Emma Glass: Blå skygger

Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Oversætter: Signe Lyng
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771515459
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Rest and be Thankful
Sider: 164
Udgivelsesdato: 22-10-2020
Format: Hæftet

Efter at have læst Peach, glædede jeg mig som et lille barn til jul (apropos), da endnu en Emma Glass landede i min postkasse. Glass skriver på en helt speciel, poetisk og sanselig måde, der tvinger læseren ind i sproget. Det er stærkt, og det er skarpt, og det er lige her, litteraturen kommer helt op på tæerne og sætter sig selv på spidsen.

Blå skygger er uden tvivl af Emma Glass, det mærkes i sproget, men det er alligevel noget andet end Peach. Historien er mere rummelig, mere ude i verden end Peach, men sproget er lige så knivskarpt, under huden og pragtfuldt poetisk, så det bærer sin læser ind i det rum, som Glass maler frem med hvert et ord.

Historien er sønderrivende barsk. Laura er sygeplejerske på en børneafdeling med alt, hvad det indebærer af tragiske skæbner, grædende børn og ubærlig sorg. Glass er selv sygeplejerske, og der er ingen tvivl om, at meget af stoffet i bogen er personlige oplevelser. Vi følger Lauras lange nattevagter, det ekstremt opslidende arbejde, tårerne, der synes at løbe i en uendelig strøm, hjemmelivet med et træt parforhold, der til sidst går i stykker, og alt det, der gør, at det hele alligevel giver mening, når livet går videre, fordi det skal det gøre.

Glass skriver livet ind i hver en sætning, ikke set udefra, men sådan som det føles for hvert skridt, hvert åndedrag. Det er langsom læsning, det skal synke ned før næste mundfuld, og sådan, bid for bid, foldes verden ud i lys, lyd og krop med alt, hvad den betyder for et menneske.

Endnu engang må jeg sende kudos afsted til superdygtige Signe Lyng, som har oversat så levende og dybt et sprog, hvor hvert et ord er nøje udvalgt af forfatteren for at forme verden.

Emma Glass: Peach

Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Oversætter: Signe Lyng
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771515534
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Peach
Sider: 122
Udgivelsesdato: 16-04-2020
Format: Hæftet

Emma Glass’ fortælling Peach omhandler en ung kvinde, som er blevet voldtaget, men ikke kan fortælle det til nogen. Hun gennemgår oplevelsen alene, slæber sig igennem både den fysiske og den psykiske smerte og prøver at forholde sig til sin omverden, mens det hele kæmper i hendes krop. Peach må helt bogstaveligt sy sig selv sammen, holde på følelserne, så hun svulmer op og kæmpe for at finde vej tilbage til sig selv.

Da jeg slog bogens oplysninger op, blev jeg meget overrasket over nogle af de andre anmeldelser, der ikke blev grebet af Peach, da bogen efter min mening gør noget ekstraordinært, gør netop det, som ord ellers ikke kan. Et fysisk overgreb kan ikke omsættes i ord, det er fysisk og må forblive fysisk, men Emma Glass præsterer det umulige: hun får følelsen ned i ord, alliterative, snurrende, strømmende og fysiske ord, der kan beskrive den voldsomhed, den skam og væmmelse, som sidder tilbage i kroppen.

Et menneskes verden er sansninger og følelser, den eneste måde at nå andre mennesker på er via ord, men her kommer sansningen med – det fysiske ubehag, smerten, minderne, kroppen reagerer, og reaktionen flyder over i læseren sætning for sætning. De billeder, som Emma Glass formår at skabe, glider direkte over i læserens krop, ord bliver sanser, og det bliver en fysisk oplevelse at læse bogen.

Peach’s verden opleves i sanser, smage, dufte og berøringer: Hun selv er rund som en fersken, blød og fin, lillebror Baby er sukker, han er alene god, det er sødt, velsmagende, rart og blødt, læreren, der forsøger at hjælpe, er Flan, han drypper og glider ud af sig selv, bliver til en flydende masse. Kæresten er et træ, vennen en knold, forældrene er sex og krop, verden bliver til ord, der bliver til berøring, sansning og følelse. Fortællingen tager pusten fra en, det glider gennem kroppen, og det er fantastisk skrivekunst.

Emma Glass skriver kroppen ind i verden og verden ind i kroppen. Det er umådelig gribende læsning, som bliver hos en for altid. Sidst, men ikke mindst, er bogen virkelig dygtigt oversat af Signe Lyng, som formår at give alt det til sproget, som Emma Glass gør i originalen, og det er lidt af en præstation.