Tag: Forlaget Modtryk

Jonas Jonasson: Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget

20. januar 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Modtryk, 2018

Jonas Jonasson tog mig med storm med Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. Af den grund har jeg virkelig glædet mig til toeren. Og det er altid farligt.

Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget er en selvstændig fortsættelse af etteren. Den samler Allan Karlsson og Julius op på Bali, hvor de sidder på stranden og keder sig gevaldigt. Pengene er næsten brugt, Allan runder hundrede og et, og der skal findes på noget nyt. Og så begynder historien at rulle…

Det, der gør Jonas Jonasson til noget helt specielt er hans humor. Den er underfundig og intelligent, aldrig grov eller under bæltestedet, og det er herligt forfriskende. Det minder mig på mange måder om Leif Panduro og Finn Søborg, som jeg læste som ung og stadig citerer i de rette situationer.

Men Jonassons historier er ikke helt så enkle, tværtimod folder de sig ud i lag efter lag af heldige, nogle gange uheldige tilfælde, og de overrasker gentagne gange med deres snedighed og finurligheder. Det er god, gedigen underholdning, og hvis du nød den første, bør du ikke snyde dig selv for toeren.

Selvfølgelig har den ikke samme effekt som etteren. Det er der to grunde til. For det første var etteren speciel med historien om den hundredårige mand, der i trods mod systemerne og den sure forstanderinde forlod plejehjemmet iført sutsko. Den charme kan ikke gentages.

For det andet får vi ikke overraskelsen igen. Vi kender stilen og karaktererne, og derfor har den ikke den samme wow-effekt. Men gensynsglæden er der til fulde, hvis man en gang er faldet for den kløgtige Allan Karlsson.

Historien er godt skruet sammen. Sproget er glidende og let. Der er masser af kommentarer på verdenssituationen, gode pointer og også et par nyttige historielektioner. Humoren er i top, og Hr. Karlsson flyver ud på eventyr igen.

Køb bogen her. Så er der masser af læsestof til vinterferien.

Lotta Sonninen: Kunsten at være negativ

21. december 2018 / louise1978 / 1 kommentar

Anmeldereksemplar fra forlaget

Forlaget Modtryk, 2018

Den sjoveste lille detalje i anmeldereksemplaret er overstregningen af venlig. Det tyder på, at den presseansvarlige også har læst bogen!

Er du også træt af at være så forbandet positiv og overskudsagtig hele tiden? Har du fået nok af mindfulness og femtegearsspeltmoderskab? Så har jeg julegaven over dem alle!

Modtryk har udgivet bogen til alle dem, der har fået nok, og gerne vil lade al negativiteten og alle de sure miner få frit løb. Og det er en fantastisk guidebog på højde med Deepak Chopra og Lynn Grabhorn bare med modsat fortegn.

Hvis du følger øvelserne i Kunsten at være negativ vil du med lynets hast være en mester i forargelse, had og brok, og du vil uden tvivl være komplet umulig at være i selskab med inden sommer – det bliver nødvendigt at finde en gruppe af ligesindede mavesure brokhoveder.

Bogen sætter fokus på mindfulness og overskudskulturen på en rigtig sjov og velgennemtænkt måde, og jeg synes ærligt talt, at den fortjener en plads på boghylden i alle hjem. Og så er den den perfekte lille julegave! Jeg glæder mig personligt til, at jeg formår at være lige så gennemsyret negativ, som min far kan være det. Hvis nogen kan brokke sig… Han har gjort det til en kunstform!

Køb den her!

Mikael Niemi: At koge bjørn

5. juni 2018 / louise1978 / 1 kommentar

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Modtryk, 2018

Oversat af Anders Johansen

Lyttelæst via Bookmate

Indlæst af Paul Becker

Mikael Niemi skriver virkelig godt. Det er der mange, der gør. Heldigvis. Men han har noget særligt, sin helt egen magi, som gør nogle forfattere så forbandet gode. Og så er romanen At koge bjørn virkelig spændende og svær at slippe.

Vi bliver revet med ind i et meget anderledes samfund. Vi befinder os i Kengis i det nordligste Sverige i 1852. Vinklen ligger hos Jussi, en fattig dreng, der flygter fra sin mor, der både mishandler og sulter ham og hans søster. Heksen, kalder han hende.

Han finder et hjem hos provsten Lars Levi Læstadius, som ikke bare tager sig af ham, men også bliver en slags mentor og læremester. Provsten har sat gang i vækkelsen på egnen, han er lærd, yderst intelligent og ikke mindst den slags menneske, der ser gennem rang og hakkeorden til mennesket bag det ydre. Dette forsøger han også at lære fra sig. At lære Jussi virkelig at se.

Og så begynder krimidelen, som jeg ikke vil afsløre, men det er spændende, sindsoprivende og opslugende. Det betyder dog ikke, at der bliver skåret ned på de fine detaljer, de dybe karakterer eller beskrivelserne, som er så vigtige for, at der kommer noget kød på fortællingen. Mikael Niemi mestrer sprog og fortælleteknik til fingerspidserne, og At koge bjørn holder nervetrådene pirret til det sidste.

Samfundet bliver beskrevet så det både kan ses, lugtes og mærkes. Fattigdommen hærger og med den sulten. Provsten forsøger at dyrke kartofler, hvilket de andre i landsbyen anser for både farligt og ukendt. Roer ved man, hvad er. Og kan man egentligt koge og spise bjørn?

Og så må provsten må holde to prædikener: En for de vakte, hvor de larmende kan give efter for helligånden og en for de mere stoiske borgere, som sætter pris på den mere andægtige tilgang. Det er også blandt dem, man skal finde provstens fjender: dem, der tjener penge på den spiritus, som provsten altid taler imod. Der er mange forskellige kræfter på spil i det lille samfund, og det er ikke dem alle, man kan se med det blotte øje.

Det er ulækkert, det er råt, det er stinkende, det er rædselsfuldt, og så er det skønt, overvældende, forfinet forelsket, så pludseligt nedrigt, blodigt og modbydeligt. Niemi spiller på alle følelser, og han gør det så godt, at du glemmer, hvor du er og bliver revet med helt ned under mosevandet, hvor de underjordiske ligger på lur for at trække dig ned i deres mørke helvede.

Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde. Den skal du også have med på ferien!

Køb den her.

Jonas Jonasson: Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt

4. maj 2018 / louise1978 / 1 kommentar

Forlaget Modtryk, 2013

Lyttelæst via Mofibo

Indlæst af Paul Becker

Ja, jeg ved godt, jeg er bagud med denne titel. Meget endda. For lige siden den udkom har titlen siddet i mit hoved og luret, en af den slags, der ikke giver sig igen, fordi den simpelthen er så fængende. Og det er jo bestemt ikke en dårlig ting!

For se bare, nu her en god stak år senere, falder jeg over titlen på Mofibo, og så lyttelæser jeg den ene og alene på grund af titlen. Så tænk nu over de titler, derude!

Fortællingen i sig selv er hylende morsom, velskrevet, fantastisk velopbygget, spændende og overraskende. Det er en bog, der får dig til at smile, en, der får dig til at prioritere læsetid og ikke mindst en, der giver dig lyst til mere. Og så kan det vel næppe blive bedre?

Hvis jeg partout skal sige noget negativt, så synes jeg, at den ind imellem blev lidt langtrukken, ikke på en måde, der slår dig ud som læser, men så jeg nåede at tænke: Okay, kom nu videre. Men mest af alt fordi, jeg gerne ville tilbage til hovedhistorien.

Jeg vil intet røbe af plottet. Jeg vil bare sige: Læs den, lyt den, gør noget, for den er virkelig tiden værd. Indlæsningen af Paul Becker er yderst veludført og underbygger handlingen og karaktererne hele vejen igennem.

Det er litteratur, når litteraturen underholder. Det er ikke den tunge slags, som aktiverer samtlige af de små grå, men det er den slags som begejstrer og gør dig glad. Og Jonas Jonasson mestrer genren til fulde. Jeg pakker helt sikkert Jonas Jonasson med i kufferten, når rejsen går til Kreta i næste måned.

Køb den her

Minette Walters: De sidste timer

1. maj 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Modtryk, 2018

Endelig er der sol og varme. Endelig er det tid til at pakke vinterstøvler og ungernes flyverdragter væk, langt væk, og endelig er det tid til at læse udenfor i sol, græs, varme og sangen fra naboens plæneklipper.

Og årets første heldige solbog var Minette Walters historiske roman De sidste timer.

Nu passer en af fortidens største humanitære katastrofer måske dårligt sammen med fuglesang og solglæde, men så alligevel er der jo noget basalt eksistentielt i begge dele.

Minette Walters debut som skribent af historisk fiktion er sådan set gået ganske godt. Helt til perfektion spreder hun persongalleriet ud, sår frøene til konflikterne, lader de onde vise deres tendenser og lader de gode bejle til læserens hjerte. Og hun gør det godt.

Fortællingen er gribende og bliver hurtigt til sene nattetimer, når du lige skal have bare et kapitel mere. Det er fortællingen om Den Sorte Døds hærgen i England, om befolkningens panik, sultende menneskers desperate handlinger og den stålsatte tillid til kirken versus den sunde fornuft, men også noget mere, et par lag ekstra af noget mere rebelsk og lidt mere krydderi på karaktererne.

Uden at afsløre noget om plottet er det sådan, at et par af karaktererne ikke opfører sig helt som forventet, men faktisk uventet fantastisk lader deres karakter folde sig ekstra bredt ud, uden at det virker falsk. Det må jeg tilskrive forfatterens evner.

Romanen skal læses og kan læses bredt af alle, der elsker en god historie, fortællinger fra historisk tid og lidt spænding.

Til slut vil jeg blot kommentere, at jeg fandt slutningen meget brat, så brat, at jeg måtte bladre en side tilbage og læse den igen, da jeg syntes, jeg manglede afrunding på mange ting. Det lugter kraftigt af en to’er.

God læsning til soltimer købes her.

Jonathan Tropper: 7 satans lange dage

26. december 2017 / louise1978

Forlaget Modtryk, 2015

Ved hjælp af mit elskede Mofibo har jeg henover busture, rengøringsrunder, hundeluftning og løbeture læst “7 satans lange dage” af Jonathan Tropper. I min nuværende læsestak er det en ret anderledes bog, der tiltrods for, at den indeholder en del tragedier, er skrevet komisk og får dig til at grine højt flere gange. Sproget er let og løftende, karaktererne er dybe og velbeskrevne, og til trods for en let træg start kommer der snart godt gang i fortællingen.

Hovedpersonen, Judd, får besked om sin fars død på et uheldigt tidspunkt i sit liv, hvor han kæmper med en masse andet. Han føler sig fremmedgjort i forhold til sin familie, og da det bliver klart, at hans far har bedt familien sidde shiva i syv dage ved hans død, bliver det hele endnu værre. Hvordan skal han kunne holde sin familie ud i en hel uge?

Konflikterne og kontrasterne er massive, og de syv dage i moderens hus bliver et sammensurium af sex, vold, gamle konflikter, skænderier og kampe, der nok skulle være taget for mange år siden. De forskellige personers historier foldes ud og flettes sammen på magisk vis. Humoren er tilstede hele vejen igennem, men den fordriver ikke helt alvoren i konflikterne, og det er en flot tosomhed af alvor og grin, der bærer historien oppe.

Uden at lave spoilers og afsløre andet om handlingen vil jeg blot anbefale denne bog til alle, der elsker en god fortælling med både grin og gråd.

Køb den her: Jonathan Tropper: 7 satans lange dage