Tag: Johanna Sinisalo

Johanna Sinisalo: Englenes blod

11. december 2021 / louise1978 / 0 kommentarer

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Oversætter: Siri Nordborg Møller
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771516906
Sprog: Dansk
Originalsprog: Finsk
Originaltitel: Enkelten verta
Sider: 280
Udgivelsesdato: 18-11-2021
Format: Hæftet

Englenes blod er simpel skønhed, dyb sorg, storslåede naturbeskrivelser, stilhed, ensomhed, eftertænksom. Det er den stille skrift med de dybe undertoner, det er tusind ord i et, og det er litteratur, når litteraturen slår sine kronblade ud og viser sig i sit fulde flor.

Det er ingen overraskelse, at Johanna Sinisalo kan skrive så voldsomt godt, for det har hun allerede bevist med Solens kerne og Ikke før solnedgang. Hun skriver helt ind i mennesket, ind i Orvo, hovedpersonen, som gennemlever den dybeste sorg, nemlig at miste sit barn.

Barnets død og et forladt bistade er kernepunkterne i romanen, og herfra udfoldes verdens undergang, biernes død, der indenfor få år vil føre til fødevaremangel.

Cli-fi-delen udtrykkes gennem drengen Eero, der er miljøforkæmper, skriver blogs på nettet og ultimativt tager ud på en aktion, der bliver hans endeligt. Og så bliver cli-fi, fantasy og menneskelig sorg sammenkoblet i manden Orvo, der på en og samme tid skal begrave sit barn og indse, at verden vil gå under. Døden skaber en portal til en anden verden, og hen over et antal dage fra Eeros død til begravelsen mindes han sin egen opvækst, sin bedstefar, sin far, ekskonen, Eeros mor, og Eero selv.

Orvo er det enkle, det naturlige, det nærværende, og han taler til det allermest menneskelige i læseren. Det er smuk og inderlig litteratur med dybde og hjerte, og som alle Sinisalos udgivelser gør den et dybt og blivende indtryk.

Johanna Sinisalo: Ikke før solnedgang

24. marts 2020 / louise1978 / 0 kommentarer

[Reklame] Bogen er sponsoreret af forlaget
Oversætter: Siri Nordborg Møller
Forlag: Jensen & Dalgaard I/S
Udgave: 1
ISBN: 9788771515244
Sprog: Dansk
Originalsprog: Finsk
Originaltitel: Ennen päivänlaskua ei voi
Sider: 308
Udgivelsesdato: 05-03-2020
Format: Hæftet

Når man kan trylle med sproget, sådan som Sinisalo kan, så skal man ikke lave andet end at skrive.

Jeg læste og anmeldte hendes forrige bog Solens kerne, og den besad en ufattelig magi, så jeg var meget spændt, da Ikke før solnedgang ankom med posten. (Det er lidt synd for min postmand, for mit hus ligger på en bakketop, og han skal næsten dagligt slæbe sig op ad en stejl indkørsel og to trapper for at komme op til min hoveddør, men han er så sød at sige, at jeg er grunden til, at han holder sig i god form.)

Jeg er bagud med min anmelderstak. Det indrømmer jeg. Men jeg har med stor glæde læst de vanvittigt gode anmeldelser, som Ikke før solnedgang har fået i sin fænomenale oversættelse fra Siri Nordborg Møllers hånd, og jeg har været meget spændt på at se, om den kunne indfri alle de tårnhøje forventninger, som efterhånden blev bygget op i mig.

Det kunne den.

Sinisalo kaster sig hovedkulds ud i en fortælling om en ung, homoseksuel mand, som efter en hjerteknusende aften kommer hjem og finder en syg og udsultet troldeunge i sin baggård. Han tager trolden til sig, kæmper for at finde ud af, hvad trolde spiser, og hvordan kan han gøre den rask. Hans liv ændrer sig drastisk, og hans følelser for den lille vilde troldeunge overstiger alt andet.

Sinisalo lader de forskellige karakterer fortælle på skift, mens Michaels historie udfolder sig, deriblandt tre forskellige kærlighedsforbindelser og den stakkels pige i lejligheden nedenunder, som mod sin vilje er blevet giftet væk og nu tjener som hus- og sexslave for en ubehagelig og voldelig mand. Udover selve historien er bogen fyldt med udklip om trolde fra leksika, historiebøger, tidsskrifter og netartikler. Trolde er sidestillet med bjørne og ulve, sjældent set, men ganske virkelige.

På allerdygtigste vis tryller Sinisalo historien om Michael og trolden om til en mille-feuille af kultur, historie, menneskesind, natur, psykologi, fantasi, lyset mod mørket, begær, afmagt, karriereræs og kærlighed. Der er hverken for lidt eller for meget af noget, det er altsammen uhyggeligt velskrevet, musisk, legende og dragende. Og for lige at fuldende det hele, så snurrer hun os ind i en komplet uventet og ganske utrolig slutning, som ingen havde set komme.

Det er så mesterligt, og det virker så let hele vejen igennem. Det er ikke fantasi, for trolde er virkelige, og denne forbindelse, der opstår mellem det overfladiske, moderne menneske og væsenet fra et fjernt eventyr, virker helt naturlig. Det rejser spørgsmålene om natur-kultur, vildskab-civilisation og kapitalisme-ægte rigdom. Det hele skal opsnuses mellem linjerne, men der er intet direkte skjult, bare dygtigt skrevet ind i denne fremragende fortælling.

Der en længsel i det hele, et ønske om at komme væk fra den hektiske, overfladiske civilisation med dens fordækthed og urimelige krav. Trolden er vildskaben, det dyriske og det ligefremme, men den er ikke det onde …

Johanna Sinisalo: Solens kerne

8. april 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Titel: Solens kerne

Oversætter: Siri Nordborg Møller

Antal sider: 352 sider

ISBN: 978-87-7151-343-1

“Du skal evne at værdsætte din ægtefælle, som hun er, det vil sige som et væsen, der er instinktivt og styret af kønshormoner, Gentagelse, belønning og bekræftelse er hjørnesten i elioernes fatteevne. Som tak er din hustru lydig, loyal og giver dig ubegrænset kærlighed og hengivenhed.”

Jeg elsker dystopi, det er ingen hemmelighed her på bloggen, og her har jeg fået fingre i en rigtig god en af slagsen. Den er usædvanlig på en rigtig fed måde med alle de klassiske dystopielementer og så tilsat nogle helt nye ingredienser, lidt som da de opfandt chokolade med lakrids…

Johanna Sinisalo har skrevet en roman, der er originalt krydret, stærk og medrivende. Det er kønspolitik, der er hovedtemaet, big brother is watching, Styrelsen, og kvinderne må finde sig i at være hensat til børneproduktion og sex , gode og villige hustruer; de er blevet domesticerede, som alle andre gode husdyr er blevet det i menneskehedens historie. Dog er det ikke dem alle, der falder ud som gode, naive og føjelige eloier.

Derudover er nydelsesprodukter blevet forbudt, og folk er begyndt at (mis-)bruge chili for at nå en rus, da kroppen reagerer på chiliens styrke ved at udskille endorfiner.

Historien fortælles af Vanna/Vera og Jare, som ikke kan falde til i systemet. Vanna er oplært eloi, men har skjult sit intellekt og viljestyrke, og hun forsøger at finde frem til sin søster, Manna, en ægte eloi, som er forsvundet. Vanna og Jare mødes og former et venskab, og med tiden bliver de involveret i fremstilling og salg af den voldsomt stærke chili Solens kerne, som kan give hallucinationer. Drevet af sit savn efter Manna udvikler Vanna selv en afhængighed af chilien, mens de søger efter en måde at flygte på.

Bizart? Ja, men det er så veludført, at du bare må elske det. Sproget er vidunderligt godt, levende, legende og sprudlende. Den er ikke tung, som dystopier kan være, for tonen er en let overbærende og satirisk en med sans for skarphed og komik uden at blive fjollet. Virkeligheden er der, barsk og skærende, men Vanna er i flugt fra den, og det kan findes i sproget.

Chili og domesticerede kvinder. Det er en fantastisk historie med nik og vink til andre dygtige dystopiske forfattere som Wells og Atwood. Det er en sveddryppende kamp, fuld fart frem og en historie uden sløjfe, hvor læseren efterlades hungrende efter mere. Det er ren capsaicindamp.

Læs den før maskoerne.