Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771514681
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk
Sider: 86
Udgivelsesdato: 20-09-2019
Format: Hæftet
Det er lidt snyd med billedet, for hvor bollerne skulle symbolisere kornets endeligt (Requiem for en kornmark), så er det faktisk melfri boller. Men det kan man jo ikke se…
Requiem for en kornmark er en samling af ni smukke og fine noveller, der alle kredser om mennesket og om ensomhed. Mennesket er ikke ligetil og oppefra og ned, men et kompliceret væsen stykket sammen af minder, tanker, følelser og erfaringer, og det er disse krummelurer, hvis mønster Ditte Steensballe så fint får nedskrevet.
Samlingen indledes med et citat fra Tolstoj om det strålende lys, som altid vil brænde i menneskets hjerte, lige meget hvor mørk verden omkring dem er. Og det er netop dette lys, som Ditte Steensballe fanger ind med sine historier: det ensomme menneske som grundet angst lever, og dør, alene, kvinden, som holder en fest for alle sine eks’er.
Sproget er trillende, flyvende, så jordnært og endelig let og legende. Der er en pulserende rytme hele vejen fra forside til sidste punktum. Det har puls og hjerteslag, sit helt eget liv.
“Så er der alle de sætninger, dem, jeg har samlet gennem årene. Jeg holder dem som balloner, i snor. En slags håb at strække sig mod, i bedste fald løftes af. Ikke at de nødvendigvis er opmuntrende, men når de læses, vækkes den: følelsen af ikke at være alene.”
Citatet er fra bogens afsluttende novelle med samme navn som titlen, og det er netop den følelse, jeg sidder tilbage med som læser. Jeg går videre ad min vej med disse noveller som balloner i snor efter mig; et håb og en samhørighed alene i det, at vi er mennesker, små gnister af strålende lys i mørket.
Ditte Steensballe er nu på min hold-øje-med-mere-herfra-liste.
