Tag: forfattercoach

Hvad jeg taler om, når jeg taler om at redigere

Når jeg redigerer, er der meget, som jeg er på udkig efter på én gang. Det første indtryk er titlen. Nogle benytter sig af arbejdstitler, nogle starter med at finde på titlen og andre ændrer den undervejs – nogle måske også efter henstilling fra redaktøren. Titlen er rigtig vigtig, og jeg læser altid for at se, om den fanger essensens af bogen og på den rigtige måde reklamerer for, hvad der er at finde i fortællingen, som den dækker over.

Så er der kapitlerne. Hvis de har titler, skal disse ligeledes fange essens i kapitel og give mening. Og der skal også være samspil mellem dem og titlen, sproget i fortællingen og måden, de er inddelt på. Det er også vigtigt, at kapitlerne er inddelt, så fortællingen får den rigtige hastighed og rytme.
Når det mere tekniske er på plads, er der sproget, karaktererne, fortællingens sammenhæng, overensstemmelse mellem sprog og miljø, karakterernes samspil, er der styr på deres historie, udseende, dialog, opfører de sig pludseligt sært (pludselig usikkerhed i ellers selvsikker karakter f.eks.), er der en rød tråd i fortællingen, bliver alle løse ender forklaret og samlet op, er der tunge/kedelige passager, som skal slettes eller skrives om, er der flow i historie og sprog og meget mere.
Processen med at redigere er meget flydende. Jeg starter med at læse fra start til slut og tager evt. noter, hvis der er noget, jeg skal huske. Derefter begynder jeg forfra og nærlæser det hele. Herfra kan jeg godt finde på at springe i historien, fordi jeg nu kender den og kan huske, hvad der sker. Hvis jeg derfor støder på, at Lisa har blå øjne i begyndelse og brune til slut, kan jeg godt springe til de to steder og notere, at det skal ensartes (medmindre der er en grund til, at hun skifter øjenfarve.)
Ellers er det slavisk linje for linje, ensarte, samstemme, holde rytme, læse forfra igen, gå videre. Alt dette tager mange timer, rigtigt mange timer, og til sidst kender du hvert et ord, hver en vending, hvert et sideskift. Historien er under huden på dig, og du drømmer om den om natten og knokler med den om dagen. Men det er det hele værd. Det er verdens bedste job.
Min største kæphest er sproget. Det skal flyde. Det skal være musik. Det nytter ikke noget, at det bliver tung og ujævnt, for det kan ingen holde ud at læse. Verdens bedste historie kan falde på sproget, hvis det ikke flyder. Det er så vigtigt.
Og så elsker jeg, når sproget bliver til kunst. Når sanserne træder frem, og det bliver levende. Det er de færreste, der kan skrive sådan uden at redigere. Det kræver, at man sletter, pudser, skriver om. Ingen undslipper redigeringen.
Det er helhedsarbejde at redigere. Alt skal passe sammen, og når det gør, så bliver skrivning til kunst. Når alt det overflødige er skåret væk, sproget er strammet op og karaktererne er levende, så flyder historien, og det bliver fantastisk at læse.
Og det handler jo i sidste ende om at læse. At gøre læseoplevelsen transcendental – til noget, der løfter op, udvider og ændrer din verden. Det, som litteraturen virkelig handler om.
Vil du have hjælp til dit manuskript? Se her.

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

Da jeg begyndte at skrive for mange år siden, havde jeg ikke gjort mig de store tanker om teknikker, stil, genre, læsevenlighed eller noget som helst i den retning. Min eneste ambition var at skrive den historie ned, som jeg havde skrevet i hovedet. Det var til mig selv, for mig selv, og med den eneste tanke, at det at skrive historien for derefter at kunne læse den, ville gøre historien mere virkelig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtigt mange teenagere har den samme idé og aldrig overvejer at studere skriveråd.

Jeg var tolv år gammel, og jeg skrev, skrev og skrev. Jeg husker, hvordan jeg gerne stod op en time eller to, før jeg skulle, for at kunne nå at skrive før skole. Jeg skrev i timerne, i frikvartererne, om aftenene, indtil min far og mor sendte mig i seng, i weekender og ferie. Jeg skrev, som jeg aldrig siden har skrevet: uopsætteligt, brændende, fanatisk og med det ene mål for øjet, at jeg ville kunne læse “min drøm”, som jeg kaldte det.

Jeg har dem stadig, mine gamle manuskripter, gemt væk i en kasse. Det blev til fem bøger. Siderne er samlet i ryggen med rødt garn. Nogle sider er maskinskrevne (min far forærede mig en gammel, gul skrivemaskine), nogle er skrevet med kuglepen, en del af dem med grøn tusch. Og hvor jeg dog elsker dem. Det var så stort, et kæmpe stykke arbejde, og det er faktisk slet ikke så dårligt skrevet.

Men der sker en masse med alderen. Ikke nok med, at man får mere og mere erfaring med livet, så lærer man også en masse om det, man interesserer sig for. Og jeg lærte ved at læse. Læse, læse, læse. Jeg læste alle genrer, alle tidsaldre, digte, romaner, noveller, historie og sagaer.

Nu, langt på den anden side af 30, har jeg en helt anden idé om det at skrive. Jeg tænker kærligt tilbage på de elleve romaner, jeg nåede at skrive før 30, og jeg lader dem hvile sødt i skrivebordsskuffen. Måske en dag får jeg tid til at tage dem frem, og måske skrive dem om til noget, jeg ville udgive nu, men jeg tænker, det ikke er så sandsynligt, omend mit hjerte ville ønske det.

Dog er der ti skriveråd, som jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg begyndte at skrive. Eller i hvert fald da jeg blev mere seriøs med min skrivning og havde idéer om at udgive mine skriverier.

Måske er der nogle andre derude, som vil sætte pris på lidt gode skriveråd, som vil hjælpe dem på vej.

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

1: Dine læsere behøver ikke vide alt, hvad der sker. Det er helt okay, endda tilrådeligt at springe mellemledene over, f.eks.: Så gik hun i seng. Hun spiste aftensmad. Så gik der en uge, hvor hun … Spring nu bare mellem scener. Dine læsere kan godt regne det ud.

2: Slet mere eller mindre alle: “tænke hun”, “konkluderede han,” og lignende, der skal understrege, at din karakter tænker noget. Det er underforstået i teksten alene ved, at du skriver: Det var noget værre møg, at Tante Line havde stoppet betalingerne (tænkte han). Læserne er allerede inde i hovedet på karakteren.

3: Slet, slet, slet alle forstørrende, forstærkende ord og erstat dem med en mere præcis og poetisk formulering.

Det var meget varmt = Varmen lå som en dyne over parken. 

Han var meget glad for at se hende = Han greb om hende og holdt hende så tæt, han kunne.

4: Kill your darlings. Du er nødt til det. Det er bare ikke alt, der dur, ligemeget hvor meget du elsker det. Det er ikke alt, der flyder fra dine fingre, som er guld. Desværre.

5: Det er ikke guddommelig inspiration, der tilfalder dig i kildevæld med regnbuer, enhjørninge og englesang. I hvert fald ikke hele tiden. Skriv, skriv meget, skriv for at øve dig og blive bedre. Igen og igen og igen.

6: Din mor, din søster, din kæreste eller eks’en er ikke ærlige kritikere, hvorend de gerne vil være det. Sørg for at få en objektiv og fagligt velfunderet kritik af dit arbejde, før du planlægger din verdensomspændende booktour og bestiller en Ferrari på afbetaling.

7: Jeg tør ikke sige INGEN i fed skrift, men jeg tvivler på, at der overhovedet er en eneste forfatter, der nogensinde har skrevet en bog uden at skrive den om, og om, og om …

8: Lad dig inspirere, men kopier ikke andre. Tolkien og Rowling har skrevet og opfundet fantastiske universer, men vi har ikke brug for at læse om en Tobbit, der drager ud og finder Løvendal med elverfolk. Eller for den sags skyld om endnu en troldmandsskole og Gary Hotter. Den verden hedder fanfiction og er ikke et spørgsmål om udgivelse, men om at nyde at digte videre på eksisterende værker for sjov. Og så er der også hele spørgsmålet om copyright.

9: Vær dig selv, men vær villig til at lære fra dem, der gik før dig. Find din stemme og lær at være kritisk i din redigering.

10: Tro på dig selv.

 

Se flere gode skriveråd i  bloggen her