Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Modtryk, 2018
Jonas Jonasson tog mig med storm med Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. Af den grund har jeg virkelig glædet mig til toeren. Og det er altid farligt.
Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget er en selvstændig fortsættelse af etteren. Den samler Allan Karlsson og Julius op på Bali, hvor de sidder på stranden og keder sig gevaldigt. Pengene er næsten brugt, Allan runder hundrede og et, og der skal findes på noget nyt. Og så begynder historien at rulle…
Det, der gør Jonas Jonasson til noget helt specielt er hans humor. Den er underfundig og intelligent, aldrig grov eller under bæltestedet, og det er herligt forfriskende. Det minder mig på mange måder om Leif Panduro og Finn Søborg, som jeg læste som ung og stadig citerer i de rette situationer.
Men Jonassons historier er ikke helt så enkle, tværtimod folder de sig ud i lag efter lag af heldige, nogle gange uheldige tilfælde, og de overrasker gentagne gange med deres snedighed og finurligheder. Det er god, gedigen underholdning, og hvis du nød den første, bør du ikke snyde dig selv for toeren.
Selvfølgelig har den ikke samme effekt som etteren. Det er der to grunde til. For det første var etteren speciel med historien om den hundredårige mand, der i trods mod systemerne og den sure forstanderinde forlod plejehjemmet iført sutsko. Den charme kan ikke gentages.
For det andet får vi ikke overraskelsen igen. Vi kender stilen og karaktererne, og derfor har den ikke den samme wow-effekt. Men gensynsglæden er der til fulde, hvis man en gang er faldet for den kløgtige Allan Karlsson.
Historien er godt skruet sammen. Sproget er glidende og let. Der er masser af kommentarer på verdenssituationen, gode pointer og også et par nyttige historielektioner. Humoren er i top, og Hr. Karlsson flyver ud på eventyr igen.
Køb bogen her. Så er der masser af læsestof til vinterferien.
