, hvis der bliver tid og overskud.

Nu nyder jeg januartågen, den mørke skov, de stille morgener og mit livs virvar her i Aarup. Det er næsten et år siden, vi flyttede. Bøgerne er næsten på plads i hjemmebiblioteket (hvis jeg dog bare kunne holde op med hele tiden at anskaffe mig flere.) Vi har set haven forandre sig fra vinter til sommer over efteråret og tilbage til vinter. Nu kender vi den, og vi ved, hvad vi kan glæde os til af vintergækker, krokus og tulipaner. Vi kender haven, men ikke dagen imorgen. Tirsdag. Skolesus og babypasning, hundeluftetur og læsning. Måske. Sådan er alt jo så foranderligt.

Jeg ser frem til et år med lige dele babypludder og store læseoplevelser. Jeg siger tak til dem, der fulgte med igennem dette år. Jeg håber, I fortsat vil følge med, og jeg håber selvfølgelig også at møde mange nye følgere i 2019.

Godt nytår, allesammen.

Det der med digte

12. februar 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

“Det, der er, med digte,” sagde hun til mig. “Er, at de er så korte, at jeg ikke når at blive grebet af dem, jeg når ikke at komme ind i dem, før de er slut. Det er derfor, jeg ikke gider digte.”

Vi gik på åstien, sne var ved at blive til slud. Vi var nødt til at holde øjnene på jorden for ikke at glide eller træde i pytterne.

Selv elsker jeg digte, så den tanke var svær at følge, men på en måde forstod jeg hende alligevel. Det er jo aldrig tilfældet, at jeg læser et digt en enkelt gang. Jeg læser det altid flere gange, langsomt, nogle gange højlydt, og lader det kravle langsomt under huden på mig, ind i nervebaner og blodstrømme, hvor det lidt efter lidt folder sig ud. Ord til følelser, ord til sanser, ord til mening.

“Jeg kan sagtens finde et digt til dig på mange sider,” sagde jeg let grinende. “Så kan det i hvert fald nå at fange dig ind, inden det er slut.”

Men det er vel ikke det, det handler om. Skal man lære at elske digte? Skal man være af en bestemt støbning? Måske er der dem derude, der aldrig vil elske digte, aldrig forstå dem eller sætte pris på dem. Og alle digte er vel heller ikke værd at elske. Hvorfor elsker jeg digte? Fordi ordene, når de virker, er flydende følelser og sanser, der skaber en ny verden lige der, en forestilling, en forståelse, og jeg bliver suget ind og over i en anden dimension for en tid. Men hvis den mekaniske ikke virker, er der jo ikke meget ved den forkortede fortælling.

Men det er okay. Hun behøver ikke være ligesom mig. Faktisk foretrækker jeg forskelligheden. Det er den, der gør virkeligheden spændende, fuld af liv … ligesom et digt.

Tag: livet

Maren Uthaug: Livet/Kærlighed

Godt nytår, allesammen!

Det der med digte

Blogindlæg og boganmeldelser

Seneste indlæg

Instagram

Lige nu læser jeg