Tag: Hanya Yanagihara

Hanya Yanagihara: Folket i træerne

Bogen er sponsoreret af forlaget
Oversætter: Nete Harsberg
Forlag: Politikens Forlag
Udgave: 1
ISBN: 9788740058239
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The People in the Trees
Sider: 432
Udgivelsesdato: 22-10-2019
Format: Indbundet

Et lille liv er en af de bøger, som jeg aldrig glemmer. Den står for mig som en gribende, dyster og rystende oplevelse båret på vej af et uforglemmeligt godt sprog og med karakterer som syntes mere som levende mennesker end beskrivelser i en bog; det er, hvad jeg kalder god litteratur.

Af den grund var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle læse Folket i træerne, som er Hanya Yanagiharas første roman, som faktisk blev skrevet før Et lille liv.

Folket i træerne handler om den unge læge Norton Perina, som får chancen for at komme med på en ekspedition til øen Ivu’iyu i Mikronesien. Her skal han sammen med antropologen Paul Tallent finde frem til en forsvunden stamme, som siges at leve usædvanligt længe. De finder frem til stammen og mener, at den høje levealder skyldes indtagelsen af kød fra en bestemt skildpaddeart. Selvom det er tabu smugler Norton lidt af kødet med sig hjem, opnår stor berømmelse og betaler den ultimative pris herefter.

Historien er baseret på den virkelige historie om Dr. Daniel Carleton Gajdusek, og det er en historie som sideløbende tematiserer kolonisering, frygten for at ældes og dø, prisen for ambition og kærlighedens uransagelige veje. Som i Et lille liv formår Yanagihara at fremstille den mørke side af mennesket på en ærlig og modig måde, som gør det både gribende og vedkommende.

Folket i træerne består af to historier, den ene om livet på den sagnomspundne ø og den anden om livet derhjemme for Norton. Det er to forskellige verdener, der støder sammen, ligesom Norton har to sider til sig. Sproget er levende, blomstrende og gribende med storslåede beskrivelser af både mennesker og natur og en hjerteskærende skarphed, når det rammer menneskets bagside.

Hanya Yanagihara: Et lille liv

Som mange af de bøger, jeg når at læse nu om dage iblandt arbejde, hus, mere arbejde, familie, venner og en smule søvn, så er det igen takket være Mofibo. Jeg har før brugt e-bøger, men det har altid været noget lidt usexet, downloadet og besværligt noget. Ingen søgefunktioner, lister, organisk indhold eller overblik, sådan som det er med Mofibo.

Det var også tilfældet denne gange med Hanya Yanagihara. Jeg havde Et lille liv  med på gåturen med hunden, med i rengøringen, på løbeturen (ja, man kan faktisk høre lydbog, mens man løber. Det behøver ikke være pulspop.) Den var med i bussen, på turen fra Århus til Vejle, når der skulle undervises, og engang imellem var der lige mulighed for at nå 20-30 minutter under madlavningen, hvis ungerne var helt væk i leg.

Det er ikke nemt at være fuldtidsjobbende mor med trang til litteratur.

Men tilbage til Et lille liv.

Først og fremmest en advarsel. Den er hjerteskærende. Og ikke på den der bløde, poppede “mød mig i stjernerne”-måde. Den er barsk, ubønhørlig og uden nåde. Jeg vil intet afsløre, for jeg hader selv spoilers.

Sproget er virkelig godt, hvilket jo er min største kæphest. Fortællingen er springende, men ikke rodet, og mest af alt er det hele realistisk, hvilket også føjer brænde til det hjerteskærende bål. Sproget er sanseligt og medrivende; det hele kan mærkes. Følelserne bliver skrevet udenpå tøjet hos læseren, og det er svært at give slip, når det sidste punktum uigenkaldeligt sættes.

Læseren bæres på smukkeste vis ind i den verden, der beskrives. Nuet er et kunstnermiljø med fire gode venner (og lidt ekstra). Deres indbyrdes forhold, historier og forudsætninger beskrives, men kernen i fortællingen er den unge mand, Jude. Hans historie fortælles drypvis, hvilket er nådigt af forfatteren, for ingen ville kunne bære at få den på en gang.

Fortællingen strækker sig over mere end tyve år. Det handler om at leve med sine traumer, at leve med fortidens monstre tiltrods for deres groteske uhyrlighed, og det handler ikke mindst om, hvor forbandet svært det er, når sårene ikke vil læges. Judes sår er både fysiske og psykiske, og både fysisk og psykisk kæmper han en ulige kamp mod dæmoner, han aldrig selv har fremkaldt.

Jeg vil anbefale Et lille liv til alle, der elsker litteraturen som kunst og som fakkelbærer for de ting, der indimellem må påtales, hvor svære de end er.

Køb den her: Et lille liv

Et lille liv