Georgi Gospodinov: Tidsskjul

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Oversætter: Helle Dalgaard
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771516838
Sprog: Dansk
Originalsprog: Bulgarsk
Sider: 348
Udgivelsesdato: 11-06-2021
Format: Hæftet

Gospodinov tager sig god tid. Han bruger den tid godt. Og han leger med selve begrebet og idéen om tid i romanen Tidsskjul, som er en lang rejse i tid, fantasi, nostalgi, litteratur og sprog. Der er spring og nedslag, der forvirrer på den fede måde, men man bliver fastholdt i punktet at være menneske, et menneske, der lever i tid, hjernens tid, minderne, nu og minder igen.

Og det er mennesket, der er i tiden, og det er mennesket, der skaber tiden, men hvad så hvis et menneske mister tiden? Det undersøger Gospodinov blandt andre fænomener, i det han lader Gaustin på sin klinik hjælpe mennesker med at genfinde deres minder.

Fortællingen er en oversvømmelse med kæmpebølger og vilde understrømme, mens sproget er som surferen, der med ophøjet ro navigerer hen over det hele uden at miste balancen. Det er tydeligt, at Gospodinov har udvalgt hvert et ord, pudset det til med en lille glasfil, passet det ind i sætningen, så det står allerklarest. Det er en fryd at læse, et vildt ridt, en lang udånding.

Hvad er virkeligt, og hvad er fiktion? Er tiden nu, i selve romanen, i det at skrive den eller læse den eller se op fra siderne og pludselig være bevidst om tid, om hukommelse, om selve menneskeligheden? Der er så mange niveauer i Gospodinovs roman, at det bliver en svimlende tur fastholdt på et punkt af det usandsynligt lækre sprog … og resten er historie.

Georgi Gospodinov: Blinde Vajsja

Anmeldereksemplar fra forlaget
Jensen & Dalgaard, 2018

At læse god litteratur gør dig ikke bare klogere, det forstærker også din empatiske evne, det gør dig mindre stresset, mere tolerant, øger din forståelse for de større sammenhænge og så er det endda også en behagelig og underholdende beskæftigelse!

Herhjemme starter vi tidligt, så det bogstaveligt talt kommer ind med modermælken. Loui Mio og jeg har netop færdiglæst Georgi Gospodinovs novellesamling Blinde Vajsja og andre historier.

Gospodinov er en magiker og en opfinder af sprog. Han springer, dykker og slår kolbøtter, når han skriver, summer rundt, lander og sætter af, og det kan være lidt af en kunst at følge hans associationer og trapezhop, når han først er igang.

Og det gør det så enormt spændende at læse hans værker. Krummelurerne i sætningerne får det til at slå gnister i nervebanerne og skaber nye veje i hjernen, og du kan mærke horisonterne i din verden udvide sig. Det ændrer noget, denne læsning, og så er det en sand fornøjelse.

Gospodinovs historier er dybe og let saltede med en dyster og samfundskritisk ironi, der skaber undertoner for det trænede øre igennem alle historierne. Han skaber en hel verden, hvorefter han zoomer ind på de mindste detaljer, og han fører en mesterlig pen.

Carla fra Lissabon levede over tre sider i min roman. Hun var pludselig dukket op på side 75, og på side 77 forsvandt hun lige så pludseligt. Der findes den slags kvinder, hvis samlede personkarakteristik er udtømt med, at de forsvinder.

Hvis du ikke har læst Gospodinov, eller hvis du er ligeså vild med ham og hans helt særlige stemme, som jeg er, så kan du lige nå at bestille en som en sidste hurtig julegave. Du vil ikke fortryde det!

Køb den her. Læs den, før den flyver væk.

Georgi Gospodinov: En naturlig roman

Bogen er sponsoreret af forlaget

Jensen & Dalgaard, 2018

Det er de færreste mennesker, hvis ikke at sige ingen overhovedet, der tænker lineært og logisk. Tankevirksomhed er en rodet og fragmenteret proces, der hverken bekymrer sig om tid, sted, system eller virkelighed. 

Georgi Gospodinovs roman er opbygget på samme princip. Det er en verden beskrevet med tanker og følelser fra indersiden af hovedet på en mand,  der netop har gennemgået en skilsmisse. Han er forfatter, og han forsøger at skrive en roman udfra oplevelsen, en naturlig roman. Og hvad er det så?

En naturlig roman er en roman, der bygger på de samme principper som den menneskelige opfattelsesevne, vores tankevirksomhed. Og  her sluttes ringen. Og herfra kører den videre.

“Jeg ville skrive en roman, hvor alting skulle indgå (alt det, der ellers ikke indgår i romaner) – den skulle indeholde wc’ets naturlige historie, personlige historier og antik filosofi, aflyttede samtaler, fluer og hverdag, lister og romanbegyndelser. Alt dette, helle dette anarki, som er samlet i hovedet på et menneske, der forsøger at fortælle sin egen umulige historie. en roman om umuligheden af at vi har vores egen roman.”

En naturlig roman, en naturlig historie, som den ville findes i et menneskes hoved, et menneske i en skilsmisse – traditionelt ville det handle om tragedie, hjertesorg, tunge, dramatiske tanker, mørke og regnvejr, desperation. Men det er der intet af Gospodinovs roman. Den er nemlig naturlig – og hvad er det naturlige for et menneske i den situation? Det er nemlig de flagrende tanker, fluerne, der summer, afstikkere til wc’ets historie, en glemt barndom, en fremtid, der måske kommer – summende, flagrende. 

Gospodinov skriver guddommeligt godt, og det står så lysende smukt, hvordan tragedien ikke stopper historien ud som dramatisk pudefyld. Manden bliver i stedet levende, menneskelig, ægte i sin naturlighed. Det er smukt fragmenteret, cirkulært og afrundet i al sin flagren, og det er tydeligt, hvordan fluer og begyndelser har en central placering. Menneskets verden har mange facetter, mange øjne, mange fragmenter, der aldrig vil give en enkelt helhed, en enkelt historie, som nemt kan genfortælles. Det bliver til skønne brudstykker.

Teknikken er fænomenal, sproget legende let. Jeg kan kun anbefale alle, der elsker de dybere litterære værker fluks at bestille et eksemplar hjem til de kommende regnvejrsweekender.

Køb den her