Tag: Forlaget Klim

Hannah Arendt: Åndens liv

9. juni 2021 / louise1978 / 0 kommentarer

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra Bog og idé.

Oversætter: Joachim Wrang
Forlag: Klim
Udgave: 1
ISBN: 9788772042022
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel The Life of the Mind
Sider: 530
Udgivelsesdato: 04-09-2019
Format: Hæftet

Jeg læste for første gang Arendt, da jeg skrev mit speciale Affect and politics in the songs of Leonard Cohen. Dengang gjorde hun et stort indtryk på mig med sit levende og sanselige indtryk af vores verden, vores samfund og vores væren i det.

“Manifestationen af tænkningens vind er ikke viden. Det er evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert, smukt og hæsligt. Og dette kan i de sjældne tilfælde, hvor der virkelig står noget på spil, i realiteten forhindre katastrofer, i det mindste for selvet.”

Det, der kendetegner Arendts værker, er fornemmelsen af en nysgerrighed og en fantasi langt ud over det akademiske og den mere boglige tilgang til tilværelsen. Selvom det ikke ligefrem er letlæst triviallitteratur, så er der en sang og en rytme i sproget, der åbner op og gør det tilgængeligt. Åndens liv er Arendts sidste værk, og den tredje del af bogen er endda posthumt sammensat af hendes forelæsningsnoter.

Åndens liv omhandler tre hovedemner: at tænke, at ville og at dømme. Arendt undersøger de tre begreber både historisk og så at sige praktisk og ser, hvordan de er blevet brugt og bearbejdet i vores kultur.

Refleksionerne over emnet stammede oprindeligt fra hendes deltagelse i Eichmanns retssag. Eichmann påstod, at han kun havde gjort det, han gjorde, fordi han havde fået at vide, at han skulle. Det var en ordre oppefra. Det var tankeløshed, og netop idéen om tankeløshed tændte gnisten i Arendt. At være tankeløs, så millioner dør. Det er ikke tanken, der skaber moral eller sandhed eller viden, tanken skaber netop den selvbevidsthed, der gør dem mulige. Det er derfor tænkningen, der er det uundværlige for vores erfaring, og det bliver overset af filosoffer, der begår den fejl at tro, at behovet for at tænke kan sammenlignes med behovet for at vide. Det leder til afvisningen af alt, der ikke er en videnskabelig sandhed.

Åndens liv er virkelig spændende læsning, hvis man gerne vil dybere ned i alt det, der gør mennesket til menneske på godt og ondt. Du kan købe bogen her og se andre af Arendts værker her.

Haruki Murakami: Første person ental

29. april 2021 / louise1978 / 0 kommentarer

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Oversætter: Mette Holm
Forlag: Klim
Udgave: 1
ISBN: 9788772046570
Sprog: Dansk
Originalsprog: Japansk
Originaltitel: 昭和歌謡大全集
Sider: 189
Udgivelsesdato: 26-03-2021
Format: Indbundet

Fortællingens grundsten er mennesket afsøgning af egen eksistens. Murakami behersker den kunst til fulde, når han i disse ni noveller udbreder menneskets allerinderste pakket fint ind i et sprog så fint poetisk, stramt og præcist, som det altid er fra hans hånd.

På overfladen finder man ni noveller med det sædvanlige strejf af magisk realisme og underfundighed, men underneden finder man en dyb vandring ind i, hvad det betyder at være menneske, fra barn til ældre, fra inderst til yderst. Det filosofiske er skjult bag symbolske aber, sindsforstyrrelser, mærkelige lidelser og komiske optrin, men ikke desto mindre efterlader det et aftryk, der ikke er til at ryste af igen.

Indholdet modsvarer selvfølgelig titlen, det handler om mennesket i verden, den indre synsvinkel og den individuelle forståelse af andre mennesker, deres kommunikation og valg.

At læse Murakami er som at spise jordbær med fløde. Man bliver aldrig færdig med smagen, det er lige dele sødt og surt, cremet og til at bide i, den helt perfekte kombination af smag og tekstur, der gør det til lifligheden selv; helt værdig til den litterære runde af Masterchef. Første person ental er Murakami i topform. Man kan ligefrem se manden sidde og plukke ordene, pusle dem sammen, grine for sig selv og konstruere et mesterværk af sprog, indhold og form.

I novellesamlingen er han ikke ude på eventyr, som han er det i andre værker. Her sidder han lidt tilbagelænet og tænker over livet. Man kan som læser godt foranlediges til at tænke, at det er forfatterens eftertanke, en grublen over mennesket og livet, en snert af autofiktion og vemodighed. Det skaber en distance i teksten, der er lidt ulig hans andre værker, men det giver samtidig en snert af noget morsomt, som en lille trækning i mundvigen, som absolut ikke skader tekstens udsigelse. Er vores liv i sidste ikke ende lidt komiske set i det store perspektiv? Er mennesket ikke i bund og grund lidt fjollet, når det kommer til stykket, al vores alvor, vores uoverkommelige problemer og optagethed af detaljer, der når alt kommer til alt er ubetydelige.

Lagene i Første person ental er mange, og man bliver ikke færdig med novellerne lige med det samme; de er lidt som en årgangsvin, der skal sippes og nydes ved særlige lejligheder. Som altid er Murakami excellent oversat af dygtige Mette Holm, som lod os alle følge arbejdet med oversættelsen på de sociale medier; en fascinerende proces.

Efter endt læsning sidder man tilbage med tanken: Men hvad så nu? Hvad kan Murakami dog diske op med næste gang, om noget overhovedet, kommer der mere, kan han finde på andre vinkler? Jeg er meget spændt på, hvad jeg skal læse næste gang, og jeg glæder mig allerede.

Se andre af mine anmeldelser af Murakami:

https://www.skrivforlivet.dk/2015/03/18/haruki-murakami/

https://www.skrivforlivet.dk/2019/11/26/haruki-murakami-det-mystiske-bibliotek/

https://www.skrivforlivet.dk/2019/09/17/haruki-murakami-efter-midnat/

https://www.skrivforlivet.dk/2019/01/13/haruki-murakami-kafka-paa-stranden/

https://www.skrivforlivet.dk/2018/05/28/haruki-murakami-mordet-paa-kommandanten-bog-1/

https://www.skrivforlivet.dk/2018/11/07/haruki-murakami-mordet-paa-kommandanten-ll/

Haruki Murakami: Det mystiske bibliotek

26. november 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af Bog & idé

Oversætter: Mette Holm
Forlag: Klim
Udgave: 1
ISBN: 9788772043746
Sprog: Dansk
Originalsprog: Japansk
Originaltitel: Fushigina Toshokan
Sider: 82
Udgivelsesdato: 01-10-2019
Format: Hæftet

Murakami er en mester, det kan ingen betvivle, og som det ofte sker, når man når den status, så kommer selv de gamle skriblerier op fra skuffen og bliver udgivet. Det er også sket med Det mystiske bibliotek, som er en novelle helt tilbage fra 1982.

Novellen handler om en dreng, som bliver taget til fange på det lokale bibliotek, hvor han bliver sat til at læse, så hans hjerne kan blive fyldt med viden og dermed blive en endnu lækrere delikatesse, som den ældre herre, der holder ham fanget, vil spise. Og ja, det er lige så underligt, som det lyder, men det er nu heller ikke historien, som er det mest interessant i novellen.

Murakamis univers er farverigt, forunderligt og uden grænser, og det er altid det, der er så fascinerende ved ham. Han bevæger sig mellem virkelighed og uvirkelighed med sikker pen, han leger med liv, personligheder og følelser, indfanger drømme og mareridt, relationer og menneskelighed og koger det ind til disse uforglemmelige historier.

Det mystiske bibliotek er en lille tæt sag, som er smukt illustreret af Kamila Sloginska, som har formået at indfange Murakamis sære fantasi med sine tegninger. Det er ikke mærkeligt, at den har opnået en kultstatus, for den besidder præcis den mærkelighed, som skal til for at nå dertil. Det er ikke en bog, der kæmper sig op på siden af Murakamis ypperste mesterværker såsom “Mænd uden kvinder” eller “Trækopfuglens krønike,” men den har det specielle Murakamiske, som alle vi fans elsker og værdsætter. Og alene det gør den yderst læseværdig. Et must have for alle Murakamifans.

Køb bogen her. Læs mere om Murakamis udgivelser her.

Mario Vargas Llosa: Vejen til paradis

9. september 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Oversætter: Rigmor Kappel Schmidt
Forlag: Klim
Udgave: 1
ISBN: 9788772042299
Sprog: Dansk
Originalsprog: Spansk
Originaltitel: El paraiso en la otra esquina
Sider: 352
Udgivelsesdato: 31-05-2019
Format: Hæftet

I Vejen til paradis viser Mario Vargas Llosa, hvordan to mennesker på vidt forskellige måder kan kæmpe for egen personlig frihed og en bedre verden for alle. Fortællingen om Paul Gauguin og hans mormor, Flora Trístan, foregår på skift ind imellem afbrudt af fortællerens direkte tale, som kommenterer på livsforløbene, og sammenstykker deres liv med stærke følelser og maleriske beskrivelser.

Begge historier er stærke og vedkommende, og Llosa balancerer fint på den knivsæg, som det er at beskrive en kendt person, som alle allerede har et forhold til. Det bliver til langt mere end et portræt, det bliver til en livshistorie med gnist og sjæl, som både fryder og inspirerer. Paul Gauguin bliver til Koke, en ilter og livskraftig personlighed, som gang på gang går i klinch med sine omgivelser, nøjagtigt som hans mormor gjorde det, da hun satte sig op mod den mands- og kapitalistdominerede verden. De to mødtes aldrig, men oprøret har været i familiens blod, og når sidste side er vendt, sidder man som læser tilbage med et smil på læben og følelsen af, at det nogle gange er de små ting, der gør verden til et bedre sted.

Llosas sprog er så levende som personerne, det slår gnister og krøller, og det bærer sin fortælling fjerlet på sine skuldre. En absolut læseværdig bog, som man med stor fornøjelse kan bruge de første kolde efterårsaftener på.

David Foster Wallace: Nogle tanker om at leve [dette er vand]

13. august 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Oversætter: Claus Bech
Forlag: Klim
Udgave: 1
ISBN: 9788772043050
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: This is water – Some thoughts, delivered on a significant occasion, about living a compassionate
Udgivelsesdato: 01-05-2019
Format: Hæftet

Denne tekst var oprindeligt en tale, som David Foster Wallace holdt for de studerende på Kenyon College. Den er dog siden blevet en af hans mest berømte tekster, og det er ikke uden grund.

Wallace fortæller helt basalt om, hvordan livet afhænger af os selv; eller rettere sagt, at vi som mennesker selv er ansvarlige for vores indstilling til livet. Det er noget af det, siger han, som man kan lære med en humanistisk uddannelse. Man lærer nemlig at tænke og forholde sig til egen refleksion i stedet for at gå igennem livet som en søvngænger, der aldrig kommer ud over sin egen næsetip.

Vi er alle skabt som centrum i vores eget lille univers, men hvis man lærer at se anderledes på sine medmennesker, så giver det en del mere mening i livet.

Den vigtigste frihed drejer sig om opmærksomhed, bevågenhed, disciplin og energi, om at være oprigtigt i stand til at føle omsorg for andre mennesker og ofre sig for dem gang på gang på et utal af ubemærkede små, usynlige, usexede måder hver eneste dag.

Denne tekst bør læses minimum en gang om året af alle mennesker i denne verden. Derudover bør den deles ud på alle verdens uddannelsesinstitutioner og diskuteres med unge, så den kommer under huden på alle. Det budskab, som er i denne tekst, er så grundlæggende vigtigt for menneskeheden.

Sproget er ganske vidunderligt, som forventet fra Wallaces hånd. Det er simpelt, men poetisk, jordnært, men frit svævende. Det er ganske simpelt en storslået oplevelse, og denne bog finder aldrig en plads i mine reoler. Den vil altid være lige i nærheden.

Stephen Hawking: Korte svar på de store spørgsmål

4. april 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af Bog & idé

Oversætter Ninna Brenøe
Forlag Klim
Udgave 1
ISBN 9788772042831
Sprog Dansk
Originalsprog engelsk
Originaltitel Brief answers to the big questions
Udgivelsesdato 09-11-2018
Format Indbundet

Korte svar på de store spørgsmål er Stephen Hawkings sidste bog. Forlaget skriver:

Stephen Hawking regnes for en af de største videnskabsfolk i vores tid. Han er kendt for både sine gennembrud inden for den teoretiske fysik og for sin evne til at formidle komplekse begreber med overskud og en umiskendelig tør humor, som hans ALS-diagnose ikke fik bugt med. Da han i foråret døde 76 år gammel – efter at have overlevet lægernes prognose med godt 50 år – arbejdede han på sit sidste projekt: en bog med svar på ‘de store spørgsmål’, som han så ofte blev stillet, også selvom nogle af dem lå uden for hans akademiske felt. På disse sider deler han sine personlige synspunkter på de største udfordringer, vi står over for, og giver sit bud på, hvor vi og vores klode er på vej hen.

Bogen giver Hawkings bud på svar på ti af de store spørgsmål, vi har som menneskehed. Den er sammensat fra Hawkings store, personlige arkiv, som han efterlod sig, da han døde. Den behandler emner som “Er der en Gud?”, “Hvordan begyndte det hele?” og “Kan vi overleve på Jorden?”

Det er fascinerende læsning skrevet i et sprog, så alle kan være med. Og det kommer vidt omkring, så vi både får fakta, men også Hawkings personlige meninger og idéer om, hvilken fremtid vi står overfor, hvad vil der ske med vores planet og med os som mennesker.

Hawkings får her posthumt fortalt sin historie, fortalt om sit arbejde og om, hvordan han modbeviste alle prognoser og levede sit liv til fulde. Bogen får til fulde fremvist den begejstring, som Hawkings lagde i sit arbejde, hans fascination af vores verden og univers og ikke mindst det ansvar, vi som mennesker har for vores fælles planet.

Køb den her, hvis du vil være lidt klogere.

Haruki Murakami: Kafka på stranden

13. januar 2019 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af Bog & idé

Forlaget Klim, 2018

Har du mødt Kafka Tamura? Han var min første bekendte i Haruki Murakamis univers, og jeg husker ham, som var det igår. Han er fra Kafka på stranden, som er en af Murakamis romaner. Den blev udgivet i 2005, på dansk i 2007.

Historien omhandler Kafka på femten år, som stikker af hjemmefra. Han tager til en fremmed by, hvor han kryber i ly på et lille bibliotek.

Det er en magisk fortælling stjernespækket med de store emner om liv og død, livets svære spørgsmål om identitet og tilhørsforhold, om kærlighed, angst og drømme. Det er en fortælling fyldt med magi, som kun Murakami kan det, og så selvfølgelig motiverne litteratur, katte og musik; de er selvskrevne.

Verden omkring Kafka er hård, men han får en god ven i Oshima, og på sin vej møder han mange andre, der bringer kærlighed, loyalitet, tolerance og venskab i førersædet. Historien er helt i top, og jeg vender konstant tilbage til denne roman, når jeg skal anbefale Murakami til nye læsere.

Den er stram, velskrevet og yderst gribende hele vejen igennem. Den har ingen tunge passager eller afsnit, der kunne være udeladt. Og den fremviser alt det bedste ved Murakami: hans magiske evner, hans sprog, hans verden og hans fortælleevne. Fra denne kan man roligt bevæge sig videre ud i hans store, fantastiske forfatterskab.

Murakami sender altid gnister udi læserens hjerne, tænder op under fantasien, men også de større og dybere tanker om livet, om det at være menneske, om ensomhed, kærlighed, ansvar og relationer mennesker imellem. Jeg kan aldrig anbefale ham nok.

Den forrygende Hr. Murakami fyldte 70 i går. Det er ikke længe siden, jeg læste og anmeldte hans roman Mordet på kommandanten. Jeg har læst stort set alt, manden har skrevet, og jeg er aldrig blevet skuffet. Så skriver man altså godt.

Hans univers er fortryllende smukt, men samtidigt så sårbart og menneskeligt. Du flyver fra en burgerbar til en legeplads med to måner, fra en nylonstrømpe, der er løbet til et parallelunivers ved en togstation, en brønd, der sluger liv og ulidelige teenagers. Livet er jazz, mad, katte og god whisky, men det er også angsten for at være alene, for den ødelæggende kærlighed og enden på det hele. Man kan kun elske Murakami.

Køb Kafka på stranden her. God læselyst!

Haruki Murakami: Mordet på kommandanten ll

7. november 2018 / louise1978 / 0 kommentarer

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Klim, 2018

I dag udkommer Mordet på kommandanten II.

Det er forunderligt at se en mester arbejde. Det er sket nogle gange i mit liv, at jeg på min vej er stødt ind i en, som er virkelig dygtig til sit fag; en fotograf, en maler, en keramiker. Hver gang har det fascineret mig ekstremt at se denne person udføre sit håndværk, at se objektet udvikle sig, blive formet og blive til kunst i mesterens hænder.

Og sådan er det også med Murakami. Han er i sandhed en kunstner og en mester i sit fag, og det bekræfter han kun med den længe afventede toer og afslutning på titlen Mordet på kommandanten.

Hele fortællingen er en stærkt opbygget symfoni, hvor han så dygtigt i etteren har sået frøene til sin store komposition. I toeren begynder så flettearbejdet, hvor han griber ender og tråde, binder sammen, laver sløjfer og slår knude. Og det er fascinerende, hvor eminent og let han gør det.

Menshiki, Mariè, Yuzu, Tomohiko; de kommer alle for alvor i spil nu, hvor hullet bag helligdommen folder sig ud i al sin kraft og bliver til en litterær leg med metaforer, idéer og ordbilleder. På vanlig magisk vis folder Murakami universet ud, skaber alternative verdener og lader mennesket tage sin skæbne i egen hånd. Denne gang handler det om at skabe positive tanker og tro på sig selv. Det lyder måske banalt, men det bliver det aldrig i Murakamis hænder.

I år trak han sig fra sin nominering til nobelprisen i litteratur (eller hvad man nu skal kalde den efter stormen i akademiet), men jeg håber ved alle ægte og uægte guder, at han en dag må få den som fortjent.

Mordet på kommandanten II har så mange litterære referencer, så mange lag, temaer, hints, skjulte gange, metalag og symboler, at det ender som et litterært festfyrværkeri, og samtidig er det bare en helt simpel fortælling om en mand, som er i krise, da hans kone vil skilles.

Og sådan kan den også læses. Og jeg vil anbefale at læse den på flere niveauer, for det fortjener den. Under alle omstændigheder skal den læses af alle, som elsker den farverige, mesterlige fortælling som flyder fra Murakamis pen. Og læg så mærke til, hvordan Murakami beskriver hovedpersonens arbejde med at male –
som når han maler Marié – jagten på det særlige bag skønheden, kernen, varmekilden, sådan skriver Murakami – jagende det særlige, der giver liv og styrke til hans fortælling, hvordan det handler om at male noget frem, personens kerne, det, der ellers ikke ses. For det er netop det, som Murakami selv gør med sine ord.

Køb den her.

Haruki Murakami: Mordet på kommandanten (Bog 1)

28. maj 2018 / louise1978 / 1 kommentar

Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Klim, 2018

Oversat af Mette Holm

Jeg har en lille drøm om (også) at blive oversætter af god litteratur, begejstrende litteratur, den slags litteratur som læsere hungrer efter, venter på med længsel, står i kø for. Som Mette Holm. Det må være et fantastisk spændende arbejde. Og ikke mindst et berigende og dybt tilfredsstillende arbejde.

Filmen “Dreaming Murakami” tager en helt ny betydning på sig, når du sluger 300 sider af en roman før sengetid og derefter drømmer de mest besynderlige, tunge, magisk realistiske drømme, som kun Murakami kan inspirere. Jeg er søvnig, men glad. Og jeg er blevet færdig med Mordet på kommandanten, bog 1. Det er den første af to, og derfor sidder jeg nu som læser tilbage og må vente på, hvad der nu skal ske. ~~Skynd dig nu, Mette.~~

Jeg er vanvittigt glad for Murakami. Jeg opdagede ham via Kafka på stranden, men der gik ikke længe, før jeg havde slugt hele bagkataloget. Sådan bliver jeg, når jeg bliver vild med en forfatter. Som en ild, der fortærer alt.

Murakamis univers er ekstremt betagende, opslugende, medrivende og så spækket med sanseindtryk, at du træder ind i en ny verden, når du læser hans bøger – og så kan du ikke trække litteraturen længere op i himmelhøjde. Det er det, den skal gøre. Skabe en ny verden for historien og læseren som én, et alternativ, læseren kan træde ind i, være i, sanse i. Skabe nyt og skabe rum.

Mordet på kommandanten er alt, hvad den skal være, når det kommer til Murakami. Den har det hele. Murakami modtager stille smilende sine sædvanlige litterære Michelin-stjerner.

Alt det sagt, stjerner uddelt, sider spændt vendt og fordøjet, så er det ikke Murakamis bedste. Vi er stadig i stjernerne, hvor han hører til, men set i forhold til hans tidligere udgivelser, så mangler der noget. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med historiens hovedperson, der forsøger at male et portræt, som bliver ved med at mangle noget, som han ikke kan finde ud af, hvad er. Et magisk et-eller-andet, noget liv, noget sjæl. Et eller andet, der gør, at den ikke er helt lige så god som den forrige. Men sådan er det jo, når der er mange værker fra samme hånd.

Håndværket, det er der, det afsindige flotte sprog, beskrivelserne, stemningen, mysteriet, den magiske virkelighed, katten, whiskyen, maden og musikken, og det der, Murakami kan, hvor du glemmer alt omkring dig.

Det er umiskendeligt min elskede Murakami. Og den skal læses.

Køb den her.

Yu Hua: At leve

28. maj 2018 / louise1978 / 1 kommentar

Forlaget Klim, 2015

Oversat af Anne Wedell-Wedellsborg

Husker du den replik fra Shrek, hvor han siger, at trolde er ligesom løg? Fordi de har lag, LAG, Æsel…

Trolde og litteratur har lagene tilfælles. God litteratur har nemlig også rigtigt mange lag, som man kan dykke ned i, hvis man har lyst. Der er den basale historie på overfladen, og under den er der lag efter lag af meninger, temaer, baggrundshistorier, hentydninger, referencer osv. Det er et vanvittigt spændende og farverigt dyk …

Yu Huas roman At leve har ellers ikke meget tilfælles med Shrek, men den har et væld af lag. På overfladen får vi bonden Fuguis livshistorie, som i sig selv er ekstremt læseværdig, og i de underliggende lag får vi temaer om liv og død, om kærlighed, om værdier i livet, vi får viden om og kritik af landets kultur og politik samt et kig ind i en meget speciel tid i Kinas historie, nemlig kulturrevolutionen og alt, som den førte med sig på godt og ondt for menneskene i landet.

Historien er sat op som en klassisk rammefortælling. Fortælleren er en ung mand, som efter eget udsagn har fået verdens bedste sommerjob, som består i, at han skal vandre rundt og indsamle egnens folkeeventyr. Det spejler, at selve fortællingen om bonden Fugui også minder om et klassisk folkeeventyr, dog med den store forskel, at Fuguis skæbne rummer en hård kritik af livsvilkårene i tiden.

Der er dog også en form for dannelse ind over fortællingen – Fuguis forvandling fra forkælet rigmandssøn til en fattig bonde, der knap kan brødføde sin familie. En, der mister alt og alle, men vinder de indre værdier.

Nok om handlingen. Romanen er vanvittigt velskrevet, velkomponeret, læseværdig, exceptionel. Kan det blive bedre? Yu Huas sprog er så levende som hans fortælling. Du drikker af den fælles tespand i træernes skygge, mens du kigger ud over markerne i middagsheden, du skygger dine øjne mod den brændende sol, du mærker de hårde sten mod dine fodsåler, når dine tøfler endnu engang er slidt igennem, og der ikke er råd til nye. Tårerne løber (bogstaveligt talt) ned af dine kinder, når Fugui og hans familie tager slag efter slag af benhård tragedie. Døden fylder så meget …

Og jeg elsker det politiske aspekt, kritikken af en epoke, der sjældent belyses fra bagsiden. Når flere af en forfatters værker bliver forbudte, er det jo en tydelig besked om, at han eller hun har noget særligt på hjerte. Kritikken i At leve balancerer på grænsen (bogen er tilladt, men filmen forbudt), men der uddeles tydelige hug til kommunisme, kynisme, korruption, forfordeling og ekstrem nød og ligegyldighed overfor menneskers skæbne.

Historien brænder. Den gør ondt derinde, hvor det er vigtigt, at det gør ondt. Den sætter sig som en sylespids erindring om, at der er noget, der er værd at leve for, noget, der er værd at kæmpe for, og ikke mindst får den sagt atter engang, at litteratur kan vælte verdener …

Det handler om, hvordan livet nogle gange formindskes til blot at være en kamp for ikke at dø, deraf titlen. Ikke bare at leve, men at overleve …

Køb den her. Læs den. Husk Kleenex! Og læs den så igen.