Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Udgivelsesdato:19-03-2021
ISBN:9788794083287
Originaltitel:Det er en meget dårlig idé at gemme bananer
Forlag:Brændpunkt
Format:Hæftet
Udgave:1
Originalsprog:Dansk
Det er en meget dårlig idé at gemme bananer er først og fremmest en titel, der bliver hængende. Den lille roman rammer ned i et troligt og sikkert ganske almindeligt dansk ægteskab, hvor der ikke rigtigt er noget, der dur længere. Michael Pedersen skriver Pandurosk med glimt i øjet og en skarp pen, og det er klukkende sjovt at læse hans udlægning af tankerne hos en mand lidt over sin bedste alder og lidt fortabt i egen høje hat.
Det er hverken stort eller særligt dynamisk; det er bare, ligesom der nok er mange, der er det, når børnene er flyttet hjemmefra, og der ikke længere er de store bølger i andedammen. Hovedpersonen er ikke typen, der rigtigt giver sig, han mener selv, han nok har styr på det hele, men i sidste ende bliver der alligevel rusket lidt op i ham.
Det er karakteren mere end det er historien, det handler om, det er dagligdagen, den næsten dræbende stilstand, og det har Michael Pedersen ramt rigtig godt i fortællingen. Hvad skal der til for at vække noget til live, som ikke rigtigt ser meningen med netop det liv?
Du kan også læse mine anmeldelser af Michael Pedersens andre udgivelser: