Simon & Schuster
Lydbog fra Mofibo
Jeg har over de sidste par uger genlæstlyttet min elskede Hemingway. Det er noget af det fantastiske ved litteratur: hver gang du genlæser en historie, opdager du noget nyt. I denne genlæslytning hæftede jeg mig ved detaljerne, beskrivelserne, som Hemingway var så stærk i. Den langsomme bevægelser, når Robert Jordan hælder vand i absinten, Marias korte hår, der er så blødt, den vanvittige smerte, der et øjeblik blænder Robert, da Anselmo dør, den gule lugt af en eksplosion og endelig grannåle, der pludselig kan mærkes i slutningen.
Det er tre dage, knap fire, historien strækker sig over, men du får fortalt flere liv fra start til slut. Du lærer karaktererne så godt at kende, fordi Hemingway var så fænomenal til at beskrive; beskrive gennem handling og ord, lade karaktererne beskrive sig selv.
Jeg mistænker, at bogens faldende popularitet har noget at gøre med tempoet. Hemingway tager sig god tid til scenerne, god tid til dialogerne. Vi er langt fra vores tids ordknaphed, og det endda selv om Hemingway er berømt for sin stramme stil. Jeg siger: læs den alligevel. Gør dig selv den tjeneste at få den med i kataloget. Der er så meget sagt i den fortælling, der er så meget følelse og etik under ordene, så meget, der gør det nemmere at forstå mennesker og deres valg i en krig.
Det er ikke sidste gang, jeg genlæslytter “Hvem ringer klokkerne for?” Og du skulle også tage at læse den.
Køb den her: Hvem ringer klokkerne for
