Tag: Forfatterskabet

Annette Høegh: Ind eller ud af Afrika

3. august 2022 / louise1978 / 0 kommentarer

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgave: 1
ISBN: 9788794289092
Sprog: Dansk
Sider: 348
Udgivelsesdato: 22-06-2022
Format: Hæftet

Out of Africa, bedre kendt på dansk som Den afrikanske farm, er Karen Blixens erindringer om de sytten år, hun tilbragte i Kenya på kaffefarmen ved Ngong-bjerget. Bogen blev udgivet på engelsk i 1937 under Blixens pseudonym Isak Dinesen, men senere skrev hun den også på dansk. Dem, der har læst Karen Blixen, ved, at hun skrev en inderlig og smuk beretning om en tid i et land og en kultur, der ændrede alt for hende på godt og ondt.

I Ind eller ud af Afrika griber Annette Høegh fat i temaerne fra Karen Blixen. Bogen foregår i moderne tid med mange af de problemstillinger, der findes i den moderne verden; fattigdom, racisme, korruption og fremmedgørelse, og hun trækker på egne erfaringer fra tiden, hun tilbragte som expat i Dar es Salaam i Tanzania.

Ind eller ud af Afrika er Annette Høeghs debutroman, og det er en bog, der emmer af fortælleglæde og en enorm viden om et land, som de færreste af os oplever på nært hold. I bogen møder man flere forskellige personer fra bl.a. Danmark og USA, der er udstationeret i Afrika i forskellige roller. Fælles for dem alle er mødet med et land og en kultur, som er så anderledes end det, de kommer fra. På det rent praktiske plan er der problemstillinger som fx strømafbrydelser, sikkerhed, tiggeri, varme og besværligheder med indkøb, og på et mere mentalt plan er der mødet med sig selv i omgivelser, der er så fundamentalt fremmede, at det bliver et voldsomt klart spejl.

Fortællingen er funderet i personerne og de tanker og følelser, der opstår i et liv, der er vendt på hovedet. Der er som sådan ikke en udvikling af en historie, men nærmere en række indblik i tiden i Afrika. Anette Høegh formår at udfolde et land og et folk, så læseren får et dybt indblik i en verden, der er så langt fra vores. Det er umuligt ikke at blive forelsket i Afrika på samme måde, som jeg blev det, da jeg første gang læste Den afrikanske farm. Ind og ud af Afrika emmer af kærlighed til den afrikanske kultur, dets folk og natur, og det gør, at man som læser bliver båret ind i stemningen og vender hjem med hovedet fyldt med farver, dufte og storslået natur.

Men også de grimme sider bliver vist frem; den enorme fattigdom, den elendighed, som vi slet ikke kan forestille os, babyer på børnehjem uden nogen form for menneskelig kontakt, små børn, der tigger på gaden, sygdom, sult og udsigtsløs fremtid. Det er grum læsning, og endnu grummere er det, når forfatteren selv når frem til, at man aldrig kan hjælpe nok, og den smule, man kan gøre, ikke ændrer noget.

At leve som expat i et så anderledes land er en oplevelse, der aldrig forlader en igen. Det er tydeligt, at en stor del af Annette Høeghs hjerte blev i Afrika, og det nyder man nu som læser godt af, når man får lov at leve det igennem hendes tekst. Myrerne på væggene og de varme yoghurter i kølediskene er en del af et liv, der er godt levet; om end fiktivt i Ind eller ud af Afrika, er der ingen tvivl om, at Høegh kender og elsker Afrika. Hun har genskabt den smukke verden og lader os se den gennem fiktive menneskers øjne, men det gør ikke det elskede Afrika mindre skønt.

Fortællingen er skrevet i et let og beskrivende sprog gennem flere forskellige synsvinkel hos en række personer, der bliver udstationeret i Dar es Salaam. Deres oplevelser er lige så forskellige som deres personligheder, men til fælles har de oplevelsen af et liv, der er så fundamentalt anderledes. Anette Høeghs styrke ligger i fortælleglæden, i kærligheden til Afrika og i den forståelse af kultursammenstødet, som hun selv har oplevet. Bogens svaghed er den manglende handling, men den bliver båret oppe af den storslåede formidling af et smukt og fantastisk land, man aldrig helt vender hjem fra.

4 ud af 6 spirer.

Om bogbørnebørn; det skønne ved mit arbejde

28. november 2020 / louise1978 / 0 kommentarer

Noget af det allerbedste ved mit job er, når jeg ser mine klienter lykkes med deres drømme.

Karakteren af disse drømme er lige så forskellige som mine klienter; nogle drømmer om at lave en Rowling med verdensomspændende succes og ugudelig rigdom, andre vil bare gerne kunne leve af at skrive og andre igen vil bare gerne kunne holde deres manuskript i hånden i form af en rigtig bog, fordi de har lagt blod, sved og tårer i projektet, og det er deres hjertebarn. Hvad end niveauet er, betyder det meget for mig, når får mailen eller opkaldet: Så lykkedes det …

Sidste skud på stammen er Anne-Kirsten Brønserud, der er udkommet med sin pragtfulde roman om opvækst i 60-70’ernes Danmark. Med sikker pen og skøn stil fortæller hun om flere generationers liv i denne periode med glimt fra både barndom, ungdom og voksenliv i de hårde tider og de gode. Det er en hjertevarm og realistisk fortælling med fokus på menneskets inderste verden og den erfaring, man får med sig igennem livet. Brønserud kom til mig med et stort ønske om at få sin bog udgivet. Den er et rigtigt hjertebarn, som hun har brugt masser af tid og kræfter på, og det kan mærkes i bogens sjæl.

Det er meget forskelligt, hvilken form for hjælp, der er brug for. Nogle forfattere tikker ind med et manus, der er så godt som færdigt, men blot kræver en smule polering eller udeladelse af nogle fyldord, der tynger teksten. Andre er måske kun på idéplan eller helt rå og skal have hjælp til at bygge det hele op. Det er tit sådan, at det fra forfatterens side er svært at se, hvad der er skidt og kanel, når man sidder med sit eget manuskript. Man stirrer sig blind på det, fordi man er så langt inde i personerne og historien, og når man har det hele i hovedet, bliver det svært at skelne det på skrift. Og hvad er det lige, der giver den berømte x-faktor, som gør, at manuskriptet kan komme ud over rampen? Er det sproget, der halter? Strukturen eller gabende plothuller? Mangler karaktererne liv, eller er der passager, der bliver for lange og kedelige?

Jeg bliver så glad, når jeg ser, at et af mine bogbørnebørn er kommet ud som “rigtig bog.” Hver eneste tekst, som jeg arbejder med, kommer under huden på mig og bliver en del af mig, som jeg ikke helt kan slippe igen. Historierne lever videre i mig, og det betyder meget for mig, at de får det liv, som de fortjener. Jeg kalder de manuskripter, jeg har arbejdet med, for mine bogbørnebørn, for det er jo forfatteren, der er forælder. Som bogbedstemor har jeg glæden og kærligheden, men intet af ansvaret. Det er skønt. Jeg er så stolt, når jeg sidder med den færdige bog i hånden; duften af nyt tryk og den fine, endnu ikke kaffeplettede forside. Det giver mit arbejde den ekstra lille sløjfe af glasur og sukkerpynt, som er helt uundværlig.

Tillykke til Anne-Kirsten og alle de andre som lykkes med deres drømme. Giv aldrig op 🙂

Laura Kastell: Vera

7. juli 2020 / louise1978 / 1 kommentar

Reklame. Bogen er sponsoreret af forfatteren.

Forlag: Forlaget Forfatterskabet.dk
Udgave: 1
ISBN: 9788793927452
Sprog: Dansk
Sider: 44
Udgivelsesdato: 03-04-2020
Format: Hæftet

Vera – Kvinden, der gav alt, men intet havde er Laura Kastells debutbog. Alt begynder med slutningen, det endegyldige stop, og derfra udrulles en lille, fortættet fortælling om et liv, der kunne have været noget helt andet, kunne have været ændret, men ikke blev det, men som alligevel havde så voldsom en betydning for et andet menneske.

Det føles lidt som at lytte til et andet menneskes samtale, at sidde lidt til siden, fordybet i sin kaffekop, men med lyttelapperne langt ovre ved det næste bord, hvor der er gang i en snak mellem fremmede. Vera er først og fremmest en privat bog, en bog om et tab og om tanker om et menneske, der har betydet uendeligt meget, måske uden at vide det. At miste en, man elsker, er noget af det sværeste i vores liv, og det er måske endda endnu sværere at sætte ord på det tab.

Kastell skriver om sin farmor, om tabet og savnet, men også om det offer, der blev givet og om, hvorvidt det var det værd. Det var et liv længe før den store kvindekamp og opråbet om ligestilling, en tid, hvor man dukkede sig og bar sine byrder, ofrede sig og sit.

Bogen minder mest af alt om en privat samtale, et lille rum, der indeholder den sorg og de minder, der er tilbage om Vera. Det folder sig ikke ud, men forbliver derinde, hvor den trækker sig tilbage til sig selv, når man er færdig med sidste side. Sorgen er genkendelig, at miste en bedsteforælder, og tankerne om, hvad de kvinder kunne have gjort med deres liv, hvis de var født bare tyve eller tredive år senere, er også velkendt. Det, der rører sig i Vera er det personlige, det helt tætte, som kommer ind og prikker til en lige der, hvor det gør ondt. Mest af alt er det en bog til Veras ære, til alle Vera’erne derude, der slæbte sig gennem alt for barske liv uden modet eller muligheden for at ændre på noget.

Maren Sophie Clausen: Over dine øjne

16. juni 2020 / louise1978 / 1 kommentar

Reklame. Bogen er sponsoreret af forfatteren.

Forlag: Forlaget Forfatterskabet.dk
Udgave: 1
ISBN: 9788793755758
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk
Sider: 184
Udgivelsesdato: 28-11-2019
Format: Hæftet

”Gud er den samtale,/ mennesket fører med universet,/ eller omvendt”.

Inger Christensen

Livet er det, der foregår inde i mennesket, i menneskets tanker og følelser, alle de betragtninger, der hele tiden er, overvejelser, domme og valg. I Maren Sophie Clausens debutroman Over dine øjne er det denne indre vinkel, som er i fuld fokus.

Titlen på romanen er taget fra et digt af Gustaf Munch-Petersen: ”over dine øjne/ sidder alle guds smil”.

Hvordan bliver man lykkelig i livet? Det er spørgsmålet, der dominerer romanen. En kvinde forlader sin kæreste og alt, hun kender, for at prøve sig selv af som kunstner. Hun bosætter sig i et kunstnerkollektiv, udlever sine drømme og prøver at glemme alt det, som hun efterlod. Hele historien fortælles gennem en samtale med Gud/Universet, som hun i sit sind svæver rundt i som i en drøm.

Der er masser af begyndelser, masser af tråde, masser af historier. De svæver alle sammen, dukker op, brister og forsvinder, nogle gange uden afslutning, men alle sammen efterlader de en brødkrumme, et spor, som man kan følge. Der er ingen stor afrunding eller finale, for sådanne findes ikke i livet. Livet er en rejse uden mål, og der er ingen endegyldige svar. Men hovedpersonen ender alligevel med at kunne gribe fat i noget, nemlig længslen hjem til det, der var, og så er der en ny begyndelse.

Over dine øjne er velskrevet, den er gribende i sine følelser og sansninger, men som læser skal man kunne holde lidt fast, for den er hele tiden lidt på distance, lidt svævende og flyvsk, men på sin vis matcher denne distance meget godt det fravær, som der altid er til stede i ens sind og i bogens hovedperson, man flytter sig, ændrer sig, skifter ud, og der er ikke nødvendigvis en rød tråd gennem alt, man består af. Netop denne distance er en kvalitet, som er gennemgribende i romanen og gør den lidt fraværende og svær at holde fast i.

Hovedpersonen rejser ud for at finde nærvær, men skaber distance, søger frihed, men finder ensomhed, søger kunsten, men brager hovedkulds ind i materialismen. Livet er frit svævende, ligesom hun er det – Over dine øjne er realistisk i dens måde at efterligne tankerne om livet og livets kvalitet, det tomme rum, samtalen med noget, der er større, noget, der måske forstår, det, der ligger over vores øjne, historien er som et maleri af et kapitel i livet, den store flugt, rejsen hjem, cyklussen af længsel og tryghed.

Karoline Hedegaard Brander: Og hun dansede

10. februar 2020 / louise1978 / 1 kommentar

Bogen er sponsoreret af forfatteren

Forlag: Forlaget Forfatterskabet.dk
Udgave: 1
ISBN: 9788793755710
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk
Sider: 158
Udgivelsesdato: 04-10-2019
Format: Hæftet

Og hun dansede er Branders anden bog, som hun har udgivet via Forfatterskabet. Jeg læste Fanden, Branders debut, for ikke så længe siden, og var svært glad for hendes sansemættede og spøjse fortællinger. Og hun dansede fortsætter af samme slappe line, og det er en fryd at danse med.

Bogen består af 28 fortællinger, som er delt op i fire årstider og pyntet med forfatterens egne illustrationer. Vi begynder i vinteren, og mødes fra første linje af et punktum som forsøger at fylde hele universet. Så er vi godt i gang.

Brander skriver om kvinder og kriser, om møder med livet, når det gør ondt, og forsøgene på at finde lys og mening. Det er lidt som at få en tur gennem en halvfjerdserfarvet persillehakker med svingarm og pibelyd. Det gør ondt, så gør det godt, der grines og grædes. Branders kvinder danser, går ture, søger ud og væk, tilbage i minder og frem i drømme. Det er let at finde sig selv i dansen, og det er svært ikke at blive trukket med ned.

Der er fortællinger, der er rigtig gode, og der er et par stykker, som godt kunne have tålt en ekstra tur forbi redaktøren, men alt i alt byder Brander på en sansemættet, farverig og medrivende bog med et sprog, der danser ligeså meget som kvinden, der forsøger at danse vinteren væk med klaprende hæle over fyrretræsgulvet. Det er godt, det er levende og det er lige til tidens ånd.

Karoline Hedegaard Brander: Fanden

6. december 2019 / louise1978 / 1 kommentar

Bogen er sponsoreret af forfatteren

Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgave: 1
ISBN: 9788793755239
Sprog: Dansk
Sider: 186
Udgivelsesdato: 29-03-2019
Format: Hæftet

Det er ikke nemt at være menneske i vore dage. Måske har det aldrig været nemt, men det er som om, vores verden nu om dage er lidt ekstra kompliceret med mange facetter, vinkler og sager, der skal tages hånd om. Det er nogle gange en ret stor mundfuld, som med rette burde simplificeres, som også Svend Brinkmann anbefaler det.

Fanden er 39 små noveller, der netop handler om at håndtere livet. Karoline Hedegaard Brander skriver direkte, råt og med en meget tydelig talestemme, og hun skaber skæve billeder og mærkelige metaforer, der gang på gang fik mig til at trække på smilebåndet. At læse novellerne er næsten som at høre forfatteren selv fortælle en sjov historie – og det er en udmærket stil.

Novellerne kan ind imellem godt virke lidt ubearbejdede, men det gør ikke så meget, netop på grund af den rå og fortællende stil. Det er som at sidde og tale med en god veninde, der fortæller en sjov anekdote fra kontoret eller børnehaven.

Og så har novellerne en del på hjerte: om vores virke som mennesker, om vores samvær, vores selvværd, vores livsmål og prioriteter. Det er ofte en aha-oplevelse, et enigt smil og et lille nik. Nå ja, det er lige sådan, det er.

Brander taler for det moderne menneske, det forkludrede menneske, der forsøger at være ligesom alle de andre, der lige så meget kæmper for at være ligesom alle de andre … og sådan fortsætter det gennem samtlige af Dantes ni cirkler i den menneskelige sjæl.

Novellerne er perfekt til en rolig decemberpause i den gode læsestol. De kan ikke læses ud i en køre, men jeg anbefaler at gå til og fra dem for den største oplevelse med dem.