Tag: forfatterliv

Fuld fart frem

Godmorgen verden!

Det er august. En lækker rejse med familien venter lige om hjørnet, kun halvanden uge nu, og jeg knokler igennem på kælderkontoret for at nå de sidste deadlines, så jeg bare kan slippe det hele og slappe af i en hel uge.

Der er så meget spændende i horisonten. Postmanden er på vej med første tryk af “Eliors sang.” “Blå nætter” er i anden redigeringsrunde, og inden længe skal jeg også på skriveweekend og give den gas med tredje bog i Syvstjernesagaen. Og det er bare mine egne ting.

Fantasyfestivalen er også på trapperne, og udover “Eliors sang” byder den på mine oversættelser af “Heksemåne” af Jim Butcher og “Magikerne” af Lev Grossman. For ikke at nævne søde Rikkes toer “Modvind” i serien om De Underjordiske.

Der er så meget godt lige nu, at jeg slet ikke kan lade være med at rende rundt med et smil på munden hele tiden. Og nævnte jeg, at jeg også skal have en uges ferie?

Hvad laver I derude?

morgenløb #eliorssang #morliv #forfatterliv #syvstjernesagaen #blånætter #meredanskfantasy #oversætterliv #fantasyfestival #livetergodt #givdengas #36timeridøgnettak #levgrossman #jimbutcher #superlux

Forfatteraften hos Bog & Idé

Sæt kryds i kalenderen!

Den 14. juni byder Bog & Idé i Aarup på mig samt kaffe og kage.

Jeg kigger forbi og fortæller om mine udgivelser, fortid og fremtid og livet i litteraturen. Det bliver smadderhyggeligt. Og nævnte jeg, at der er kage?

Vi ses kl. 18:30

skrivforlivet #forfatterliv #bogogide #livetilitteraturen #kaffeogkage #detbliverhyggeligt #aarup #minebøger #bogliv #litteratur #ogdererkage

Isslag og dårlige anmeldelser

Køerne var ikke helt vågne, da jeg løb forbi dem klokken syv i morges, men nu er de oppe og i gang med fredagsgræsningen. Fem kilometers løb på isslag er knap så sjovt, måtte jeg erkende, men jeg kom i mål til trods for en lettere dårlig tid. Og sådan kan det nogle gange være både godt og dårligt på samme tid.

Det er sjældent, at noget er enten eller. Blandede følelser med mange nuancer, ligesom med anmeldelser og læsere. En bog kan have noget, men mangle noget andet. En god historie, der er dårligt skrevet, eller et forunderligt sprog bundet om en kedelig handling. Eller måske bare noget, der ikke rigtigt griber, fordi man ikke kan relatere til det.

Indenfor de sidste par uger har “Lysets datter” mødt to læsere med hver sin mening. Den ene kunne slet ikke forholde sig til Enilia og syntes, at hendes kamp mod sit lave selvværd og den manglende tillid til andres gode intentioner skabte en karakter, der var utroværdig. Den anden læser fandt bogen tryllebindende. Det er umuligt at falde i alles smag.

Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.

Og jeg gør det jo selv. Jeg anmelder andres værker, læser, elsker eller hader. Der er ofte bøger, jeg ikke bryder mig om, og derfor lægger hen i min ‘gæstestak’, som er en bunke bøger, mine gæster kan kigge i og tage fra, når de kommer på besøg. (Jeg har planer om et bogskab, der skal stå ude ved vejen. Jeg skal bare lige finde en tømrer.)

Den kritik, jeg har fået på “Lysets datter” bruger jeg konstruktivt, mens jeg redigerer “Eliors sang.” Jeg kan ikke ændre på, at der er nogen, der ikke kan lide Enilia, hun er den, hun er, men der er ting, jeg kan arbejde på, såsom kapitellængde og bedre forklaringer af dimensioner, reinkarnation, hjerte til hjerte-snak og karakterer, som nogle læsere synes mangler scenetid.

Samtidig sidder jeg og skeler forlegent til stakken af bøger, som jeg mangler at anmelde. Jeg lover, det kommer snart. I hvert fald inden den vælter ned fra skrivebordet. Jeg skal være færdig med at redigere, det er førsteprioritet, og så snart det er gjort, skal jeg i gang med den næste storslåede oversættelse for Svane & Bilgrav. Åh, hvor jeg dog elsker deres bøger. De er så fyldt med sjæl og varme, altid med noget vigtigt på hjerte. Det betyder også så meget for mig, når jeg skriver.

Det er fredag, weekenden truer forude, jeg skal til yoga efterfulgt af fredagsfamiliehygge, og lørdag formiddag skal jeg mødes med den skønne venindekollegaforfatter Rikke Alrø, så vi kan planlægge oplæg og foredrag om #stærkekvinder i fantasy. Måske får jeg også sneget lidt arbejde ind. Vi får se.

God weekend derude 🙂

Ny bogudgivelse fra Søren Byder

Jeg har glædet mig så meget til at dele det her med jer.

For lidt mere end et år siden modtog jeg et telefonopkald fra Søren Byder. Han havde skrevet en selvbiografi for flere år siden, da hans liv ændrede sig totalt. Han var stødt på skrivforlivet.dk på nettet, og nu ville han gerne have min hjælp til at redigere bogen, før vi fandt et forlag til den.

Søren og jeg har knoklet lige siden, og nu ser de nogen-og-tres .rtf-filer lidt anderledes ud og er blevet til en fantastisk autofiktiv roman om en livskrise, der ændrer alt for en mand. Det er fantastisk at arbejde så intenst med en historie, at skrive i mellemrummet mellem fakta og fiktion og digte i en andens livshistorie, så man til sidst kender det menneske som sig selv.

Jeg er så glad og så stolt. Det har været så givende og spændende at samarbejde med Søren om at skrive denne bog, og jeg glæder mig voldsomt til at fejre udgivelsen med masser af champagne til efteråret.

Forlaget Brændpunkt er de heldige mennesker, der får lov at udgive bogen. Og de har fået den til at se brandgodt ud!

Du må aldrig opgive din drøm

Fra skriblerier i en notesbog til smuk hardback …

I mine tidlige teenageår begyndte jeg at drømme om at blive forfatter. Mine første bøger skrev jeg med grøn tusch og bandt dem sammen med rødt garn.  Forsiderne lavede jeg med udklippede billeder fra kulørte magasiner. Min far forærede mig en lille gul skrivemaskine, som jeg skrev de sidste par bøger på. Jeg har dem endnu gemt godt væk i en gammel brun kassette. Siden blev jeg mere professionel, anskaffede computer og gemte alle mine skriverier på floppydisks. De fleste af dem er desværre blevet væk gennem tiden.

Jeg nåede op i tyverne, før jeg blev rigtig alvorlig med mine skriverier. Før det var jeg lidt en drømmer, den slags, der tænkte, at en forfatter skal opdages på den måde, at en dygtig forlægger bryder ind, finder de fantastiske manuskripter i skrivebordsskuffen og tvinger den ydmyge forfatter til at lade sig udgive. Med alderen blev jeg klogere …

I mine tyvere skrev jeg en fantasyserie. Før det skrev jeg mest socialrealistisk, det, som jeg i dag kalder teenageskriverier, lidt drømmende, lidt søgende og gerne med en tragisk heltinde, masser af tårer og drama og en god portion reddende kærlighed. Da jeg begyndte at skrive fantasy, var det som om, alt det ændrede sig. Jeg skrev for min egen skyld, men også med den tanke, at jeg ville have det udgivet. Hen over fem år skrev jeg fem tykke romaner, alle sammen i en serie med samme persongalleri og tema. Da jeg var midt i processen, begyndte jeg at sende de første ind til forlagene.

Det gik slet ikke som forventet. Jeg modtog afslag på afslag, ubegrundede og kolde, og jeg forstod pludselig, at det ikke bare var ligetil at blive udgivet. Alligevel blev jeg ved med at forsøge. Set i bagklogskabens klare lys var jeg oppe imod høje odds. Fantasy var dengang ikke særlig velset, det blev sjældent udgivet, medmindre det var bedstsælgende oversættelser fra det store udland, og det var slet ikke noget, man satsede på, fra en debutant. Ved et af mine sidste forsøg hos en af landets mastodonter fik jeg den besked, at de sådan set gerne ville have udgivet det, hvis jeg bare havde været udgivet før. Det var mere nedslående end de ubegrundede afslag, for hvad skulle jeg stille op med nærved og næsten?

Jeg pakkede bøgerne væk i min digitale skrivebordsskuffe og prøvede at glemme dem, mens mit liv susede videre. De blev dog altid ved med at rumstere, for jeg syntes, det var en god historie, de havde kostet mig blod, sved og tårer, og jeg syntes virkelig, de fortjente at få et liv.

Der gik næsten tyve år, før det skete. Og det er netop min pointe. Du må aldrig give op. Hvis du har en drøm, så hold ved. Søg det, lev det, bliv ved og ved. Jeg skrev andre bøger, gik andre veje, men til sidst blev det alligevel virkelighed. Min første udgivelse blev noget helt andet, nemlig en roman i USA, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig. Det skete ad omveje ved, at jeg i en snak med en god ven, der er forfatter i USA, blev inspireret til en historie, som jeg gik i gang med at skrive, selvom jeg egentligt var alt for travl med at passe tre år gamle tvillinger og skrive speciale.

Romanen blev skrevet, og jeg fik skrevet kontrakt med et forlag i USA. Så var den der pludselig, kontrakten, helt officielt, og jeg kunne med rette kalde mig forfatter. Det var uvirkeligt, og jeg var overlykkelig. Nu sker det, tænkte jeg, nu går alle mine drømme i opfyldelse, alt, hvad jeg har kæmpet mig hen imod gennem alle de år, alle de lange nætter ved skrivemaskinen, de vågne drømme, skrivekramperne, notesbøgerne og tankerne om alt, der kunne ske.

Det varede kun nogle måneder, bogen nåede at være ude i nogle dage, så blev jeg uenig med forlaget om nogle af deres krav, og så brød jeg kontrakten og fik mine rettigheder tilbage. Det var en mærkelig tom følelse. Jeg valgte at bruge alt materialet og selv udgive den igen via Amazon, men det var ikke helt det samme. Det var ikke rigtigt.

Sideløbende havde jeg afsluttet min kandidat i litteraturvidenskab og var godt i gang med at arbejde som redaktør. Jeg udvidede mit felt mere og mere indenfor litteraturen, begyndte at anmelde, oversætte og tekstforfatte. Jeg arbejdede med det, jeg elskede, og det betød alt. Det gør det stadig. Og så meldte Torkild sig på banen med en udfordring: Strø dit guld og din glasur over dette manus og lad os se, hvad der sker. Jeg havde arbejdet som hans redaktør før, og han var blevet mopset over nogle af mine kritikpunkter, så nu ville han se, hvad jeg kunne. Jeg tog udfordringen op. Det blev til Stalingrads engel, som blev udgivet på DreamLitt.

Pludselig tog det fart. Nogenlunde samtidig skrev jeg kontrakt med Superlux om udgivelsen af Syvstjernesagaen, som jeg havde fundet frem, støvet af, redigeret og sendt afsted, for nu var fantasy pludselig blevet rigtig populært i vores lille land. Og samtidig var jeg gravid med mit tredje barn. Det gik så stærkt, det hele, og fra ingenting stod jeg nu med to forlagskontrakter i hånden.

Det tog tyve år, faktisk næsten tredive, hvis man regner fra drømmens spæde start, men det lykkedes, og det er ikke slut endnu. Det er kun lige begyndt. Hvad gjorde jeg, for at det skulle lykkes? Jo, jeg blev ved. Jeg søgte det, jeg kunne lide, arbejdede med det, jeg drømte om, omend måske fra bagsiden, men jeg havde stadig fingrene dybt i litteraturen, kunne leve det hver eneste dag, og jeg blev ved med at forsøge, jeg skrev, skrev om, skrev noget andet, prøvede noget tredje, blev ved med at udvikle min stil, ændre på noget, skrue på noget andet, tage udfordringer op og ikke mindst læse, læse, læse.

Bliv ved. Du må ikke give op. Det betyder ikke noget, om du er fjorten eller halvtreds år gammel. Hvis det er din drøm, så hold fast og kæmp videre. Det er ikke umuligt. Intet er umuligt for den, der tør blive ved. Fra det støvede lyserøde teenageværelse med den gule skrivemaskine til mit store kontor med bøger fra gulv til loft og væg til væg og en masse arbejde med litteratur, det kan blive virkelighed, hvis du bare holder ved og lader dig selv tro på det.

 

If you can dream it, you can do it.

~Walt Disney

 

Genudgivelse: 10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

Jeg udgav dette indlæg for over et år siden, men jeg tænker, det kan tåle en tur mere. Gode råd til alle, der skriver og ikke mindst redigerer.

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

 

Da jeg begyndte at skrive for mange år siden, havde jeg ikke gjort mig de store tanker om teknikker, stil, genre, læsevenlighed eller noget som helst i den retning. Min eneste ambition var at skrive den historie ned, som jeg havde skrevet i hovedet. Det var til mig selv, for mig selv, og med den eneste tanke, at det at skrive historien for derefter at kunne læse den, ville gøre historien mere virkelig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtigt mange teenagere har den samme idé og aldrig overvejer at studere skriveråd.

Jeg var tolv år gammel, og jeg skrev, skrev og skrev. Jeg husker, hvordan jeg gerne stod op en time eller to, før jeg skulle, for at kunne nå at skrive før skole. Jeg skrev i timerne, i frikvartererne, om aftenene, indtil min far og mor sendte mig i seng, i weekender og ferie. Jeg skrev, som jeg aldrig siden har skrevet: uopsætteligt, brændende, fanatisk og med det ene mål for øjet, at jeg ville kunne læse “min drøm”, som jeg kaldte det.

Jeg har dem stadig, mine gamle manuskripter, gemt væk i en kasse. Det blev til fem bøger. Siderne er samlet i ryggen med rødt garn. Nogle sider er maskinskrevne (min far forærede mig en gammel, gul skrivemaskine), nogle er skrevet med kuglepen, en del af dem med grøn tusch. Og hvor jeg dog elsker dem. Det var så stort, et kæmpe stykke arbejde, og det er faktisk slet ikke så dårligt skrevet.

Men der sker en masse med alderen. Ikke nok med, at man får mere og mere erfaring med livet, så lærer man også en masse om det, man interesserer sig for. Og jeg lærte ved at læse. Læse, læse, læse. Jeg læste alle genrer, alle tidsaldre, digte, romaner, noveller, historie og sagaer.

Nu, langt på den anden side af 30, har jeg en helt anden idé om det at skrive. Jeg tænker kærligt tilbage på de elleve romaner, jeg nåede at skrive før 30, og jeg lader dem hvile sødt i skrivebordsskuffen. Måske en dag får jeg tid til at tage dem frem, og måske skrive dem om til noget, jeg ville udgive nu, men jeg tænker, det ikke er så sandsynligt, omend mit hjerte ville ønske det.

Dog er der ti skriveråd, som jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg begyndte at skrive. Eller i hvert fald da jeg blev mere seriøs med min skrivning og havde idéer om at udgive mine skriverier.

Måske er der nogle andre derude, som vil sætte pris på lidt gode skriveråd, som vil hjælpe dem på vej.

 

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

1: Dine læsere behøver ikke vide alt, hvad der sker. Det er helt okay, endda tilrådeligt at springe mellemledene over, f.eks.: Så gik hun i seng. Hun spiste aftensmad. Så gik der en uge, hvor hun … Spring nu bare mellem scener. Dine læsere kan godt regne det ud.

2: Slet mere eller mindre alle: “tænke hun”, “konkluderede han,” og lignende, der skal understrege, at din karakter tænker noget. Det er underforstået i teksten alene ved, at du skriver: Det var noget værre møg, at Tante Line havde stoppet betalingerne (tænkte han). Læserne er allerede inde i hovedet på karakteren.

3: Slet, slet, slet alle forstørrende, forstærkende ord og erstat dem med en mere præcis og poetisk formulering.

Det var meget varmt = Varmen lå som en dyne over parken. 

Han var meget glad for at se hende = Han greb om hende og holdt hende så tæt, han kunne.

4: Kill your darlings. Du er nødt til det. Det er bare ikke alt, der dur, lige meget hvor meget du elsker det. Det er ikke alt, der flyder fra dine fingre, som er guld. Desværre.

5: Det er ikke guddommelig inspiration, der tilfalder dig i kildevæld med regnbuer, enhjørninge og englesang. I hvert fald ikke hele tiden. Skriv, skriv meget, skriv for at øve dig og blive bedre. Igen og igen og igen.

6: Din mor, din søster, din kæreste eller eks’en er ikke ærlige kritikere, hvorend de gerne vil være det. Sørg for at få en objektiv og fagligt velfunderet kritik af dit arbejde, før du planlægger din verdensomspændende booktour og bestiller en Ferrari på afbetaling.

7: Jeg tør ikke sige INGEN i fed skrift, men jeg tvivler på, at der overhovedet er en eneste forfatter, der nogensinde har skrevet en bog uden at skrive den om, og om, og om …

8: Lad dig inspirere, men kopier ikke andre. Tolkien og Rowling har skrevet og opfundet fantastiske universer, men vi har ikke brug for at læse om en Tobbit, der drager ud og finder Løvendal med elverfolk. Eller for den sags skyld om endnu en troldmandsskole og Gary Hotter. Den verden hedder fanfiction og er ikke et spørgsmål om udgivelse, men om at nyde at digte videre på eksisterende værker for sjov. Og så er der også hele spørgsmålet om copyright.

9: Vær dig selv, men vær villig til at lære fra dem, der gik før dig. Find din stemme og lær at være kritisk i din redigering.

10: Tro på dig selv.

 

 

 

 

 

Scor en forlægger

Otte tips til at score en forlægger

Læg en plan

Det er ikke nemt at finde den rette partner, og det er derfor vigtigt at have en plan forud for arbejdet. Find ud af, hvad du vil, hvem du vil, hvor du vil hen med det, hvad dit budskab er, hvad der skal komme ud af det. Hvilken form for forhold ønsker du dig, og hvad er du selv parat til at gøre for det. Hvad har andre som dig gjort? Find dine artsfæller og undersøg, hvor de har scoret en forlægger.

Gør dit forarbejde

Når du har planen klar, så kan arbejdet gå i gang. Du har nu udset dig din ideelle partner og lagt en plan for fremtiden. Nu skal du finde ud af, hvordan du finder frem til denne partner. Hvor holder han/hun til henne? Hvordan er miljøet, omgangstonen, kravene til at være med. Hvad kan din partner lide? Hvad går slet ikke omkring ham eller hende. Tjek de tidligere forhold. Ligner du dem, eller er der noget, du kan forbedre for at passe bedre ind? Hvad skal der til, for at du kan komme i betragtning netop her?

Vær de rigtige steder

Når al din forberedelse er klar, er det på tide at opsøge de steder, din udkårne kommer. Mød op i god stil og sørg for godt humør uden at være overgejl. Drik dig ikke fuld og vær heller ikke alt for meget dansemus, men vær gerne åben og munter, mingl godt med stedets andre gæster og vis, at du har styr på tingene. Det gør et godt indtryk selv på afstand. Planlæg gerne at fremvise dig på denne vis over et længere stykke tid, før du rent faktisk præsenterer dig for din kommende forlægger. Tag på Insta den ene lørdag, Face den næste. Gør et godt indtryk. Sving ind forbi Twitter, og glem ikke Din Blog.

Hav styr på dine ting

Herefter gælder det om at have styr på sine ting. Nu har du fundet din vej, valgt din udkårne og fundet de rigtige steder at være. Nu skal du vise, at du har styr på dine ting. Tal om det, du ved, bland dig i de rigtige debatter, fortæl om dine passioner, din historie, det, du gerne vil. Men sørg for, at du ikke blander dig i det, du ikke ved noget om. Det gør aldrig et godt indtryk.

Vær lækker

Sørg for altid at være lækker. Det nytter ikke noget, at der er sovsepletter ned af slipset eller strømpebukser, der er løbet. Du skal vise, at du har gjort noget ud af dig selv, at du er seriøs med det, du vil, og at du kan følge det i mål. Vask sproget grundigt, pak det hele lidt lækkert ind, slet alle unødvendigheder, poler kapitelnavene og hav en titel, der vil noget.

Præsenter dig

Når du nu har gjort alt dit forarbejde, vist dig frem, poleret din stil, fundet din vej, valgt din udkårne og været tilstede i en tid. Nu er det tid til præsentation. Henvend dig som din udkårne sikkert har foreskrevet på sin hjemmeside. Forsøg ikke andre veje; det giver sjældent pote. Vær stilsikker, direkte, vis, hvem du er, vær klar omkring, hvad du vil og træk dig så tilbage. Du må ikke være anmassende, men heller ikke alt for spag. Find en god middelvej.

Vær tålmodig

Vent i den tid, det tager. Ryk ikke for svar. Du må bare vente.

Hav en plan B

Trods alt dit hårde benarbejde er der jo en risiko for, at din udkårne siger nej tak. Trods dit smukke produkt, din charme, din tilstedeværelse, din viden og flere års knokkel, så risikerer du, at det bliver afvist. Og hvad gør du så? Her er det en god idé at have en plan B: vær afklaret om, hvad du gør i tilfælde af en afvisning. Prøver du en ny? Eller lægger du det hele på hylden for en tid.

 

Så er der kun en ting tilbage at gøre: Skriv en ny bog, og start forfra igen.