Colson Whitehead: Drengene fra Nickel

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag: Politikens Forlag
Oversætter: Inger Kristensen
Udgave: 1
ISBN: 9788740053982
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The nickel boys
Sider: 272
Udgivelsesdato: 09-01-2020
Format: Indbundet

Colson Whitehead tog USA, og sidenhen verden, med storm med romanen Den underjordiske jernbane, som omhandlede slaveriets tid og ikke mindst kampen for frihed.

I Drengene fra Nickel springer han frem til 1960’erne, men det handler stadig om ulighed og kamp for frihed. Hovedpersonen er Elwood Curtis, en ung, intelligent dreng, som trodser sine omstændigheder og sin hudfarve og kæmper for at få en uddannelse. Netop som det tegner lyst og lovende for ham, sker der den ene lille ting, som ikke må ske, og alt er tabt.

Fra en hverdag med tanker om borgerrettighedsbevægelsen og Martin Luther King må Elwood nu prøve at overleve på Nickel Academy, som er en opdragelsesanstalt for drenge. Udadtil er alt vel på Nickel, men bag facaden er stedet et helvede af afstraffelse, ydmygelse, udnyttelse og endda død. Først mange år senere, da en gruppe arkæologistuderende finder umærkede grave på grunden, kommer sandheden om Nickel frem i lyset.

Whitehead skriver i en nærværende, sansemættet stil, og hans fremstilling af karaktererne er ekstremt levende. Billedsproget er ufattelig godt, og det er umuligt ikke at leve sig helt ind i fortællingen og ikke mindst miste fatningen over de grusomheder, der overgår drengene. Naiviteten og troen på idealer er i nærkamp med kynisme og korruption, når Whitehead kridter banen op igen. Det er ikke kun et spørgsmål om race; det er også det endegyldige spørgsmål om, hvad et menneskeliv er værd.

“At straffen ville ramme enhver, der stræbte højere, end den plads man havde fået tildelt i livet, var et centralt princip i Harriets fortolkning af denne verden. På hospitalet havde Elwood overvejet, om den brutalitet, han var blevet afstraffet med, kunne have noget at gøre med, at han havde bedt om at modtage undervisning svarende til hans niveau: Få den højrøvede nigger ned med nakken. Nu arbejdede han ud fra en ny teori: Der lå intet højere system bag Nickels brutalitet, den udsprang slet og ret af en forskelsløs foragt, en foragt, der ikke havde noget med det enkelte menneske at gøre. Han kom i tanker om noget fra fysiktimerne i femte klasse: En elendighedens evighedsmaskine, en maskine, der holdt sig selv i gang uden menneskelig indblanding. Og også Arkimedes, en af de første artikler fra leksikontiden. Vold er den eneste løftestang, der er stor nok til at bevæge verden.”