Tag: Høst & Søn

Klaus Hagerup: Pigen som ville redde bøgerne

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog og idé.

Oversætter: Anja Hitz
Forlag: Høst og Søn

Udgave: 1
ISBN: 9788763857970
Sprog: Dansk
Originalsprog: Norsk

Originaltitel: Jenta som ville redde bøkene
Sider: 64
Udgivelsesdato: 23-08-2018
Format: Indbundet

Alene Lisa Aisatos navn på en forside er nok til at sælge bogen til mig. Faktisk er jeg nødt til at have alt, som hun nogensinde har illustreret, så der er et sikkert salg lige der. Hendes illustrationer taler så dybt og levende, og de er så pokkers smukke, at man kan man sidde med dem i det uendelige.

Her danser hun med en smuk tekst af Klaus Hagerup, og som det lækreste tivolikrymmel på kagetoppen handler bogen om en pige, der elsker bøger. Så bliver det faktisk ikke bedre.

Alle små og store næser i min familie har været i denne bog og knuselsker den. Behøver jeg sige mere?

Det handler om litteratur som forandring, som motivation, som den kraft, fantasien kan vokse med. Litteraturen er det evigt uforanderlige, det, der ikke kan forsvinde, men altid er med, som man vokser og forandrer sig. Litteraturen bringer glæde og tryghed, bliver en ven i stormen. Udvekslingen mellem læser og bog, det magiske rum, det, som alle læsere har med sig indeni, og det, som de søger mod igen og igen. Det er smukt.

Bogen minder mig om min egen skønne Emily og hendes spirende og vildtvoksende kærlighed til bøgernes verden. Den taler også stærkt til hende, der hastigt løber mod teenageår og voksenliv, mod forandring og en verden, hun ikke helt begriber endnu.

Læs mere om forfatteren og illustratoren. Køb bogen her.

Fra forlaget:

Ved du, hvad der sker med de biblioteksbøger, som ikke bliver lånt af nogen? Det gør Anna heller ikke. Men da hun får det at vide, er der ingen vej tilbage. Hun er nødt til at sætte en redningsaktion i gang!

Anna er snart ti år gammel og meget glad for at læse. Faktisk er hun så glad for at læse, at en af hendes bedste venner er bibliotekaren fru Monsen. Selvom fru Monsen snart bliver 50 år! En dag fortæller fru Monsen Anna, hvad der sker med de bøger, som ingen låner på biblioteket længere. De forsvinder. De ødelægges. Men hvad sker der så med dem, som bor inde i bøgerne, tænker Anna. Forsvinder de også? I så fald er det jo næsten ikke til at holde ud. Anna må redde bøgerne! Men hvordan?

Pigen, som ville redde bøgerne er en fortælling om at elske bøger og dem, der bor i dem. For bogelskere i alle aldre.

Louisa M. Alcott: Pigebørn & Unge kvinder

Reklame. Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Bog og idé

Serie: Søstrene Meg, Jo, Beth og Amy
Oversætter: Ida Elisabeth Hammerich
Forlag: Høst og Søn
Udgave: 3
ISBN: 9788763851534
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Little Women
Sider: 348
Udgivelsesdato: 22-10-2018
Format: Paperback

Serie: Søstrene Meg, Jo, Beth og Amy
Oversætter: Camilla Christensen
Forlag: Høst og Søn
Udgave: 2
ISBN: 9788763858199
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Good Wives
Sider: 384
Udgivelsesdato: 22-10-2018
Format: Paperback

Emily, min lille pige, befinder sig nu et tåget sted mellem pigebarn og ung kvinde. Hun forandrer sig for hver dag, og det samme gør hendes smag i bøger. Den ene dag læser hun Harry Potter, den næste er hun tilbage ved billedbøgerne og dagen efter igen sidder hun med næsen i Anne Franks dagbog eller Pigebørn. Jeg elsker det. Det, som litteratur kan, er at skabe et spejl for ens identitet, noget at holde sig selv op imod, noget at se sig selv i. Og man kan prøve sig selv og sin verden af igen og igen igennem de forskellige bøger. Især i en periode, hvor ens identitet er flagrende og skrøbelig, som når man er tween, er det en fantastisk ting at kunne bruge litteraturen til at skabe, genskabe, forme og lære sig selv at kende.

Louisa M. Alcott skrev i 1868 romanen om Pigebørn baseret på sin egen opvækst og sin egen tro på, at kvinder ikke bare skulle være en pynte- og nyttegenstand gemt væk bag husets mure. Hun var med i kvindebevægelsen, og hendes kvindesyn er stærkt og gyldigt den dag i dag, og jeg kan ikke give mine børn nok af denne viden. Ligeværd. Ligestilling. For alle. Altid.

Louisa M. Alcotts romaner Pigebørn og Unge kvinder er eviggyldig litteratur, som man med stor fordel kan stikke i hænderne på sine tweens eller teenagere. Læs mere om Louisa M. Alcott her.

Jennifer Bell: De Ualmindelige 1-3

[Reklame] Bøgerne er sponsoreret af forlaget

Serie: De ualmindelige
Oversætter: Nanna Gyldenkærne
Forlag: Høst og Søn
Udgave: 1
ISBN: 9788763850681
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Uncommoners – The Crooked Sixpence
Sider: 348
Udgivelsesdato: 25-08-2017
Format: Hæftet

Emily  har læst Jennifer Bells De Ualmindelige, og hun er meget begejstret. Bøgerne er spændende, godt skrevet og til tider næsten for spændende, så man må skynde sig at læse, hvad der sker derefter.

Se hendes anmeldelse herunder