Monica Isakstuen: Vær god ved dyrene

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Gladiator, 2018

For dyrene er sagen enkel. Barnet tilhører den krop som har født det.

Det her er ikke “bare” en skilsmisseroman eller en historie om en kvinde, som gennemlever en krise. Nej, det her er benhårdt og skånselsløst litteratur om det at være menneske, når det gør rigtigt ondt, så ondt, at man bliver et dyr, frarøvet overblik og civilisation, ja, helt ind til benet er der skåret, når Monica Isakstuen præsenterer sin roman. Og av, hvor gør den ondt.

Det er ikke okay ikke at have overskud til hjemmebagt brød, store middage, køkkenhave og kaffeslaberads. Det er ikke okay ikke at have lyst til at dele sit barn. Og hvis man har det sådan, så tier man stille og ligner de andre højpolerede glansbilleder, der heller ikke røber deres ægte følelser. Nemlig. Men så kom Monica Isakstuen forbi…

Jeg græd og lo mig igennem Vær god ved dyrene. Det gør så ondt at følge de følelser, der sønderriver fortælleren, når hun skal afgive sit barn til samvær. Og det er så sjovt, når hun så hudløst fortæller om alle de uskrevne regler, alt det, der falder til jorden, når facaden revner og det virkelige menneske træder frem. Og så er det så forfærdeligt vedkommende i disse tider, hvor skilsmisser er mere normale end lykke og hvor børn med kun to gifte forældre er vor tids særsyn.

Og så skriver hun let, råt og ubesværet, og hun formår at få historien skrevet frem, så det gnistrer i pointer og sjælesår. Det er følelserne, der er i fokus; det moderne menneskes barske livsvilkår og det ekstremt unaturlige i, at en mor skilles fra sit barn.

Læs den. Tænk. Føl.

Køb den her.

Lina Wolff: De polyglotte elskere

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Gladiator, 2018

Så er der smæk for den litterære skilling! Lina Wolff er knivskarp både sprogligt og betydningsmæssigt, og det er en udsøgt fornøjelse at læse De polyglotte elskere både for sproget, for satiren, for betydningen og for indsigten, som hun præsenterer mellem linjerne. Det er mennesket sat på spidsen, kampen mellem kønnene, som aldrig vil få ende, men dog ændres lidt fra generation til generation, og det er en uhyggeligt velskrevet indsigt i, hvordan vi allesammen fungerer under overfladen.

“Min yndlingsforfatter,” fortsatte han, “en fransk forfatter, der er, hvad man kalder un enfant terrible, han forsøger at sætte ord på netop dét. At man kan fortie monsteret. Man kan fortie hele livet, ingen opdager det, ikke engang én selv. Men det er der, og det vil fodres. Han ved, at det meste i mennesket er monstrøst, men et eller andet sted midt i alt lortet er der noget.”

 

Det er et indbyrdes menneskemisbrug, en fælles uærlighed, det er drift, sprog og beregning i et stort, finspundet mønster, der både begejstrer og frastøder på samme tid. Det bliver gjort så mesterligt, at det klart udstiller, hvordan vi mennesker bruger hinanden på godt og (måske mest) ondt, hvordan vi forsøger at regne os selv ud og få opfyldt behov og ikke altid formår at tænke på andre.

Det polyglotte, det flersprogede, forsøget på at tale samme sprog. Vi kan så mange, hvorfor kan vi så ikke tale sammen? Det er det umulige, mødet mellem mennesker, det ægte, at nå hinanden, hvorfor kan det ikke lade sig gøre? Det er intenst, mødet mellem mennesker, men det falmer hurtigt.

Ellinor, Max og Lucrezia deler romanen imellem sig, og det skaber rigtigt fine kontraster og viser samtidig, hvor ensartede mennesker er bag hud og køn. Alt er drevet af beregning, og alt, hvad vi kender som kærlighed, pilles ned med dyb ironisk humor. Det er så genialt gjort!

Skynd dig at købe den her, før du forelsker dig.

20181214_150952.jpg

 

Tove Ditlevsen: Små hverdagsproblemer

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Gladiator, 2018

Tove Ditlevsen er en af Danmarks mest kendte forfattere nogensinde. Det er måske ikke alle, der har læst hendes værker, men langt de fleste kender hendes navn. Min generation er vokset op med hendes fortællinger og digte. Der er den sjove scene fra “Blinkende Lygter,” hvor hun bliver kaldt Ove Ditlevsen og hendes poesi får de hårdkogte mænd til at græde. Til mit bryllup læste en af gæsterne hendes digt “Så tag mit hjerte” op. I gymnasiet sang jeg “Barndommens Gade” som solosang i musik. På så mange måder har hun været en del af min opvækst og mit voksenliv. På så mange måder formår litteraturen at flette sine grene ind i vores liv. Og det er smukt, for det er her, at litteraturen viser sin evne til helt naturligt, nærmest som en levende organisme, at blive til en del af os, af vores minder og bevidsthed.

Det var derfor med udelt begejstring, at jeg modtog den virkeligt flotte anmelderpakke fra Forlaget Gladiator med en masse lækkert merch og den store, bastante samling af Toves brevkassesvar fra hendes tid ved Familie Journal. På mange måder er spørgsmålene heldigvis irrelevante for (for det meste) kvinder i vores tid, men alligevel er de vedkommende og lærerige, på mange måder almengyldige, og ikke mindst fremviser de Toves evne til at være på niveau med mennesker, hvor de end er, en empati og næstekærlighed, som er værd at bemærke.
Og så er det er klenodie for vores kulturhistorie. I mit tilfælde fortæller det historien om mine bedsteforældre og til sidst forældres vilkår i den tid, hvor de blev voksne, gift og fik børn. En tid, der rummede oprør og store ændringer for ungdomsgenerationen, ikke mindst for kvinderne, der langt om længe fik tilkæmpet sig noget frihed og selvbestemmelse. Hvor var Tove Ditlevsen i dette kvindeoprør? Hendes historie og holdninger er bestemt værd at læse.

Køb den flotte bog her!
image