Bogen er sponsoreret af forlaget
Hovedland, 2018
Alle, der kender mig, ved, at jeg ikke er krimitypen. Ikke fordi, jeg har noget imod spændingsgenren, men fordi, jeg ofte oplever, at der ikke er lagt særlig meget vægt på sproget, kun plottet, og uden et godt sprog føler jeg sjældent, at historien er værd at læse. Hvis jeg skal kæmpe mig gennem sætning efter knudret sætning, flade karakterer, dårlig dialog og støvede klichéer, så klarer jeg mig oftest ikke igennem mere end et par sider. Så kan selve plottet være det mest fantastiske i verden, men jeg kan ikke læse det.
Af samme grund fik jeg lidt sommerfugle i maven, da Hovedland sendt mig Hofdamen – en arkæologisk thriller om skabelse og tilintetgørelse. Den lød jo umiddelbart lidt interessant, den titel, men jeg var stadig nervøs for, om jeg skulle hen og skrive en dårlig anmeldelse, hvilket jeg ikke bryder mig meget om.
Men det kommer jeg heldigvis ikke til i dette tilfælde, krimi eller ej.
Hofdamen er nemlig helt okay. Sproget er ikke fantastisk, det er let forudsigeligt, men det er heller ikke dårligt. Det glider derudaf, det undgår de fleste klicheer, dialogerne er fine, karaktererne bliver levende, og som læser bliver du grebet og revet med.
Og når det er på plads, så jeg kan godt afsløre, at plottet er virkelig spændende. Du bliver ført gennem verdenshistorien, gennem videnskab (som virkelig tiltaler min indre, videbegærlige nørd), gennem personlige relationer og gennem et mysterium, som dog ikke bliver definitivt afgjort, hvilket får mig til at tænke, at der kommer en efterfølger.
Vi følger Michael, som er tømrer, og som har været igennem nogle ting i sit liv, der gør, at han har trukket sig lidt tilbage i livet. Ved et tilfælde finder han en gammel romersk plakette, der sender ham på et hovedkulds eventyr, der rummer både fare, kærlighed og intriger, der trækker tråde tilbage til romertiden.
Jeg slugte bogen, trods genren, og det kommer du også til. Jeg glæder mig til efterfølgeren!
Køb den her.
