Stefan Hermann: En varm tid

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: Informations Forlag
Udgave: 1
ISBN: 9788794272155
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk
Sider: 152
Udgivelsesdato: 03-02-2022
Format: Hæftet

En varm tid er et essay, der modsvarer den gode, gamle Gasolin-sang Det er en kold tid. Den rendte jeg selv og skrålede af fuld hals i fritidsordningen tilbage i 80’erne. Meget passende er sangen og jeg fra samme årstal.

Hermann skriver om, hvordan verden er gået fra kold til varm, nærmest overophedet i disse dage. Men så kom coronanedlukningen, og det var, skriver han, som om den fik alting kølet lidt ned. Folk fik tid og ro til at trække vejret og se sig lidt omkring i eget selskab.

Essayet er opdelt i fem dele, der behandler tiden, vores forhold til hinanden, naturen og os selv og nedlukningen. Som sin udsigelse er Hermanns stil meget behersket og afbalanceret, men han formår alligevel at ruske op i en del debat.

Jeg er helt enig med Hermann i, at vi befinder os i en verden, der rumler og buldrer som en vågen vulkan lige under overfladen. Der er opbrud, nedbrud og afbrud overalt, det er omvæltningernes tid, opgørets tid, og helt essentielt er det en tid, hvor ingen længere vil finde sig i at være minoritet eller offer. Forståeligt nok. Alle råber højt og forsøger at overdøve hinanden, og Hermann maner til besindelse.

Det, som er farligt i disse tider, er ordet “vi”. Verden har splittet sig op i så mange grupperinger og undergrupperinger og klassifikationer, at betegnelsen vi nærmest kun kan komme i tale, hvis “vi” står som menneskeheden overfor en ikke menneskelig art.

Jeg er enig i, at nogle tilfælde springer lidt for langt ud over afgrunden i forsøget på at gøre opmærksom på sig selv, at det nogle gange bliver lidt for ekstremt med behovet for etiketter og titler og kasser, der skal gå foran mennesket. Dog er jeg også af den mening, at der er behov for ekstremen, før tingene kan falde til ro og finde balancen i midten. Vi har levet så længe i en verden, hvor alt udenfor normen blev fejet til side, udskældt og endda forbudt. Der er behov for at lade alle få lov at komme til syne og orde. Lad pendulet svinge vildt og voldsomt, forhåbentligt finder alt og alle plads til sidst.

Hermann vover at tale om privilegier og offermentalitet, hvilket er lidt af et minefelt, og han kommer da heller ikke helskindet igennem. Til trods for det har han leveret en ganske læseværdig bog, der har meget på hjerte om vores verden i dag, og om hvor vi gerne skulle hen. Han taler om dyder og pligter, om filosofi, dannelse og universalisme, og det er tydeligt, at han ved meget om emnerne. Dog skal der lige kobles en forståelse hen over, at man med vidt forskellige udgangspunkter nok ytrer sig på forskellige måder og har forskellige behov. Som min lillesøster så klogt sagde det engang, så handler det om at kunne sætte sig i andres sko.

En varm tid er god læsning, og den tænder op under både tanke og følelse. Det er vigtigt at lade alle komme til orde og lade alle bidrage til debatten, nu mens vulkanerne danser. Også Hermann. Lad os være åbne, fordomsfri og kommunikerende. Pendulet svinger. Fra kold til varm, tilbage til den helt rigtige temperatur.

Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks: Sandhedsministeriet

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: Informations Forlag
Udgave. 1

ISBN: 9788793772304
Sprog: Dansk

Sider: 246
Udgivelsesdato: 27-09-2021
Format: Hæftet

Sandhedsministeriet er en gennemgang af den magt, som internettet har over vores verden i dag. Camilla Mehlsen og Vincent Hendricks fortæller om, hvordan især de sociale medier har næsten al styring med den information, der kommer ud.

Da Zuckerberg for nogle år siden stod frem og sagde, at det ikke var Facebook eller andre platformes ansvar at dømme, hvad der var sandt eller ej, gik det op for Mehlsen og Hendricks, at det netop var de store platforme, der havde styring med, hvilke informationer der kom ud.

Oprindeligt var tanken med de sociale medieplatforme, at de ville give alle en stemme, men det er ikke gået helt som planlagt. Medierne er fyldt med fake news, krænkelser, hate crime og ulovligheder, og det skaber en masse problemer for folkene bag. De bliver nødt til at regulere og vurdere, og det skaber en skævhed i ytringsfriheden. De bliver nødt til at være dommere, og med den magt i hånden, opstår kontrollen med den offentlige mening.

Hvad må man, hvad må man ikke. Hvem må tale, hvem må ikke. Og hvem styrer, hvad der får opmærksomhed? De sociale platforme har fuldt ud magten til at styre, hvad der er fokus på, og hvad der næsten ikke bliver set. Når man kigger nærmere på platformene, er det ikke demokratisk eller lige, det er ikke som sådan et offentligt rum, det er langt mere topstyret og kommercielt, og det kigger Mehlsen og Hendricks nærmere på i Sandhedsministeriet.

Sandhedsministeriet er vedkommende og skræmmende læsning. Og det er især relevant efter coronakrisen, hvor det kom tydeligt frem, hvor meget folk stoler på de sociale medier som reelle kilder til information. Det er en velskrevet og grundig gennemgang af de problemer, der er i vores verdensomspændende kommunikation og en bastant opfordring til at være bedre til kildekritik.

Peter Nielsen: Med fortællingen går jeg i døden

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog og idé.

Forlag: Informations Forlag
Udgave: 1

ISBN: 9788793772410
Sprog: Dansk
Sider: 340
Udgivelsesdato: 26-03-2021
Format: Hæftet

” … litteratur, i særlig grad romanen, er den kunstform, hvor de store samfundsomvæltende begivenheder for alvor bliver forstået, og hvor de grundlæggende forudsætninger for disse skred i vores kultur og samfund bliver analyseret i dybden.”

Romanen som forklarende og inkluderende og samlende væsen. Romanen som det element, der kan skabe orden i kaos, danne overblik, se tilbage, men også frem. Fiktionen som heling. Fiktionen som den fortælling, der for alvor kan kaste lys og forståelse over det, vi som mennesker går igennem, ikke som individer, men som samfund.

Peter Nielsen har skrevet en essaysamling om den europæiske romans udvikling fra 1945 og frem og dens virkning i vores verden. Igennem femten analyser viser han, hvordan tendenser, konflikter og skred i vores samfund viser sig i fiktionen som en efterreaktion, der mere end noget andet kan skabe forståelse af det, der skete.

Hvor den almindelige fortælling og historieskrivning fremholder fakta, tid og årsag og virkning, går romanen i dybden med alt det, der er menneskeligt, og det er den menneskelige del, der skaber forståelsen og ikke mindst læringen.

Romanen er evigt foranderlig, og derfor er der også mange, der hele tiden den døden nær.

I sine essays analyserer Peter Nielsen forskellige romaner i deres tid og viser, hvordan de har fornyet formen og indfanget tiden, går ind i sig selv og skaber et rum, hvori livet kan forstås.

Vi møder Curzio Malaparte, Imre Kertész, Svetlana Alejsijevitj, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Christa Wolf, Ágota Kristóf, Herta Müller, Marguerite Duras, W.G. Sebald, Michel Houellebecq, Rachel Cusk, Thomas Bernhard, Péter Esterházy og det er stærke møder, hvori Peter Nielsen overbevisende fortæller, hvordan de forskellige værker har sendt romanen ud i en ny svingning.

Peter Nielsen værk får ens hjerte til at banke lidt hårdere igen for litteraturen, og især romanen som form, fordi det så smukt holder det op, som litteraturen kan og gør for os som mennesker og samfund.

Du kan købe den her og læse mere om Peter Nielsen her.

Fra forlaget:

Den europæiske roman giver os vores liv i hænderne på en anden måde end historiebøgerne. I den bliver vi ved med at indløse fortidens pant og forstå nye sammenhænge. 30 år skulle der gå, fra begivenheden fandt sted, før vi for alvor forstod, hvad Auschwitz betød, og mere end 30 år, før vi forstod dimensionerne af eksplosionen den aprilaften i 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket. Romanen kommer aldrig til tiden, men den kommer heller aldrig for sent. I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk. Peter Nielsen (f. 1967) er litteraturredaktør på Information, Ph.d. i Litteraturhistorie og grundlægger af den danske udgave af det europæiske kulturmagasin Lettre Internationale.