Bogen er sponsoreret af forlaget
Politikens forlag, 2018
En samling af usentimentale, rå og hårde skæbner, spundet ind og ud af hinanden i et sindrigt mønster, indtil de alle samles i et kaotisk og blodigt centrum.
Det er Tommy Oranges roman Der der.
Du burde græde, det er helt sikkert. De liv, som beskrives, er så fyldt med smerte og tragedie, at der intet svar er udover tårer, men som ved magi er der ingen gråd. Det opløses i sproget, i rytmen, trommesangen, som Tommy Orange har nedskrevet på sine sider. Det er feberhedt og fangende, stort og gribende.
Det er urbanindianerne, langt fra historien og fortidens liv, et desperat kapløb med en verden, som ikke kan rumme dem, en kamp mod og med sig selv, mod systemer, mod den hvide mand, racisme og had.
Alt er liv, alt er organisk er beskeden. Alt kommer fra jorden, og herfra vokser historierne. Her møder vi de forskellige karakterer, børn, unge og ældre, mødre, fædre og søskende, som både sammen og hver for sig slås med identitet, trangen til frihed og ikke mindst trangen til at ødelægge både sig selv og andre.
Det er ved at være tid til det årlige powwow. Her mødes man for at dele og formidle historie og traditioner. En ung mand møder sin hidtil ukendte far, tre unge drenge stjæler penge i et springvand for at kunne komme ind og købe en taco, to kolleger hjælpes ad med at slæbe pengeskabet med præmiepengene ind, nogle er der med en pistol… Alle historierne i historien leder frem til dette øjeblik.
Der der siger så meget om vores tid og vores samfund, om hvor svært det er for nogle, om skel og racisme, fattigdom og håbløshed. Men den har også rigtig meget at sige om styrke, mod og skabertrang, om håb og kærlighed.
I virkeligheden kan det siges med to ord: Læs den.
