Forlaget Modtryk, 2015

Ved hjælp af mit elskede Mofibo har jeg henover busture, rengøringsrunder, hundeluftning og løbeture læst “7 satans lange dage” af Jonathan Tropper. I min nuværende læsestak er det en ret anderledes bog, der tiltrods for, at den indeholder en del tragedier, er skrevet komisk og får dig til at grine højt flere gange. Sproget er let og løftende, karaktererne er dybe og velbeskrevne, og til trods for en let træg start kommer der snart godt gang i fortællingen.

Hovedpersonen, Judd, får besked om sin fars død på et uheldigt tidspunkt i sit liv, hvor han kæmper med en masse andet. Han føler sig fremmedgjort i forhold til sin familie, og da det bliver klart, at hans far har bedt familien sidde shiva i syv dage ved hans død, bliver det hele endnu værre. Hvordan skal han kunne holde sin familie ud i en hel uge?

Konflikterne og kontrasterne er massive, og de syv dage i moderens hus bliver et sammensurium af sex, vold, gamle konflikter, skænderier og kampe, der nok skulle være taget for mange år siden. De forskellige personers historier foldes ud og flettes sammen på magisk vis. Humoren er tilstede hele vejen igennem, men den fordriver ikke helt alvoren i konflikterne, og det er en flot tosomhed af alvor og grin, der bærer historien oppe.

Uden at lave spoilers og afsløre andet om handlingen vil jeg blot anbefale denne bog til alle, der elsker en god fortælling med både grin og gråd.

Køb den her: Jonathan Tropper: 7 satans lange dage